Small Spinner Dolphin19 Scaled

Magiske sejlture i katamaran på Mauritius

Oplev Mauritius’ smukke kyster og laguner i katamaran inkl. frokost

Nyd en dag på havet med svømmeture i turkisblå laguner, snorkling, frokost ombord og eventyr langs vulkanøens kyster, mens I slapper af på dækket – med mulighed for at spotte delfiner og hvaler i sæson.

Vælg mellem tre eventyrlige sejlture

Det nordlige Mauritius

Denne sejltur bringer jer helt op til nordspidsen af Mauritius, hvor I bl.a. kan snorkle i krystalklare laguner og udforske kysterne langs de to øer Ile Plate og Ilot Gabriel, der bl.a. er kendt for deres rige fugleliv og uberørte strande – undervejs oplever I bl.a. også fyrtårnet på Flat Island og klippen på Gunners Quoin, hvor den berømte rødhalede tropikfugl yngler.

Det vestlige Mauritius

Det varme vand langs Mauritius' vestkyst er en yndet legeplads for delfiner, så der er gode chancer for at møde de legesyge og fascinerede havdyr på denne sejltur, som også byder på god snorkling i den vestlige lagune – jeres skipper vælger det bedste sted til snorkling afhængigt af tidevandet og havforholdene.

Det østlige Mauritius

På denne sejltur stævner I ud fra den livlige fiskerby Trou d'Eau Douce på østkysten, inden turen går opstrøms langs Grand River South East – den største flod på Mauritius - hele vejen til foden af et smukt vandfald. Undervejs kan I tage en dukkert i en af områdets ferskvandsdamme, men der bliver også rig mulighed for at svømme i en af østkystens smukke laguner – ikke mindst, når I stopper ved den fortryllende ø Ile aux Cerfs på hjemvejen!

Praktisk information

De nævnte sejlruter tager cirka 6 timer inkl. frokost, der serveres ombord. Frokosten består typisk af forskellige salater, grillet fisk og kylling, brød, frugt samt et udvalg af øl, sodavand, juice og lokal vin. Vi anbefaler, at I medbringer jeres eget snorkeludstyr. Børn fra 3 år er velkomne. Vi gør opmærksom på, at sejlruterne kan variere afhængig af de lokale vejrforhold.

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Mauritius

Alt på denne rejse til Mauritius kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Mauritius.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.