Eventyr på Mahé
Selv om I bor lige ud til Mahés mest populære strand, er der masser af andre strande at opleve i ferien. Det er nemt at komme rundt på Mahé i egen bil, og effektive busruter gennemskærer øen på kryds og tværs. Marinenationalparken Baie Ternay ligger inden for en kort afstand, og syd for hovedstaden Victoria ligger en perlerække af skjulte bugter samt Anse Soleil, en af øens mest spektakulære strande.
Selve Victoria er også et betagende bekendtskab med sit farverige marked og sin lige så farverige arkitektur, der er et skønt sammensurium af kolonialisme og kreolisering.
Fra Beau Vallon kan I tage på vandreture ad den populære vandreture til Anse Major, og i Morne Seychellois Nationalpark kan I bestige Mahés højeste bjerg, mens sjældne fugle syngende leder jer på vej mellem mangrover, granitblokke og grønt, tropisk buskads.