Udforsk Luang Prabangs skønne omgivelser
Luang Prabang er ganske enkelt en af de mest charmerende byer i Sydøstasien. Det er et af de steder, hvor dage hurtigt bliver til uger, mens solen putter sig bag de disede bjerge ved Mekong-flodens bred.
Men Luang Prabang er også mere end den skønne by. For netop bag de selvsamme bjerge, venter jer en verden af charmerende landsbyer, bortgemte templer og fortryllende vandfald, som bedst opleves på cykel og til vands.
På denne heldagstur får I lidt ekstra sved på panden, men også et forfriskende afbræk fra de varme tropedage i byens gader, når I springer i vandet ved de magiske Tad Sae-vandfald og senere sejler roligt hjem i kajak på Nam Khan-floden.