XL Maldives Conrad Maldives Rangali Island Rangali Island 1
Maldiverne

Conrad Maldives
Rangali Island

To øer – ét paradis

Ekstraordinært og luksuriøst. Conrad Maldives Rangali Islands ligger midt i Det Indiske Ocean omkranset af kridhvide sandstrande, frodige grønne områder og en turkisblå lagune. Og ikke langt derfra kan I dykke med hvalhajer og havskildpadder. Om I rejser for at dyrke tosomheden eller som familie, der søger masser af faciliteter og aktiviteter, er Conrad Maldives intet mindre end fortryllende. 

Velrenommeret luksusresort

Conrad Maldives er et klassisk femstjernet luksusresort beliggende på to frodige øer med en autentisk atmosfære. Resortet skubber til ingeniørkunstens grænser, når det skaber verdens første undervandsrestaurant og luksusvilla med panoramaudsigt ud til havets koralrev og fisk. For gæsterne skal forkæles og opleve noget helt spektakulært. 

På Conrad Maldives kan I se frem til barfodsluksus af en anden verden; forvent kun ypperlig gastronomi, holistiske spabehandlinger, snorkling i verdensklasse og skønne aktiviteter for alle aldre.

XL Maldives Conrad Maldives Rangali Island Conrad Maldives Ithaa Undersea Restaurant (3)

Fortryllende gastronomi, spa og aktiviteter

Bounty ø for voksne eller familieparadis?

I flyver ind over Maldivernes perlehvide atoller. Efter blot en halv time i vandflyver fra Velana International Airport og en kort sejltur med speedbåd ankommer I til Conrad Maldives Rangali Island i South Ari-atollen. 

Conrad Maldives Rangali Island er ideelt fordelt på to paradisiske tvillinge-øer. Rejser I som par anbefaler vi de smukke lagunevillaer på bounty-øen, Rangali Island, hvor der primært er voksne, mens familier kan nyde de store strandvillaer på den mere livlige Rangali-Finolhu ø. Faciliteterne på familieøen er naturligvis tilgængelige for alle og er forbundet via en 500 m. lang gangbro. På Conrad Maldives får I det bedste af begge verdener. 

To lækre poolområder

På familieøen Rangali-Finolhu kan I dyppe jer i den 430 m2 store infinity-pool og nyde udsigten over lagunen med lidt lækkert fra Rangali Bar. På Rangali Island, kan voksne nyde en forfriskning ved den smukke pool i Quiet Zone, hvor alle 16+ er velkomne.

Prisvindende gastronomi

Med hele 12 restauranter og barer er der lidt for enhver smag og humør. Se frem til fine dining med panoramaudsigt til oceanets farverige fisk fem meter under havets overflade på undervandsrestauranten Ithaa Undersea Restaurant, der er så populær, at det anbefales at bestille bord hjemmefra. Ufaa er skabt af stjernekokken Jereme Leung og byder på finere kinesisk gastronomi såsom peking and, dim sums og hot pots, mens Mandhoo Spa Restaurant mestrer det økologiske, sunde køkken. På Sunset grill kan I nyde den flerfarvede solnedgang over lagunen og alt godt fra grillen, og på Koko grill kan I se frem til japanske delikatesser. Morgenmadsrestauranten Atoll Market afholder desuden temaaftener tre gange om ugen, og Vilu serverer italienske klassikere på strandbredden omkranset af palmer.

The Quiet Zone tilbyder voksne et afslappende refugium ved strandkanten med boblende lounge musik, kolde cocktails og lettere retter. Rangali bar serverer friske frokostanretninger og innovative cocktails. The Cheese & Wine Bar kuraterer nogle af verdens fineste oste og vine, mens I på Wine Cellar kan smage på 620 forskellige vine. Se frem til at komme øerne rundt, mens I nyder gastronomien.

Fitness og yoga

Når I har snorklet ved husrevet og søger aktiviteter til lands, kan I både spille tennis, dyrke yoga i spaområdet eller træne konditionen i fitnesscentret. Mulighederne er mange for at være aktiv.

Deluxe spaforkælelse

Conrad Maldives to prisvindende spaafdelinger lokker med salige ansigts- og kropsbehandlinger dagen lang. Om I er til aromaterapi, balinesisk- eller thaimassage, så er det blot nogle af de behandlingsteknikker, der anvendes.

Spa Retreat er smukt placeret i lagunen, den ligger 100 meter ude af en gangbro fra Rangali-Finolhu Island. På Overwater Spa kan I holde øje med marinelivet gennem glasgulvet, mens I nyder en af resortets signaturbehandlinger.  

Oplevelser til vands

Med hele 42 dive spots byder South Ari-atollen på en usædvanlig smuk undervandsverden. Nede i det krystalklare blå dyb kan I være heldige at blive passeret af hvalhajer året rundt, men også at dykke med mantarays og havskildpadder. Resortets speedbåd bringer jer helt tæt på havets blide kæmper. Husrevet ligger blot 50 m. ud for strandbredden, hvor I kan snorkle med stimer af farvestrålende fisk og undertiden også mantarays.

Der er masser af plads i lagunen, hvorfor der også tilbydes både ikke-motoriseret vandsport så som katamaransejlads, kajakroning, windsurfing, paddleboarding og motoriseret vandsport som eks. wakeboarding og x-blade.

Udflugter i området

Hvorfor ikke nyde lidt af områdets vidunderlige natur og eksotiske dyreliv? Resortet arrangerer eks. delfin-cruise, sejlture i glasbundsbåde, dykkerture samt fisketure i området.

Børne- og teenklub

Teenagere kan møde jævnaldrende i Furaavaru Teens Club, hvor de tager på undervandseventyr sammen, gamer, tegner og maler eller tilbereder lokale retter på resortets kokkeskole. De yngre børn, fra 3-12 år, boltrer sig på legepladsens rutsjebaner og lærer om marinelivet gennem spændende lege i børneklubben Majaa Explorers Club. Babysitting kan tilkøbes. 

Bæredygtigt resort

Conrad Maldives arbejder aktivt med bæredygtighed og CSR. I 2014 anlagte resortet en have, som i dag producerer grønt og urter til resortets 12 restauranter. Resortet har ligeledes siden 2017 kørt et program, der beskytter koralrevet og har forskellige initiativer, der støtter lokalbefolkningen. 

XL Maldives Conrad Maldives Rangali Island Sunset Water Villa With Pool Drone Shot
XL Maldives Conrad Maldives Rangali Island Deluxe Beach Villa With Pool Pool Deck 2 Credit Yashrib Ahmed
XL Maldives Conrad Maldives Rangali Island The Muraka Underwater Bedroom

Skal I bo på stranden, under havet eller i lagunen?

Resortets 151 stilfulde villaer og suiter er fordelt på de to øer, Rangali-Finolhu Island (perfekt til familier) og Rangali Island, der velkommer gæster 16+ år.

Bo romantisk i lagunen

Par kan nyde tosomheden i poolvillaerne i lagunen med panoramaudsigt over det turkisblå Indiske Ocean. Villaerne fås i fire kategorier i størrelsesordenen fra 86 m2 - 451 m2, så I kan bo lige så stort, som I ønsker og med eller uden privat pool.

Til par anbefaler vi gerne Sunset Water Villa with pool på 86 m2, der udover egen pool, byder på et stort opholdsrum med loungeområde og et rummeligt badeværelse med rainshowerbruser og udsigt til lagunen fra det fritstående badekar.

Strandvillaer i alle størrelser

De rummelige, familievenlige strandvillaer på den mere livlige Rangali-Finolhu Island er skønt indrettede i lyse farver med et stort naturligt lysindfald fra gulv-til-loftvinduer. Villaerne fås i fem kategorier (fra 150 - 300 m2), hvor I kan vælge at bo med eller uden egen pool.

Til familier på 4 personer, anbefaler vi, en Deluxe Beach Villa with pool på 150 m2, med et moderne badeværelse med rainshowerbruser og terrasse med privat pool. I kan gå fra villaen direkte ud i oceanet, og efter et dyp i det blå kan I vaske saltet af under jeres udendørsbruser.

Undervandsvillaen - The Muraka

Som det første resort i Maldiverne tilbyder Conrad en toetagers lagunevilla, The Muraka, som strækker sig fra vandoverfladen og 5 meter ned. Et usædvanligt arkitektonisk mesterstykke. Fra soveværelset kan man trygt gå til ro med panoramaudsigt til Det Indiske Oceans koralhaver og farvestrålende fisk. Villaen har i alt tre soveværelser og er naturligvis fuldt serviceret med egen butler. En helt unik oplevelse, som kun få er forundt.

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Maldives Conrad Maldives Rangali Island Rangali Finolhu Island 4
Maldiverne, Det Indiske Ocean

Glæd jer til

Oplev to øer og Maldivernes smukkeste lagune

Bo i stor strandvilla med egen pool

Spis på verdens første undervandsrestaurant

12 restauranter og barer på strandbredden og i lagunen

Snorkling ved husrev, oplev hvalhajer og masser af vandsport

XL Maldives Conrad Maldives Rangali Island Sunset Water Villa With Pool Deck
Maldiverne, Det Indiske Ocean

Glæd jer til

Bo på bounty-ø ved Maldivernes smukkeste lagune

Stilfuld lagunevilla med privat pool og soldæk

Spis på verdens første undervandsrestaurant

12 restauranter og barer på strandbredden og i lagunen

Spa, vandsport og snorkling med hvalhajer

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Maldiverne

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Madiverne. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.