Strandparadis og barfodsluksus på Six Senses Kanuhura 5+*
Romantik, velvære og gourmet på paradisstrand
I den uforstyrrede Lhaviyani-atol ligger det ny Six Senses Kanuhura 5*+. Nyd tosomheden i egen villa med pool og se frem til eminent gastronomi, revitaliserende spabehandlinger og nærværende service. Velkommen til barfodsluksus uden for kategori.
Glæd jer til
- Romantik og forkælelse med barfodsluksus
- 3 private øer med eventyrlige strande og turkise laguner
- Gourmet gastronomi
- Vidunderlig spa og wellness
- Egen villa med pool på stranden eller på pæle over lagunen
På parferie i paradis
Six Senses forstår at skabe uforglemmelige oplevelser på nogle af klodens mest unikke lokationer. Men heldigvis er det helt eventyrligt at komme dertil. Det er svært at glemme udsigten fra vandflyveren, når I svæver over det turkise ocean på den korte vej fra Malé til den uforstyrrede privatø Kanuhura i Lhaviyani-atollen. Et overdådigt ferieparadis venter.
Oplevelser for to
Enestående poolvillaer
Med åbningen af Six Senses Kanuhura 5+* i 2023, har Six Senses tilføjet en ny stjerne på himlen blandt dens sublime, bæredygtige luksusresorts. I kan se frem til at bo i én af Six Senses Kanuhuras rummelige poolvillaer på den kridhvide strandbred eller på pæle over atollens turkise lagune. Med møbler i lyst træ og kvalitetstekstiler i Six Senses ikoniske farvepalette oser de stilrene luksusvillaer af god smag og afslappende boheme vibes.
Eminent gastronomi
Six Senses Kanuhuras restauranter og caféer tilbyder gastronomi i særklasse og altid med økologi i højsædet.
Friskbrygget kaffe, eksotisk frugt og alle klassikerne. I får en god start på dagen på The Market, der om aftenen serverer en asiatisk, italiensk, indisk og japansk inspireret menu og buffet. I kan også følge duften hen til Bottega, som serverer italiensk pizza, pasta og aromatiske salater. I løbet af dagen serverer Sip & Sand alt lækkert fra grillen og sushi om aftenen, mens Scoops byder på himmelsk hjemmelavet is. I kan også sejle til naboøen og spise friskfanget grillet skaldyr fra Drift. Som kronen på værket er The Point, som serverer spansk tapas, eksklusive vine og cocktails i takt med, at solen går ned over oceanet. Et absolut must see.
Pools med udsigt
Når solen står højt på himlen, kan I nyde en cocktail, mens I sænker jer ned i The Points formfuldendte, runde infinity pool med udsigt over Maldivernes lysende ocean; eller tage et dyp i poolen på strandbredden hos Sip & Sand. Det kan også være, at I bare vil nyde villaen og udsigten over det tropiske paradis fra jeres egen poolkant. Eller tage et nattedyp der, under måneskæret.
Vidunderligt spa, fitness og wellness
Six Senses Spa tilbyder banebrydende signaturbehandlinger, der nærer krop, sind og sjæl. Alle sanser kommer i spil i de fabelagtige massage- og ansigtsbehandlinger, som kan følges op med en tur i spaens saunaområde eller i den innovative biohacking lounge. Trænger I til at brænde energi af udbydes både yoga, tennis, badminton og fitness. Som pionerer indenfor spa og velværebehandlinger, er der lidt at se frem til.
Aktiviteter under og over havets overflade
Verden under vandet er lige så smuk som ovenover på Kanuhura. Her kan I snorkle eller dykke med tropiske fisk i alle farver og spotte skildpadder og manta rays, der yndefuldt glider forbi i havets have. Oven på havets overflade kan I paddleboarde eller prøve et væld af hyggelige vandsportsaktiviteter. Tilbage inde på strandbredden vises der hver aften film under åben stjernehimmel.
Magiske udflugter
Six Senses forstår at skabe magiske øjeblikke. Om I har lyst til en romantisk frokost på en af de øde naboøer eller opleve legende delfiner på et solnedgangscruise, så udbyder resortet mange skønne oplevelser.
Skildpaddernes beskytter
I er ikke alene om at nyde dette tropiske paradis. Små havskildpadder futter nemlig rundt i sandet på øen og lægger æg i små reder i vandkanten. I linje med Six Senses bæredygtige principper har resortet ansat en marinebiolog til at beskytte og holde øje med skildpaddebestanden i Lhaviyani-atollen og er en fantastisk naturguide, hvis I ønsker at vide mere.
Vejledende priser
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den valgte udrejsedato samt ledige villakategori.
Ring vedr. priser over jul og nytår.
Inkluderet
- Fly København-Maldiverne t/r
- Seaplane Male – hotel t/r
- 7 nætter i en Beach Villa with Pool eller Water Villa with Pool på Six Senses Kanuhura 5*+
- Halvpension med overdådig morgenmad og gourmetmiddage med a la carte dine around
- Ikke-motoriserede vandsportsaktiviteter
Beach Villa with Pool
WEB - Strandparadis og barfodsluksus på Six Senses Kanuhura 5+*, Beach Villa | ||
Rejseperiode | Dobbelt | |
29.11.24 ‑ 15.12.24 | 40.000‑47.000 | |
16.12.24 ‑ 23.12.24 | 92.000‑94.000 | |
24.12.24 ‑ 06.01.25 | 112.000‑127.000 | |
07.01.25 ‑ 08.02.25 | 53.000‑55.000 | |
09.02.25 ‑ 21.02.25 | 62.000‑64.000 | |
22.02.25 ‑ 30.04.25 | 51.000‑54.000 | |
01.05.25 ‑ 24.09.25 | 39.000‑42.000 | |
25.09.25 ‑ 16.12.25 | 55.000‑62.000 | |
17.12.25 ‑ 06.01.26 | 113.000‑119.000 | |
07.01.26 ‑ 06.04.26 | 63.000‑67.000 | |
07.04.26 ‑ 10.04.26 | 76.000‑78.000 | |
Hvorfor prisintervaller? Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. |
Water Villa with Pool
WEB - Strandparadis og barfodsluksus på Six Senses Kanuhura 5+*, Water Villa | ||
Rejseperiode | Dobbelt | |
29.11.24 ‑ 15.12.24 | 58.000‑65.000 | |
16.12.24 ‑ 23.12.24 | 113.000‑120.000 | |
24.12.24 ‑ 06.01.25 | 141.000‑161.000 | |
07.01.25 ‑ 30.04.25 | 68.000‑80.000 | |
01.05.25 ‑ 24.09.25 | 52.000‑56.000 | |
25.09.25 ‑ 15.12.25 | 73.000‑83.000 | |
16.12.25 ‑ 06.01.26 | 144.000‑149.000 | |
07.01.26 ‑ 06.04.26 | 81.000‑85.000 | |
07.04.26 ‑ 10.04.26 | 100.000‑102.000 | |
Hvorfor prisintervaller? Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. |
Ikke inkluderet
- Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
Bemærk
Ring og hør nærmere for pris
Skræddersyet rejse til Maldiverne
Tal med jeres rejserådgiver, hvis I ønsker at kombinere med andre resorts på Maldiverne. En rejse med Nyhavn Rejser kan skræddersys til jeres ønsker.