Mini Switzerland Grindelwald Sleigh Night Panorama
Oplevelse i Schweiz

Under stjernerne med slæde og fondue

Få de store grin frem

En skiferie i Grindelwald i Schweiz er meget mere end ski og snowboard. Tag med på en skøn kælketur under nattehimlen. Først kilder det godt i maven. Og så venter en solid fondue, når den friske luft har skabt masser af appetit.

Den hyggelige by Grindelwald i De Schweiziske Alper ligger omgivet af bjergtoppene Eiger, Mönch og Jungfrau.

Denne udflugt går til Eiger, hvor I skal på en skøn kælketur. Er I på ski i Schweiz med børn, er det en oplagt oplevelse, men at have børn med er jo ikke et krav, så den er for alle, der kan lide at suse ned ad et bjerg med et kæmpe smil på.

Mini Switzerland Grindelwald Sleigh Night
Mini Switzerland Grindelwald Sleigh Night People
Mini Switzerland Grindelwald Sleigh Night Fondue

Praktisk information

  • Husk vinterstøvler, skitøj og hjelme
  • Det sidste tog hjem afgår kl. 23.00 fra Brandegg
  • Turen foregår torsdage til søndage fra januar til begyndelsen af marts
  • Hotellet hjælper med booking af togbillet, kælk og bordreservation på Brandegg
  • Togbillet og slædeleje koster ca. 200-250 kr. pr. person.

Denne oplevelse er ment som inspiration til en sjov aften på skiferie i Grindelwald.

Xl Switzerland Grindelwald City Night

Det skal I opleve

Med toget op i bjerget

Det hele starter på Grindelwald Station 200 m fra Romantik Hotel Schweizerhof. Herfra går lokalbanen klokken 17.45 - præcis, for I er jo i Schweiz. Fire stop senere (ca. 30 min) står I af på stationen i Kleine Scheidegg i 2.061 m. I går i sportsbutikken og lejer kælke og hopper så ind i toget igen til et lille trinbræt, Alpiglen, 10 minutter væk. Nu er i klar!

Ned ad oplyste Eiger Run

Nu går det løs. I er på den oplyste del af Eiger Run. Over jer er himlen sort med millioner af stjerner, og foran jer snor den præparerede piste sig ind gennem skoven. Nogle steder glider I stille og roligt. Andre steder kan I få fart på, hvis I vil, så det store grin kommer på.

Glæd jer til 3,5 km kælketur under stjernerne. Nattens mørke og stjernehimlen giver en skøn, intens stemning, men pisten er samtidig oplyst af projektører, så I kan se og følge hinanden. Dejligt, hvis I er på skiferie med børn.

En gang til eller fondue nu?

Kælketuren ender ved trinbrættet Brandegg. Skal I prøve en gang til? Selvfølgelig skal I det. I kan prøve så mange gange, I vil. Men sæt også tid af til et besøg på stedets hyggelige bjergestaurant, der er kendt for deres traditionelle ostefondue. Måske ikke ligefrem slankemad, men I har forbrændt så mange kalorier, at det er OK.

Kælkene kan I aflevere ved Brandegg mod et minde gebyr, så I slipper for at skulle tage tilbage til sportsbutikken. Efter en hyggelig og sjov aften tager I toget fra Brandegg tilbage til Grindelwald.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Schweiz

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Schweiz. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.