XL Spanien Mallorca Cap Vermell Grand Hotel Evening Overview
Mallorca, Spanien

Cap Vermell Grand Hotel

Eventyrligt resort i roligt hjørne af Mallorca

Cap Vermell Grand Hotel folder sig ud som en mallorcinsk bjerglandsby med udsigt over Canyamal-dalen og Det Baleariske Hav. Her venter jer et eksklusivt getaway med alt fra Michelin-gastronomi, skønne poolområder og spa - til smukke naturoplevelser, gyldne strande, golf og et stort udvalg af aktiviteter for alle aldre.  

En bjerglandsby af luksus og velvære

Cap Vermell Grand Hotel ligger i fredfyldte omgivelser i et uspoleret hjørne af Mallorca. Det eksklusive resort er medlem af Leading Hotels of the World - og man er aldrig i tvivl, når man ankommer til den charmerende ”bjerglandsby”, der ligger uforstyrret på en skråning med fortryllende udsigt over den grønne Canyamel-dal.  

Glæd jer til et vidunderligt refugie i varme toner, der på én gang fremstår sofistikeret og helt i pagt med de rå og uberørte omgivelser. Det hele er naturligvis tilsat et højt serviceniveau, gastronomi fra øverste hylde og fortrinlige faciliteter, der spænder fra børneklub, spa og skønne poolområder til nærliggende golfbaner og fri adgang til jeres nabo Cap Vermell Country Club, hvor I finder et væld af aktiviteter for alle aldre.  

Small Spanien Mallorca Cap Vermell Grand Hotel Exterior Lake

Forkælelse, afslapning og aktiv ferie - for par og familier

Spændende udflugter og aktiviteter i Cap Vermell

Cap Vermell Grand Hotel ligger ved Canyamel på Mallorcas mere rolige og uspolerede nordøstkyst, hvor ældgamle oliventræer, bougainvillae, naturskønne klippebugter og gyldne strande fører jer videre til nationalparker, små kystbyer og charmerende lokale restauranter, de såkaldte chiringuitos, der lokker med fisk, skaldyr, paella, lokale vine og ægte iberiske delikatesser.  

I det hele taget er Cap Vermell-området oplagt til udflugter på egen hånd. Det er nemt at komme omkring, og inden for kort afstand kan I besøge alt fra forhistoriske monumenter til underjordiske grotter og velbevarede middelalderlandsbyer med borge, kirker og klostre, som det 200 år gamle kloster Ermita de Betlem med udsigt over Alcudia-bugten. 

Vi anbefaler også en tur til den skønne naturstrand Es Comu og de berømte drypstenshuler Cuevas de Artá, der efter sigende inspirerede Jules Verne til at skrive ”Rejsen til Jordens indre”.  

Vandreture og cykel til Canyamel Beach

Canyamel-dalen og højdedragene omkring den inviterer til naturskønne vandre-, ride- og cykelture. I kan bl.a. finde vej til det historiske tårn Torre de Canyamel fra det 13. århundrede, mens hyggelige Canyamel Beach blot ligger 1 km fra resortet - I kan frit låne en cykel på resortet, eller I kan køre hertil med den gratis shuttlebus eller i egen bil. Der tilbydes en række forskellige vandsportsaktiviteter på stranden (tilkøb), hvor I også finder en bruser og et par hyggelige strandbarer- og restauranter. Hør mere med jeres rejserådgiver.  

Small Spanien Mallorca Cap Vermell Grand Hotel Pool Sunny Day
Small Spanien Mallorca Cap Vermell Grand Hotel Serenitas Spa Terrace View
Small Spanien Mallorca Cap Vermell Grand Hotel Grand Suite Garden Sunbed
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Michelin-gastronomi med lokale rødder

Cap Vermell Grand Hotel huser nogle af Mallorcas bedste restauranter, der alle er placeret rundt om en hyggelig, åben plads. Når aftenmørket sænker sig, er det næsten som at sidde på torvet i en lille middelalderlandsby. Cap Vermell Grand Hotel samarbejder tæt med nærområdets landmænd og fiskere, og menuen er inspireret af de friske råvarer og de lokale traditioner.

 

  • Voro: Michelin-kokken Álvaro Salazar står bag gourmetrestaurantens dristige og yderst velsmagende retter, der alle er baseret på sæsonbetonede råvarer, især fra De Baleariske Øer. Vælg mellem 300 forskellige vine og to udsøgte smagsmenuer på hhv. 16 eller 21 retter. Restauranten har i skrivende stund (2023) to Michelin-stjerner. Hør mere med jeres rejserådgiver.
  • Balearic: Hovedrestauranten serverer morgenmad, frokost og middag enten på den solrige terrasse eller inden døre i rustikke, tapas bar-inspirerede rammer. Menuen er inspireret af mallorcinske, catalonske og spanske klassikere, der alle har fået en moderne fortolkning, mens morgenmadsbuffeten byder på et skønt udvalg frisk frugt og lokale oste og pølser. 
  • Ses Oliveres: Spansk, thai, japansk, mexicansk, italiensk og alt det bedste fra Middelhavet. På Ses Oliveres kan I glæde jer til kulinariske oplevelser fra alle verdens hjørner. Det hele kan nydes i ro og mag på en svalende terrasse under skyggerne af gamle oliventræer – og med udsigt til poolen og de skovklædte bakker.  
  • Tapas Bar: Et overdådigt udvalg af lokale oste og lagrede skinker. Tilsat en enestående samling af lokale vine fra Mallorca. Det er kun begyndelsen på Tapas Bar, der på én og samme tid føles autentisk, elegant og moderne.  

Tre poolområder, spa og børneklub

Cap Vermell Grand Hotel har et døgnåbent motionsrum og en kreativ børneklub, der ligger i forlængelse af hinanden, så I har mulighed for at holde formen ved lige, mens de små leger med deres nye venner. 

I finder tre vidunderlige poolområder, der tæller en voksenpool, en familiepool og en lavvandede børnepool. Og så må vi naturligvis ikke glemme at nævne Serenitas Spa - resortets fredfyldte refugium, der byder på et stort udvalg af kropsbehandlinger med inspiration fra den lokale kultur, lige som I også kan vælge et heldagsprogram med den ultimative forkælelse for krop og sjæl.    

Elegante værelser, suiter og villaer

På Cap Vermell Grand Hotel kan I vælge mellem forskellige værelsestyper, suiter og villaer. Alle værelserne er smagfuldt indrettet og har udgang til en stor terrasse. På værelset finder I bl.a. minibar, aircondition, tablet, tv, WiFi og deponeringsboks. De luksuriøse badeværelser er indrettet med separat brusekabine og badekar foruden store spejle med integreret tv. 

  • Gran Deluxe Værelser (48 m2) og Junior Suite (53 m2) kan begge bookes med en dobbelt- eller to enkeltsenge. I kan bo her med 1 barn eller 1 spædbarn i ekstra seng. 
  • Junior Suite Resort View (53 m2) er beliggende på de 1. og 2. etage og har udsigt over resortet. På øverste etage finder I resortets Junior Suite Valley View (53 m2) med vidunderlig udsigt over dalens grønne bjerge og marker. 
  • Junior Suite Garden (53 m2) ligger i stueetagen og har udgang til en større terrasse og en mindre have, der deles med naboværelserne. Den her værelseskategori er godt valg til familier. 
  • Gran Deluxe Room (48 m2) ligger også i stueetagen, uden haveadgang – men med egen privat terrasse. 

Til familier anbefaler vi, at I booker to connecting Deluxe Rooms eller Junior Suiter. Cap Vermell Grand Hotel tilbyder en fordelagtig pris for connecting rooms det meste af året. Hør mere med jeres rejserådgiver. 

Resortets Grand Suite Garden og Grand Suite View inviterer begge til 100 m2 rendyrket forkælelse med bl.a. enorm terrasse, separat dagligstue med spisebord, hvor der er plads til 2-3 opredninger til børnene, så både børn og voksne kan få lidt privatliv. 

Golf og adgang til Cap Vermell Country Club

Cap Vermell Grand Hotel ligger tæt på flere golfbaner, ikke mindst Canyamel Golf, der ligger lige ved siden af resortet og kan nås med gratis shuttlebus. Jeres concierge vil hjælpe jer med det praktiske på stedet, men tal også med jeres rejserådgiver, hvis I ønsker at spille golf i jeres ferie.   

Lige ved siden af jeres resort, finder I også Cap Vermell Country Club, der bl.a. byder på 25 meter indendørs opvarmet pool, stort fitnesscenter, tennisbaner og et stort udvalg af aktiviteter med kyndige instruktører – fra yoga og pilates til aquafitness og cubansk salsa. Adgang til Cap Vermell Country Club er inkluderet i jeres ophold.

HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Small Spanien Mallorca Cap Vermell Grand Hotel Pool Terrace
Mallorca, Spanien, Europa

Glæd jer til

Et vidunderligt resort i mallorcinsk landsbystil

Fortrinlig gastronomi og Michelin-restauranten Voro

Familiepool, børnepool, børneklub og strand i cykelafstand

Inkluderet adgang til sportsfaciliteter og mange aktiviteter i Cap Vermell Country Club

Egen bil og mange udflugtsmuligheder i nærområdet

Small Spanien Mallorca Cap Vermell Grand Hotel Serenitas Spa Terrace View
Mallorca, Spanien, Europa

Glæd jer til

Et vidunderligt resort i mallorcinsk landsbystil

Fortrinlig gastronomi og Michelin-restauranten Voro

Familiepool, børnepool, børneklub og strand i cykelafstand

Inkluderet adgang til sportsfaciliteter og mange aktiviteter i Cap Vermell Country Club

Egen bil og mange udflugtsmuligheder i nærområdet

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Spanien

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Spanien. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Indien ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.