Xl Spain Alicante Asia Gardens Hotel Faces Of Angkor Pool Ocean View
Alicante, Spanien

Asia Gardens Hotel

Luksuriøst, frodigt paradis på den spanske østkyst

Som medlem af Leading Hotels of the World er service, luksus og velvære i højsædet på Asia Gardens Hotel. Resortets frodige have med seks pools (to opvarmede), syv restauranter og spa drager tankerne mod et asiatisk paradis – blot ved Middelhavet.

Et strejf af Asien i Spanien

En flyvetur på tre timer fra København efterfulgt af 35 minutter med bil bringer jer til Asia Gardens Hotel. Bag resortet danner de valencianske bjerge et lærred, og i horisonten kan I skimte kystbyen Benidorm og Middelhavets indbydende toner. Men lige nu, lige her, føles det som at ankomme til et tropisk paradis med masser af plads til både tosomhed og familiesamvær. Og det med rette for resortet har på luksuriøs vis formået at forene et strejf af den asiatiske stemning, natur og kultur med Europas gode sans for stil, design, service og gastronomi.

Strand, golf og vinsmagning

Tæt på resortet venter det spanske middelhav og kilometerlange strande. I kan også køre til historiske Alicante, opleve de smukke mandel- og olivenlunde og besøge lokale restauranter. Måske for lidt tapas? 

Aktiviteterne i området er mange såsom golf på 18-hullers golfbaner, sejlads, helikopterture og vinsmagning. Tal med jeres rejserådgiver om ønsker til udflugter, så I er sikre på at få de bedste oplevelser og dygtigste guider.

Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Multikulturelle smagsoplevelser

Med hele syv restauranter og to barer kan I hver dag smage jer gennem et nyt verdenshjørne. Ligesom på resten af resortet, bliver I mødt med gæstfri, opmærksom og personlig service.

  • Udaipur: Start dagen på Udaipur med stor brunchbuffet, som byder på alt, hvad hjertet begærer. Juicer, brød, kager, æg og lidt til den søde tand. Senere på dagen forvandles buffeten til et miks af retter fra det mediteranske og internationale køkken.
  • In Black: In Black inviterer jer indenfor til en fine dining-oplevelse i atmosfærefulde omgivelser. Menukortet tager udgangspunkt i sæsonens råvarer, og det er en god idé at booke bord, da restauranten ikke er åben hver aften. Børn skal være fyldt 12 år.
  • Koh Samui: Koh Samui byder på udsøgte, asiatiske retter tilberedt af friske, smagfulde råvarer. 
  • The Iceland: Tæt på Langkawi-poolen kan I nyde de magiske sommeraftener med BBQ på restaurant The Iceland.
  • Palapa: Palapa Restaurant kombinerer det mediteranske køkken med den fortryllende udsigt til resortets blå pools og grønne have.
  • Lombocco: Nær Zen-poolen kan I hver aften lade jer forkæle med italienske specialiteter på restaurant Lombocco.
  • Bonsai: Er I til loungestemning, snacks og kølige drinks, så læg vejen forbi Bonsai.

Atmosfærefulde værelser og suiter

Asia Gardens Hotel har store suiter og værelser til par og familier. Indretningen er inspireret af Asiens sans for balance mellem lys, rum og farver. Og det skaber en skøn, personlig atmosfære, hvor I kan føle jer hjemme og nyde godt af alt fra de små detaljer til den høje komfort. 

Værelser er mindst 30 m2, mens suiterne 60 m2 til 200 m2. De har alle en terrasse eller balkon - nogle har også udendørs plunge pool.

Thai-inspireret spa

Hvis I har prøvet en ægte thai-massage, ved I, at det i sig selv er værd at rejse for. I spaen bliver I mødt af professionelle spaterapeuter, som mestrer Asiens traditionelle ritualer samt massage- og strækteknikker. Prøv også en afslappende te-ceremoni, deltag i yogatimer eller Tai Chi og mærk, hvordan ro og velvære spreder sig i kroppen.

Seks pools i tropisk have

Asia Gardens Hotel har seks pools, hvoraf to af dem er opvarmede og derfor perfekte til badeferie udenfor sommermånederne.

Haven er fuld af tropiske oaser med palmer, blomster og vegetation fra Asiens mange hjørner. Og de mange pools er opkaldt efter områder i Asien såsom den malaysiske ø Langkawi og de sagnomspundne templer i Angkor Wat. I finder en pool til enhver anledning – privatliv, afslapning og leg. De mindste kan også deltage i børneklubbens aktiviteter.

HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Spain Alicante Asia Gardens Hotel Faces Of Angkor Pool
Spanien, Europa

Glæd jer til

Solrigt Middelhavsklima året rundt

Syv dages billeje, gør det let at opleve by og strand

Seks pools, syv restauranter og asiatisk spa

Halvpension (morgen og aften inkl. drikkevarer)

Store, dejlige suiter til par og familier

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Spanien

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Spanien. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Indien ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.