Charmerende hotel i det gamle Bagan tæt på de smukkeste templer
Tharabar Gate er den eneste eksisterende byport til det gamle Bagan, og The Hotel @ Tharabar Gate er et af de eneste hoteller her.
Allerede før turismen begyndte at boome i Myanmar, blev der indført byggeforbud i det gamle Bagan af hensyn til og respekt for de mange mageløse templer og pagoder. Et af de få hoteller, der har overlevet og samtidig bevaret sit kvalitetsniveau, er The Hotel @ Tharabar Gate, der ligger lige inden for den gamle bymur.
The Hotel @ Tharabar Gate er en perfekt base for at opleve templerne i Bagan. Ikke bare ligger det som nabo til nogle af de smukkeste templer, der er også dejligt at vende hjem til efter dagens udflugt.
Poolen og haven er nemlig hotellets hjerte. Her folder smukke, gamle træer deres kroner ud og skaber både skygge og atmosfære. Efter en varm dag med tempelbesøg på Bagansletten er det her, I køler af med en dukkert og en kold drink. Selv om poolområdet er af en pæn størrelse, kan der dog i højsæsonen - som mange andre steder - være lidt trængsel sidst på eftermiddagen.
Det kan i se frem til
Faciliteter og services
Værelser på The @ Tharabar Gate
The Hotel @ Tharabar Gate har 79 deluxe værelser og 4 suiter med separat soveværelse. I deluxe værelser er plads til 2 børn på en ekstra seng og en sofa eller madras. De kan også fås som connecting rooms til familier med større børn. På væggene er fine vægmalerier fra de lokale templer.
Hele hotellet er i stueplan i en kombination af rækkehuse og bungalows, så alle værelser har deres egen lille have/terrasse foran. Alle værelser har også aircondition, tv, minibar mm. Forvent ikke absolut nyeste design, men glæd jer over gode, rene værelser med masser af plads og dejligt højt til loftet.
Restaurant på hotellet - og lige om hjørnet
I haven finder I også den stemningsfulde restaurant med borde dels under tag med åbne sider og dels ude ved poolen. Her kan I nyde en god blanding af lokale og internationale retter. Lige om hjørnet fra hotellet ligger i øvrigt et af Bagans bedste spisesteder, den rustikke vegetarrestaurant Be Kind to Animals.

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Myanmar. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.