Tag på en oplevelsesrig udflugt til Wat Phou-templet, der er på UNESCO’s liste over verdensarv. I er i selskab med en lokal guide, som fortæller jer om templets og ruinernes historie samt myter, der går mere end tusindvis af år tilbage. Medbring nysgerrighed og lad jer overvælde af templets storhed.
Wat Phou-templet blev bygget allerede i det 5-6. århundrede, men størstedelen af de ruiner som I skal opleve, stammer fra det 11-12. århundrede. Her restaurerede Khmer-arkitekter nemlig store dele af templet i tråd med det kendte tempelkompleks, Angkor Wat. Siden det 13. århundrede har Wat Phou været et buddhistisk tempel, og mange søger stadig hertil for at bede.
På denne tur har I god tid til at udforske templet, mærke freden og nyde de smukke naturomgivelser både på egen hånd og sammen med jeres guide, der sørger for, at I får alle detaljerne og historien med.
Bjergtemplet Wat Phou
Wat Phou betyder ”bjergtempel” i tråd med dets beliggenhed for foden af det frodige Phu Kao-bjerg. Templet er i sig selv et tilløbsstykke, men også dets omgivelser gør oplevelsen værd at få med. Nyd udsigten ud over det grønne landskab med grønne græsmarker, bjerge med frodig tropeskov og Mekongfloden i det fjerne.
Templet spreder sig over flere niveauer, som I kan udforske. I vil møde buddhaer i alskens størrelser og former. Nogle i træ. Andre i guld. Nogle steder er der også tændt røgelsespinde og lagt blomster som offergaver. Mærk freden og helligdommen strømme, og tag jer tid til at opleve de omkringliggende ruiner, der vidner om Khmer-rigets storhed.
Praktisk information
Turen starter på et aftalt tidspunkt med afhentning på jeres hotel i eller i nærheden af Pakse. Når I har oplevet Wat Phou i jeres eget tempo, køres I tilbage til jeres hotel eller andet aftalt sted.
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.