Spa, gastronomi, pools og strand
Livet på Vilalara Grand Hotel Algarve kan i korthed sammenfattes i fire ord: spa, gastronomi, pools og strand. Og for hvert ord kan I tilføje ”ud over det sædvanlige”.
Tag bare spaen, der huser et af verdens førende Thalasso-terapi centre og Longevity Medical Spa. Og stranden … se billederne, så ved I, hvad vi mener! Læg hertil skønne suiter og masser af tid sammen, hvor hverdagen bare er pakket langt væk.
Bil til udflugter
Hvis I ellers kan løsrive jer, ligger Vilalara Grand Hotel Algarve midt på Algarvekysten og dermed perfekt for at udforske kystens charmerende byer og spændende historie med mange minder fra de store søfarere. Derfor har I bil alle dage, som I henter i lufthavnen i Faro.
Kør for eksempel til de lodrette klipper ved Cabo Sao Vicente og se ud over havet fra Europas sydøstlige spids. Udforsk charmerende byer fra Faro og Sagres ved havet til Monchique i højlandet. Og find jeres egen lille plads på strande skjult af dramatiske kyster.
Fra Vilalara Grand Hotel Algarve selv er også flere smukke vandreture.