Både atmosfæren og ingredienserne fra det klassiske middelhavskøkken gennemsyrer filosofien bag La Residencias 3 restauranter.
Gourmetrestauranten El Olivo er indrettet i en olivenpresse fra det 16. århundrede. Romantikken er fuldendt, når den gamle bygning bliver oplyst af stearinlys og et himmelsk måltid serveret.
Menuen tager sit udgangspunkt i klassiske middelhavsretter i nye fortolkninger og afsæt i årstidens friske råvarer. De fleste grøntsager og urter hentes fx direkte fra køkkenhaven, oliven, citroner og appelsiner gror i baghaven og hotellets egne får græsser på de tilhørende marker.
Café Miró er en mere afslappet bistrorestaurant, både åben til frokost og aften. Det er også her man kan nyde sin eftermiddagste med friskbagte scones, en cocktail før middagen eller hænge i baren til efter midnat.
I Pool Bar kan man i løbet af dagen nyde lettere retter, som fx salater, paella og grillet seafood. Om aftenen bliver der tændt op i den udendørs kulovn og tilberedt kød og fisk direkte fra det lokale marked.
Og så der selvfølgelig den stemningsfulde morgenmadsrestaurant Son Fony. Med udsigt til poolen og bjergene i baggrunden og et overdådigt udbud af helt ferske råvarer og lokale ingredienser på bordet, er man her sikret en god start på dagen. Glæd jer til at blive forført fra morgen til aften.