Mauritius-hotel med stærk lokal forankring
Zilwa Attitude 4* var det første resort på Mauritius, der valgte et kreolsk navn, og det var et tydeligt signal om, hvordan hotellet skulle drives. Fokus på bæredygtighed. Fokus på socialt ansvar. Og ikke mindst tæt kontakt til de lokale.
Zilwa betyder øbo, og hotellet er overalt præget af en særlig ø-stemning. Den lokale forankring viser sig dels i støtteprojekter via fonde og NGO’er, dels i de aktiviteter, I får tilbudt. Vil I ud at sejle med en lokal fisker? Vil I besøge en af de ansattes familier i lokalområdet?
Aktiviteter, der giver indblik og forståelse. Og som selvfølgelig er en oplevelse for alle parter.
Afslapning, strand og spa
Når alt det er sagt handler jeres rejse til Mauritius nok mest om at slappe af. Hotellet ligger lige ud til en dejlig strand, her er fire pools og masser af gratis aktiviteter. I løbet af jeres ophold kan I også glæde jer til en halv times velgørende spabehandling (for to voksne).
Vi inkluderer halvpension, hvor I har seks restauranter at vælge mellem. Tal med jeres rejserådgiver, hvis I ønsker all inclusive! Alt kan tilpasses jeres ønsker, når I rejser med Nyhavn Rejser.