Six Senses Laamu Panorama [5692 ORIGINAL]

Sublim barfodsluksus på Six Senses Laamu

Sublim barfodsluksus på Six Senses Laamu

9 dage fra 43.500 kr.

Kontakt Mette

Tlf. 33 320 320

Bestil inden 15/12 og få 25% rabat på villaen samt gratis halvpension i 2024 og 2025 (påske, jul & nytår undtaget). Rabatten er fratrukket de viste priser.

Villa på pæle i lagunen

Oplev Six Senses Laamu 5+*, et af Maldivernes bedste luksushoteller. Uendelig smukt og med en vidunderlig, afslappet stemning. Store villaer på pæle i lagunen, gourmetrestauranter, lounges og springende delfiner.

Glæd jer til

  • Barfodsluksus, forkælelse og uformel stemning
  • Eksklusive villaer på pæle i den blå lagune
  • Gourmetrestauranter med inkl. halvpension
  • Super service – nærværende og afslappet
  • At snorkle blandt farverige fisk og skildpadder

Smukt og vejrsikkert

At opholde sig på Six Senses Laamu er som en drøm, man håber aldrig at vågne fra. Det hele er så smukt og harmonisk, at man totalt overgiver sig og bare nyder at være til.

Alene rejsen til Laamu er uforglemmelig: 60 minutters flyvetur over de smukke atoller, der ligger som lysende ringe i havet fra Male til Laamu-atollen og den private ø Olhuveli, hvor jeres overdågide resort venter. 

Øen ligger tæt på Ækvator og er derfor mere vejrsikker selv uden for sæsonen end de mere nordlige øer. Og så er her er et super husrev og flere "pinacles" tæt på, der frister med snorkling blandt havskildpadder og farverige fisk.

Mange fortæller, at de har set springende delfiner fra restauranten under morgenmaden.

Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

Overdådigt restaurantområde

Six Senses Laamu har er et unikt dining & refreshment område bygget på pæle ude i havet. Glæd jer til en overdådighed af gourmetmad – serveret uden en eneste strittende lillefinger eller næse i sky.

Her finder I brasserie (med buffeter og a la carte), vinbar med 500 vine, isbar med chokolade, crepes og 40 forskellige slags hjemmelavet is, chai bar og ikke mindst Chill Lounge & Bar med lounge musik og tropiske cocktails, som I kan nyde, mens I flyder ud i et net spændt ud over havet og ser solen gå ned.

På første etage finder I en spændende japansk restaurant. Inde på land tilbyder Leaf Restaurant gourmet oplevelser højt hævet på pæle ved den økologiske have, der leverer mange af de friske grøntsager og krydderurter.

Spa, swimmingpool, øde ø og vandsport

Six Senses Spa er en integreret del af det enestående hotelkoncept med terapeuter i verdensklasse. Six Senses Laamu har herudover bl.a. dykkercenter, vandsportscenter, open-air biograf, kids club og bibliotek. Og en stor, smuk swimmingpool.

Som noget ganske særligt har Six Senses Laamu en smuk sandrevle tæt på øen. Her kan I nyde en privat middag, og hotellet holder af og til cocktail parties med 360 graders turkisblå havudsigt.

I kan også tage på en picnic ud over det sædvanlige på den øde ø Picnic Island. Kun jer og en fortræffelig madkurv i Paradis. Vil I overnatte her, kan det også lade sig gøre. I bliver sejlet derud i en speedbåd på 25 minutter. Herefter får I fred til at være jer selv. I får en mobiltelefon med, så I bare kan ringe, når I vil tilbage. Måske får man lyst til bare at smide den telefon langt ud i vandet?

Kun 15 minutters sejlads væk ligger en beboet ø. I kan tage på udflugt hertil og få et indblik i fiskernes liv. Her er også lægecenter og butik.

Vælg den rette villa

Jeres rejse til Maldiverne og Six Senses Laamu starter med, at I vælger den rette villa for jer, når I taler med  jeres rejserådgiver. Der er villaer fra 108 m2 til eventyrlige 730 m2. Nogle på land. Andre på pæle i lagunen. Nogle med ét soveværelse, andre med to. Nogle med pool på 7 x 3 meter. Andre uden ...
 
De fleste par foretrækker de ugenerte villaer på pæle i lagunen langs tre gangbroer, som er brede nok til, at I trygt kan cykle af sted på jeres cykler. Her er I helt jer selv med bølgernes skvulpen som akkompagnement og farverige fisk lige for neden af trappen.
 
Her findes fire kategorier: Lagoon, Ocean og Laamu samt Laamu med pool. Den væsentligste forskel er afstand til øen og udsigten Lagoon villa ligger tættest på stranden med udsigt til lagunen, længere ude ad broen ligger ocean villas med fri udsigt til havet og længst ude ligger Laamu Villas og Laamu Villas med pool som de sidste på broen.
 
Hvad I skal med en privat pool på Maldiverne? Den er f.eks. rigtig god at drikke champagne i, fortæller en af vores mest erfarne Maldiverne-eksperter! Men også til en lille svalende dukkert uden saltvand – også om natten, hvor det er mørkt, og mange ikke synes om at bade i havet.

Six Senses Laamu for familier

Laamu er også særdeles velegnet til børnefamilier, der oftest foretrækker at bo i beach villaer, så børnene kan tumle omkring uden at forældrene skal have et øje på hver finger. Se mere om Six Senses Laamu 5* for familier

XL Maldives Six Senses Laamu Water Villa Sunset
Xl Maldives Six Senses Laamu Two Bedroom Ocean Beach Villa With Pool Living Room
XL Maldives Six Senses Laamu Gourmet Food
Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Six Senses Laamu er skabt i den smukkeste harmoni med omgivelserne. Det gælder water villaerne i den turkisblå lagune, og det gælder beach villaerne inde mellem den tætte vegetation ud til stranden. Naturen og stemningen omfavner en, uanset hvor man er.
 
Fra badekarret i water villaerne kan I se ned i marinelivet under jer. Her er spa-behandlingsrum i det grønne udformet som væverfuglenes reder med åbning ud mod havet. Og overalt er en utrolig havudsigt. Farverne er lige så smukke i virkeligheden, som billederne viser.

 

Overdådigt og enkelt på samme tid

Indretningen er rustik, lys og moderne med lækre tekstiler, vidunderlige detaljer og masser af naturmaterialer. Her er alt, hvad man kan og skal forvente af et resort i denne kategori, og præsenteret så unikt, at Six Senses Laamu udstråler overdådighed og enkelhed på samme tid.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København-Maldiverne med Qatar Airways (eller lignende)
  • Vandflyver fra Male til Laamu t/r (ca. 60 min. hver vej)
  • Lufthavnsskatter
  • 7 nætter på Six Senses Laamu 5+* i valgte værelseskategori
  • Halvpension med overdådig morgenmadsbuffet. Gourmet a la carte middage på Leaf, Chill Bar samt 2 buffet-aftener om ugen på restaurant Longitude. Middag på Zen kan tilkøbes med et mindre tillæg - hør mere med jeres rejserådgiver.
  • Vidunderlig isbar med gratis is fra kl. 11 til 23

Lagoon Water Villa

Pris per person ved 2 voksne
WEB - Sublim barfodsluksus på Six Senses Laamu, Maldiverne, Water Villa, voksenpriser
RejseperiodeDobbelt
29.11.24 ‑ 15.12.2444.000‑51.000
16.12.24 ‑ 06.01.25114.000‑119.000
07.01.25 ‑ 08.02.2554.000‑56.000
09.02.25 ‑ 21.02.2563.000‑65.000
22.02.25 ‑ 30.04.2552.000‑55.000
01.05.25 ‑ 24.09.2543.000‑47.000
25.09.25 ‑ 16.12.2558.000‑65.000
17.12.25 ‑ 06.01.26119.000‑125.000
07.01.26 ‑ 10.04.2676.000‑80.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ocean Water Villa with Pool

Pris per person ved 2 voksne
WEB - Sublim barfodsluksus på Six Senses Laamu, Maldiverne, Ocean Water Villa med pool, voksenpriser
RejseperiodeDobbelt
29.11.24 ‑ 15.12.2461.000‑68.000
16.12.24 ‑ 06.01.25152.000‑158.000
07.01.25 ‑ 30.04.2572.000‑83.000
01.05.25 ‑ 24.09.2561.000‑64.000
25.09.25 ‑ 15.12.2578.000‑89.000
16.12.25 ‑ 06.01.26160.000‑165.000
07.01.26 ‑ 10.04.26103.000‑107.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.
Bestil inden 15/12 og få 25% rabat på villaen samt gratis halvpension i 2024 og 2025 (påske, jul & nytår undtaget). Rabatten er fratrukket de viste priser.

Ikke inkluderet

  • Rejseforsikring, vi anbefaler Gouda

Bemærk

Bestil en drikkepakke:

  • SAINT (ikke alkoholiske drikkevarer): Vand, sodavand, lækre juicer, mocktails, the og kaffe

  • SINNER (alkoholiske drikkevarer): Bacardi Rom, Captain Morgan, Jim Beam White Label, Johnnie Walker Red Label, Beefeater Gin, Stolichnaya Vodka, Sauza Silver Tequila. ØL: Lion/Heineken/Tiger. Cocktails/ Mocktails, gode vine og sparkling wine fra udvalgt liste serveret glasvis. 

Ring og hør nærmere for pris.

 

Betingelser for drikkepakke:

  • Gælder i åbningstider på Chill bar, Longitude, ZEN, LEAF and Sip Sip
  • Gælder ikke ved In-Villa Dining, Altitude, Private BBQ, Destination Dining, Picnics o.lign.
  • Minibar fyldes op dagligt med øl og soft drinks ved køb af Sinner.
  • Drikkepakken skal tilkøbes af alle på rejsen
Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Maldiverne

Tal med jeres rejserådgiver, hvis I foretrækker at bo i en villa på stranden eller ønsker at kombinere med andre resorts på Maldiverne. En rejse med Nyhavn Rejser kan skræddersys til jeres ønsker.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.