Xl Maldives Kudadoo Maldives Private Island Ocean Residence Food Pool Woman
Maldiverne

Kudadoo Maldives Private Island

Moderne luksus og uendelig all inclusive fra gourmet til spa

Kudadoo bringer rejser til Maldiverne ind i en ny tid. De store poolvillaer er indrettet i moderne japansk stil. I har all inclusive efter parolen anything, anytime, anywhere. Og solceller gør resortet selvforsynende med strøm. 

Kudadoo Maldives Private Island har taget det bedste af Maldiverne og samtidig brudt med en række af klicheerne. Her er sublim service og skønne gourmetoplevelser samt poolvillaer og marineliv i særklasse. Det hele er samtidig bragt ind i en ny tid både i design og attitude. Kudadoo åbnede i 2018, hvor det blev hædret som bedste nye hotel. 

Det kan I se frem til

Anything, anytime, anywhere

På Kudadoo har I en personlig butler, der er til rådighed 24/7, og som også gerne tager med på udflugter. I lærer hurtigt hinanden at kende, og han eller hun er ekspert i at læse jeres mindste ønsker.

Jeres all inclusive dækker ikke bare mad og drikke, men også resortets spa og udflugter mm. Selv tøjvask er inkluderet, og alt sker på jeres betingelser. 

Faste rutiner skabt for hotellets skyld hører fortiden til. Kudadoos ”Anything, anytime, anywhere”-koncept varsler i stedet en ny tid med 100% fokus på jer.  I skal ikke tilpasse jer særlige spisetider. Vil I have massage under en palme på stranden eller i villaen i stedet for i spaen, så får I det. 

The Retreat - designet for jer og fremtiden

Kudadoo Maldives Private Island ligger i Lhaviani-atollen 40 minutters mageløs tur i vandflyver fra Male. I lander i en lagune, hvor den lille koralø på kun 200x200 meter ligger med villaerne på pæle i vandet langs en cirkelformet gangbro, der går ud fra en fremragende strand. 

Noget af det første, I vil lægge mærke til, er resortets hjerte, The Retreat. Det er en 21 meter høj bygning på pæle i lagunen, der huser lobby, restaurant, bar, vinkælder, infinity pool vendt strategisk mod solnedgangen og butik.

Sulpha Spa

Det er i The Retreat I finder den store Sulpha Spa, hvor I kan vælge mellem en lang række behandlinger. Her er også dampbad, rum til saltterapi og fitnessrum. Og så er her en forrygende udsigt. Taget er totalt dækket af solceller, som gør resortet selvforsynende med strøm. 

Villaer på Kudadoo Maldives Private Island

Kudadoo har 15 villaer på pæle i lagunen designet af den japanske arkitekt Yuji Yamasaki. Det japanske viser sig i en særlig renhed og enkelhed i indretning og arkitektur, så den i virkeligheden overdådige villa fremstår let og diskret i et moderne look.  

Her er to villaer med to soveværelser på 380 m2 og 13 med et soveværelse på 303 m2. I har de mest moderne faciliteter inkl. Bang & Olufsen sound system og high speed Wi-Fi. Når I træder ind første gang, står der afkølet mousserende vin og kanapeer klar til jer. 

Tænkt på mindste detalje

Der er tænkt på jeres komfort til mindste detalje. Masser af aflægningsplads. Udendørs brus, når I kommer op fra lagunen. Mulighed for at åbne vinduer i begge sider for at skabe naturlig afkøling med lagunens brise i stedet for aircondition, selv om det naturligvis er her.

En unik afskærmning på soldækket med den 44 m2 store pool sikrer, at der ikke er indkig fra naboerne, men stadig masser af udsyn til lagunen for jer. Og selv om I er ude på havet, er villaen designet, så her er mange skyggeområder.

Fra soldækket er en trappe ned i lagunen. På vejen passerer I et spiseområde med glasbord og glasgulv, så I altid er i nærkontakt med lagunens liv. 

Adgang til alle faciliteter på Hurawalhi

Et kort sejltur fra Kudadoo ligger søsterresortet Hurawalhi. Sig til jeres butler, hvis I ønsker at blive sejlet derover. I har adgang til alle faciliteter her, og Hurawalhis gourmetrestauranter inkluderer blandt andet en spektakulær undervandsrestaurant, hvor I spiser omgivet af revets fisk. Også Hurawalhi har et godt husrev.

Gastronomi på Kudadoo

Maden er en vigtig del af eventyret på Kudadoo Maldives Private Island. Og hele tiden skal man huske anything, anywhere, anytime. Menuerne er kun forslag, og I kan få serveret jeres ønsker overalt. I villaen, på stranden i faklernes skær eller i restauranten, som I ønsker det. 

Sommelieren hjælper med at finde passende vine, og udvalget er lidt af et slaraffenland. Alle vine har scoret minimum 88 point hos Wine Spectator. Er dette ikke nok, er der en privat vinkælder mod betaling. I kan altid bede om at se vinkortet om ikke andet så bare for at drømme. Vinkælderen har også en sublim ostekælder, hvor I kan få smagsprøver.

Xl Maldives Kudadoo Maldives Private Island The Retreat Bar
Xl Maldives Kudadoo Maldives Private Island Food Dessert
Xl Maldives Kudadoo Maldives Private Island Fish Food

Det skønne liv på Kudadoo Maldives Private Island

Da alt er inkluderet, har I den skønne frihed til at sammensætte dagens aktiviteter fuldstændigt, som I har lyst til ud fra dagsformen. Sig til jeres butler, hvad I vil nu. Her er yoga, meditation, jetski, paddleboards, kajakker, windsurfing, dykning og snorkling, og er der noget af det, I gerne vil lære, er der en instruktør klar. 

Der er som nævnt et fortrinligt rev, og i lagunen kommer der ofte djævlerokker forbi. Er det tid til et cruise for at se delfiner eller en picnic på en øde ø? Bare sig til. Enkelte udflugter f.eks. i luksus dhoni til dykning i den UNESCO-beskyttede Noonu-atol er mod tillæg.

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Maldives Kudadoo Maldives Private Island Ocean Residence Aerial View
Maldiverne, Det Indiske Ocean

Glæd jer til

Stor poolvilla i moderne design

All inclusive inkl. gourmeteventyr, spaoplevelser og udflugter

Kudadoo 5+* - et resort kun for voksne

Fortrinlig snorkling på resortets koralrev

Adgang til alle faciliteter på søsterresort inkl. undervandsrestaurant

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Maldiverne

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Madiverne. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.