Storbyerne i Japan
De skønneste byer i Japan
Der er mange gode grunde til, at I skal booke rejsen til Japan med lige netop Nyhavn Rejser. Så er I sikret en rejse med et autentisk indhold, der hæver sig over det ordinære. En rejse, der samtidig altid kan tilpasses jeres ønsker.
Tokyo
De rigtige oplevelser
I vil ikke opleve hvad som helst, og det synes vi heller ikke, at I skal. Derfor tilbyder vi den slags oplevelser, der ikke er tilgængelige for alle. For selvfølgelig skal I cykle i Kyotos baggyder med vores absolutte favorit-guide, som kender alle hemmelighederne og snakker perfekt engelsk. Og selvfølgelig skal jeres the-ceremoni være privat, så I kommer helt tæt på detaljerne.
Ofte gør en privat guide hele forskellen, men vi hjælper også med at planlægge de oplevelser, hvor I er jeres egen guide – som for eksempel på vandretur ad den gamle Nakasendo-postrute fra Magome til Tsumago eller i Kamikochis gudesmukke natur.
Spørg os, før I vælger rejsetidspunkt
Kirsebærtræer i blomst og det smukke efterårsløv er ikke de eneste begivenheder i Japan, der trækker turister til – japanske såvel som udenlandske. Over de næste par år ligger værtskabet for bl.a. VM i Rugby og OL også i Japan.
Det betyder, at toge, ryokans og hoteller i de pågældende perioder kan være fuldt bookede eller dyrere end normalt. Tjek rejsetidspunkter med os - vi tager også højde for, hvornår japanerne selv holder ferie. På den måde undgår I pladsmangel og udsolgte billetter.
Vi skræddersyer jeres rejse til Japan
Tag en snak med os om hvilken rejsestil I er til, og hvilke former for oplevelser I går efter. Udover at have rejst rigtigt, rigtigt meget i Japan, er vores rejserådgivere også gode lyttere, for kun sådan sammensætter vi det helt rigtige rejseforslag til jer. Og husk, at det bare er forslag – den endelige rejse er først på plads, når I er tilfredse.