Xl Maldives Sun Siyam Iru Veli Villas Exterior
Aluvifushi, Dhaalu Atol, Maldiverne

Sun Siyam Iru Veli

Poolvillaer med all inclusive, spa, dykning og udflugter

Aluvifushi er én af flere små, naturskabte tropeøer i den smukke Dhaalu-atol. På pæle i lagunen og langs stranden finder I en række moderne villaer, hver med egen pool og adgang til spa og oplevelser.

Efter 35 flotte minutter med vandflyver fra den internationale lufthavn i Malé lander I ved Aluvifushi – en lille privatejet koralø i en af de 26 atoller, der udgør Maldivernes ørige. Velkommen til Sun Siyam Iru Veli, et lille paradis ud til en smuk turkis lagune, hvor I nu skal slappe af nyde at blive forkælet.

Afsidesliggende og ligetil

Omgivet til alle sider af havets blå er Aluvifushi afskåret fra resten af verdenen, men det skorter ikke på moderne bekvemmeligheder af den grund. Langtfra. I nyder den luksus og rolige effektivitet, der er kendetegnende for Sun Siyam-konceptet, og med premium all inclusive har I alt inden for rækkevidde.

Samtlige aktiviteter, 3 udflugter og gastronomiske oplevelser er inkluderet i opholdet, og derudover finder I et stort loungeområde midt på øen med bl.a. fitnesscenter og infinity pool. 

Restauranter og barer

Med fire restauranter og flere barer samlet på øen løber I ikke tør for kulinariske indtryk. ’Champagne og hummer-aften’ (mod tillæg) foregår for eksempel ugentligt på én restaurant, mens der på en anden grilles direkte på stranden til frokost og aften. Eller hvad med at benytte jer af muligheden for at bestille private dining på villaens terrasse, i strandkanten eller, tja, hvor som helst?

Xl Maldives Sun Siyam Iru Veli Wine Cellar
Xl Maldives Sun Siyam Iru Veli Roma Terrace
Xl Maldives Sun Siyam Iru Veli Fresh Water Interior

Et hav af oplevelser

Allerede fra luften, mens vandflyveren gør klar til landing i lagunen ved Aluvifushi, kan I spotte de koralrev, der omgiver øen. Aluvifushi ligger i den sydlige del af atollen Dhaalu, der har et rigt undersøisk liv med mangefarvede tropefisk og koralrev. Med det i mente kan der hurtigt gå mange timer med bare at snorkle i havet omkring jeres villa og udforske Aluvifushis husrev.  

Det rolige og krystalklare vand i øens lagune giver desuden gode betingelser for at lære at dykke, hvilket Iru Velis egen dykkerskole, Sun Diving School, kan hjælpe med. 

Certificerede instruktører står derudover klar til at give inkluderede lektioner i windsurfing og jetski, og med i opholdet er bl.a. også delfincruise, guidet snorkling safari tour, solnedgangscruise og udflugter til nærliggende øer. 

Xl Maldives Sun Siyam Iru Veli King Ocean Suite Overview
XL Maldives Clownfish Group Anemones
Xl Maldives Sun Siyam Iru Veli King Ocean Suite Bedroom

Villaer på Sun Siyam Iru Veli

I alt 125 villaer er samlet i og omkring lagunen ved Aluvifushi - lige præcist nok til, at I er sikret det brede udvalg af faciliteter, der følger med et resort af en vis størrelse, men ikke så mange, at øen føles overrendt. 

Villaerne er rummelige og stilbevidst indrettet med organiske materialer og et blødt, naturligt lysindfald. Alle komplet med indendørs opholdsområde, privat udendørs bad med badekar, træterrasse i to niveauer og egen ferskvandspool.  

Hvor villaerne på land er flankeret på begge sider af kridhvid sandstrand, svajende palmer og tropevegetation, har de oversøiske villaer uhindret 360 graders udkig til havet fra store og strategisk placerede vinduer.

Størrelserne og opdelingen af rummene varierer fra Beach Suite på 93 kvadratmeter til King Beach Suite på hele 643 kvadratmeter.

Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Villaer på stranden

  • 51 Beach Suites på 93 kvm: To voksne og to børn eller tre voksne 
  • 10 Family Suites på 97 kvm: To voksne og to børn eller tre voksne
  • 5 Sun Aqua Sultan Suites på 134 kvm: To voksne og to børn eller tre voksne
  • 1 Grand Beach Suite på 194 kvm: To voksne og to børn eller fire voksne 
  • 1 King Beach Suite på 643 kvm: Fire voksne og to børn eller seks voksne 

Villaer på vandet

  • 41 Ocean Suites med pool på 124 kvm: To voksne og to børn eller tre voksne 
  • 14 Dolphin Ocean Suites på 124 kvm: To voksne og to børn eller tre voksne 
  • 1 Grand Ocean Suite på 175 kvm: To voksne og to børn eller fire voksne 
  • 1 King Ocean Suite på 393 kvm: Fire voksne og to børn eller seks voksne

Wellness på vandet

Hævet over havoverfladen i øens lagune ligger resortets spa, Sun Aqua Spa. De seks træpavilloner står opført på pæle i vandet og er tiltænkt som et refugium for krop og sjæl. Derfor er naturmaterialer anvendt både i opførelsen og indretningen, der sammen med havet omkring har en beroligende effekt. Med i opholdet på Sun Siyam Iru Veli følger en spakredit, der kan omsættes til behandlinger i Sun Aqua Spa.

Også for de mindste

Rejser I med små børn i alderen 3 til 12 år, vil øens Kid’s Club være et hit. Som en ekstra, lille luksus stilles der desuden en shisha (barnepige) per par til rådighed tre timer dagligt i Shisha Loungen.

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Maldives Sun Siyam Iru Veli King Ocean Suite Overview
Maldiverne, Det Indiske Ocean

Glæd jer til

Sun Siyam Iru Veli 5* - et luksusresort på frodig ø

Villa med privat ferskvandspool

Smukke strande og godt husrev

Fem restauranter og flere barer

Premium All Inclusive med spa, dykning og udflugter

Xl Sri Lanka Train From Nuwara Eliya To Kandy Highland Tea Plantations
Sri Lanka, Asien

Glæd jer til

Mageløs togrejse til det smukke tehøjland

Til toppen af Løveklippen og Little Adam's Peak

Egen bil med privatchauffør og unikke 4* hoteller på Sri Lanka

Snorkling, udflugter og all inclusive på Maldiverne

Xl Maldives Sun Siyam Iru Veli Dolphin Ocean Suite Aerial
Maldiverne, Det Indiske Ocean

Øhop på Maldiverne

10 dage fra

40.500 kr.

Glæd jer til

To eventyrlige resorts i én rejse - perfekt til par og familier

Skønne poolvillaer begge steder - og endnu flere restauranter og aktiviteter

Kun 15 min. speedbåd mellem de to resorts, som begge ligger i Dhaalu-atollen

Forrygende snorkling, rigt marineliv og mulighed for at opleve hvalhajer

All inclusive på begge resorts

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Maldiverne

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Madiverne. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.