Dag 1: Gennem bjerge og lokale landsbyer til Muang La
Fra jeres hotel i Luang Prabang starter en 4 timers køretur nordpå gennem et frodigt og dramatisk bjerglandskab. En del Khmu - og Hmong landsbyer ligger i højderne på vejen, og I har mulighed for en gåtur gennem en af de små samfund. Livet her er meget traditionelt, hvilket I straks vil se på kvindernes farverige og sirligt dekorerede klæder.
Muang La Lodge 3+*
De næste par nætter skal I bo på en lille perle af en lodge gemt dybt inde i bjergene ved den glitrende Nam Pak-flod. Ved ankomst vil I også hurtigt forstå, hvorfor Muang La Lodge beskrives som en af Laos’ måske fineste ’retreats’.
Lodgen er omringet den frodige jungle i dalen og små stamme-landsbyer til alle sider. Den fine landsby Muang La er lige uden for døren, og det lokale liv er en stor del af oplevelsen her. Oplev de lokale bade i floden og passe deres frodige rismarker, eller munkene krydse den skrøbelige hængebro for at samle almisser om morgenen.
Muang La Lodge har kun 14 værelser, så her er dejlig fredeligt. Poolen ligger på en lille tilhørende ø, som I når til ad en fin hængegangbro. Her er desuden en varm kilde, så I kan nyde et naturligt og afslappende termisk bad.
I skal bo i et Deluxe River View Room, hvor I har jeres egen terrasse med udsigt over de gudesmukke omgivelser, haven og floden.