Xl Burma Yangon Market Beads Necklaces On Sale Myanmar
Oplevelse i Myanmar

Pagoder og skjulte markeder i Yangon

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Myanmar. Kontakt vores rejserådgivere for alternativer til din rejse.

Sightseeing i Yangon (Rangoon) med frokost og drink

Oplev de skjulte sider af pulserende Yangon med en professionel guide. I kommer til markeder, hvor kun få turister kommer, smager autentisk mad fra Burmas stammefolk og besøger byens ældste pagode.

Yangons historie går mindst tilbage til det 6. århundrede, men legenden vil, at byens ældste pagode, Sule-pagoden, blev bygget på Buddhas tid 5-600 år før vor tidsregning.  Netop de mange legender, der knyttes til buddhismen og den lokale historie, vil fylde en del af denne dag, hvor jeres fortæller er en professionel guide.

Den guldbelagte Sule-pagode

I besøger den guldbelagte Sule Pagode, og legenden her indeholder beretninger om alt fra en magtfuld ånd over en konge til en hårtot fra Buddha. Vi lader jeres private guide fortælle den, lige som I også vil høre om moderne historie. Flere store demonstrationer har fundet sted netop ved Sule Pagoden. 

Kolonitidens Rangoon

Det engelske kolonidømme skabte den store udvikling for Yangon, der blev et livligt handelscentrum under navnet Rangoon. Utallige palæer og markante bygninger fra kolonitiden står som monumenter over en vigtig tid i Burmas (Myanmars) historie. 

I ser bygninger, boulevarder, parker og søer i den grønne by, og I hører om historien bag. Jeres tur vil også gå omkring den levende havn med masser af liv på floden. 

Xl Burma Yangon Market Meat Vegetables Food People
Xl Burma Yangon Market Vegetables Woman
Xl Burma Yangon Buddhist Monk Shwedagon Pagoda Myanmar

De ukendte markeder i Yangon

Kolonitidens bygninger og guldbeklædte pagoder er Yangons umiddelbare ansigt i guidebøgerne. Men der er meget mere i byen end det. Traditionerne, menneskene og det daglige liv. Det er her, den egentlig fokus for denne udflugt ligger.

I besøger den liggende Buddha i Chaukhtatgyi-templet, der er en af Asiens smukkeste Buddhafigurer, og jeres guide tager jer med til lokale markeder, som kun få turister finder. Til frokost nyder I traditionelle retter fra Burmas stammefolk som Kachin, Shan og Rakhine.

Halvdags eller heldagstur

Turen kan gennemføres både som halvdagsudflugt og som heldagsudflugt alt afhængigt af jeres ønsker og øvrige program.

På halvdagsturen vil en kort togtur vil bringe jer til den store Bogyoke Aung San bazar med alt fra medicin til smykker, og undervejs byder guiden på en drink på den hyggelige restaurant The Gekko. 

På heldagsturen kører I lidt længere væk til Yangons forstæder, hvor I ser det lokale liv her og besøger et buddhistisk kloster, netop som flere end 1.000 munke og nonner samles til frokost. Et imponerende syn. 

Tal med jeres rejserådgiver om den rigtige sightseeing i Yangon for jer. I bliver hentet på hotellet og kørt tilbage efter turen.

Håndplukkede rejser

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

Xl Burma Amarapura U Bein Wood Bridge Boats Sunrise Myanmar
Bagan, Myanmar, Asien

Glæd jer til

De store seværdigheder ofte set fra en anderledes vinkel

Unikke udflugter bringer jer bag facaden

Cykelture- og madture tæt på de lokale

4 dages eventyr i Shanstaten: trekking, flodsejlads og magisk togtur

Charmerende mindre 3 og 3+* hoteller

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Myanmar

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Myanmar. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.