Xl Singapore Eastern Oriental Express Train Oberservation Car People
Oplevelse i Singapore

Med luksustog fra Singapore

Oplev Eastern & Oriental Express med store oplevelser på vejen

En togrejse med Eastern & Oriental Express er en luksuriøs oplevelsesrejse med stil og elegance. I nyder det gode liv om bord, ser guddommelige udsigter fra toget og kommet tæt på lokallivet på de inkluderede udflugter.

Østen er en verden så fremmed fra vores egen i både kultur og natur. Når I oplever med Eastern & Oriental Express får det hele samtidig en forunderlig ekstra dimension.

Luksustog i Østen

Med Eastern & Oriental Express er I på en luksuriøs togrejse i Østen, hvor selve toget er en verden for sig. Her bliver I forkælet med stil og elegance, gastronomi og service, underholdning og afslapning.

Samtidig inviterer Eastern & Oriental Express jer med ud i den virkelige verden på skønne udflugter, hvor I kommer helt tæt på livet, naturen og kulturen omkring jer. Og både lokale og historikere kommer fra tid til anden med om bord og beriger dagens indhold.

Xl Singapore Eastern Oriental Express Train Crossing Bridge
Xl Singapore Eastern Oriental Express Train Lounge Bar Day
Xl Singapore Eastern Oriental Express Train Presidential Night

The Fables of the Peninsula

Den ultimative togrejse med Eastern & Oriental Express er den 7 dage lange The Fables of the Peninsula, hvor I starter med at opleve Singapore og bor på legendariske Raffles Hotel.

Første stop er multikulturelle Kuala Lumpur i Malaysia, hvor Petronas Twin Towers rejser sig mod himlen, og livet sitrer i Chinatown. I kan tage med på sightseeing. Senere kører I med bus til det smukke højland med uendelige te-plantager og en nat på Cameron Highlands Resort.

Turen går videre med tog via Penang med blandt andet farverige Georgetown og fiskerbyen Baan Huay Yang, hvor I sejler ud til BBQ på stranden og vender hjem til cocktails og afskedsparty.

Xl Singapore Eastern Oriental Express Train Observation Car Back
Xl Singapore Eastern Oriental Express Train Dining Lunch
Xl Singapore Eastern Oriental Express Train Farmer

Kortere ture

I har også mulighed for at tage på 2- og 3-dages ture med færre stop for bare at nyde livet om bord, de skønne udsigter og lidt færre udflugter end den store tur.

 Udflugter

Her er udflugter for alle. Er I ægte togrejse-entusiaster, så I også har prøvet Orientekspressen, vil I finde, at mange af udflugterne er lidt mere aktive på Eastern & Oriental Express.

Xl Singapore Eastern Oriental Express Train View Mountain
Det kan I se frem til

Livet om bord på Eastern & Oriental Express

Eastern & Oriental Express har to restaurantvogne, og alle måltider på togrejsen er inkluderet:

  • Morgenmad serveret i kupeen
  • 3-retters frokost
  • Afternoon tea med sandwiches og kager
  • 4-retters aftensmad med kaffe og petit fours

Et strejf af elegance

I kan se frem til gastronomi på højt niveau. Eastern & Oriental Express er ejet af Belmond, der også står bag Venice Simplon-Orient-Express, bedre kendt som Orientekspressen, så der er store traditioner at leve op til. 

Om dagen er stemningen afslappet og påklædningen til at tage på udflugt, mens der om aftenen skrues op for elegancen for at skabe den rigtige stemning. Nyd at være en del af den.

Ud over restaurantvognene er her Saloon Car med bar/lounge og en åben udsigtsvogn, hvor I får brisen, lydene og duftene med på første parket.
Et vidunderligt sted at være. Her er også butik og mulighed for en fodmassage.

Kupeer på Eastern & Oriental Express

I har en kupé med eget bad og toilet. Poleret kirsebærtræ, paneler i elm og vinduesrammer i nypudset messing sætter stilen, aircondition sørger for en behagelig temperatur og gratis wi-fi for, at I har kontakt med omverdenen, hvis I skulle få behov for det.

  • Pullman Cabins: De mindste, men stadig fortrinlige kupeer på 5,7 m2. Sofaen omdannes til en køjeseng om natten. Øverste køje: 198,1 cm x 76, 2 cm. Nederste køje 187,9 cm x 76,2 cm
  • State Cabins på 7,8 m2. Om dagen sofa og to stole. Om natten omdannes den ene stol og sofaen til to senge. Seng 1: 182,9 cm x 73,6 cm. Seng 2: 167,6 cm x 686mm.
  • Presidential Cabin, suite på 11,6 m2 med loungeområde. Sofa omdannes til to senge på 182, 9 cm x 71,1 cm

Pullman Cabins fås også som enkeltværelse.

Lidt ekstra fakta om Eastern & Oriental Express

  • Der kan maksimalt være 82 gæster om bord
  • Sæsonerne er januar-april og september-december
  • Toget består af 22 vogne, der alle har aircondition
  • Prisen inkluderer overnatninger, udflugter, underholdning om bord, 3 måltider om dagen, drikkevarer til måltider, kaffe og te samt skatter

For f.eks. drinks i baren eller souvenirs i butikken betales i US Dollars

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Singapore

Alt på denne rejse til Singapore kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Singapore.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.