Xl Oman Al Baleed Resort Salalah By Anantara Al Mina G A H
Salalah, Oman

Anantara Al Baleed Resort

Smagfuld strandluksus, poolvillaer og skønne aktiviteter for alle aldre

Anantara Al Baleed Resort folder sig smagfuldt ud langs Salalah kridhvide strande mellem Det Arabiske Hav og en svalende ferskvandslagune, der adskiller resortet fra ruinerne ved verdensarvsstedet Al Baleed. Det er med andre ord den perfekte scene for den helt særlige kombination af strandferie, vintersol og eventyrlige oplevelser, der gør Oman til et suverænt rejsemål for såvel familier som par. 

Vintersol, strandliv og eventyrlige oplevelser

En hvid sandstrand, så langt øjet rækker. Palmeskove, laguner og antikke ruiner. En suveræn spa, tre gode restauranter, rummelige værelser og smagfulde poolvillaer. Tilsat et væld af aktiviteter for alle aldre, og udflugtsmuligheder til verdensarvssteder, mytiske bjergdale, klippekyster og barske ørkenlandskaber – for ikke at nævne Salalah historiske kvarterer, moskéer og prægtige paladser lige om hjørnet.

Anantara Al Baleed Resort er et fabelagtigt refugie for såvel par og familier – resortet er inspireret af et traditionelt omansk fort med en stor hvidmalet hovedbygning, der hæver sig over en lang infinity pool, omkranset af lave, minimalistiske villaer, og frodige tropehaver med palmetræer og banantræer.

Forestil jer et enkelt, men luksuriøst udtryk med tydelige omanske detaljer og traditionelle indslag, der tilsammen skaber en stemning, der både føles sofistikeret og afslappet.   

Xl Oman Al Baleed Resort Salalah By Anantara Beach
Xl Oman Al Baleed Resort Salalah By Anantara Dining By Design 02 G A H
Xl Oman Al Baleed Resort Salalah By Anantara Mekong Terrace Night 02 G A H
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Mellemøstens krydderier og asiatisk gourmet

Anantara Al Baleed Resort har to restauranter og en strandbar:

Sakalan starter dagens med en skøn morgenmadsbuffet med havudsigt, samt à la carte som f.eks. den regionale morgenfavorit Shakshuka.  

Al Mina kan bedst beskrives som en strandbar med bistro – glæd jer til frokost og middag med afsæt i Middelhavets madtraditioner, eller nyd en god cocktail med vandpibe, mens stjernerne lyser himlen op over havet. 

Mekong er resortets fine dining restaurant og byder på fortrinlig sydøstasiatisk mad med hovedtryk på det thailandske, vietnamesiske og kinesiske køkken. Mekong arrangerer også romantiske middage for to med skræddersyede menuer, der serveres i lanternes skær et uforstyrret sted på stranden.

Spa, pool og fitness

Rendyrket afslapning, træning eller forkælelse for krop og sjæl? Anantara Al Baleed Resort har mange små oaser, hvor I kan finde roen – og store, åbne arealer med masser af plads, hvor hele familien kan boltre sig.

Slå jer ned ved den 44 meter lange infinity pool, der nærmest går i ét med Det Arabiske Havs blå bølger og himlen over jer, eller find vej til resortets overdådige spa (med hammam), hvor kyndige kropsterapeuter byder velkommen med ayurvediske behandlinger, thai massager og lokale signaturbehandlinger med bl.a. kokosolie og frankincense.   

Anantara Al Baleed Resort har naturligvis også et topmoderne fitnesscenter, der bl.a. byder på fitness- og yogasessioner med en personlig træner.

Børneklub og aktiviteter for alle aldre

Vandsport, beach volley, vinsmagning og kokkeskole. Anantara Al Baleed Resort byder på et stort udvalg af skønne aktiviteter og oplevelser for alle aldre. Tag f.eks. på fisketur og delfinsafari eller slut dagen af med et cruise, mens solen går ned over Det Arabiske Hav. Senere på aftenen har I måske lyst til at se en film under stjernehimlen i resortets udendørs biograf?

Anantara Al Baleed Resort har også en Kids Club og en Teens Club med et stort udvalg af aktiviteter – fra madlavning og malerværksteder til gaming og udendørs oplevelser til lands og til vands.

Private udflugter med lokale guider

Med sine historiske ruiner, dramatiske bjerge, endeløse klippekyster, imponerende fæstninger og traditionelle fiskerlejer, inviterer det sydlige Oman til eventyrlige udflugter – uanset, om I vælger at drage ud med 4WD eller til fods på f.eks. vandreture og fuglesafari. 

Anantara Al Baleed Resort arrangerer stort udvalg af privat udflugter med lokale guider – eller gurus, som de hedder i dette hjørne af verden. Glæd jer til at udforske Dhofar-regionens storslåede natur og mange kulturskatte på halvdagsudflugter og heldagsudflugter – og hør jeres rejserådgiver om resortets store Luxe Mobile Camping Adventure, der byder på skræddersyede ekspeditioner (af varierende længde) i Dhofar-regionen med uforglemmelige overnatninger i luksustelt.   

Store værelser og poolvillaer

Anantara Al Baleed Resort har 40 rummelige værelser med terrasse, der fordeler sig på tre kategorier (to voksne, 1 barn) samt 96 villaer, der spænder fra 176 m2 med og uden pool (2 voksne, 2 børn), til de største villaer på 240 m2 (4 voksne, 2 børn) og 630 m2 (6 voksne, 3 børn).

Glæd jer til de store, luksuriøse badeværelser og dejlige lyse værelser i en stilren indretning, der kombinerer naturlige farvetoner med varme omanske detaljer.

Alle værelser og villaer har badekar, 48” LCD TV, Nespresso kaffemaskiner, Wi-Fi og aircondition.

Hør med jeres rejserådgiver, hvilken værelseskategori, som passer jer bedst. 

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Oman

Alle vores rejser i Oman kan skræddersyes efter jeres ønsker og behov. Men vi har også håndplukket hoteller og nøje udvalgt særlige oplevelser i både Abu Dhabi og Dubai.

Tal med jeres rejserådgiver om en skræddersyet rejse til Mellemøsten, der matcher jeres drømme.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.