Xl Japan Okinawa The Ritz Carlton Exterior
Okinawa, Japan

The Ritz-Carlton Okinawa

Fredfyldt luksusresort

På Okinawa-øerne, oplever I en helt anderledes, fascinerende og mere rolig side af Japan. Det samme gælder på The Ritz-Carlton Okinawa, hvor ø-gruppens unikke kultur og fredfyldt luksus går op i en højere enhed.

En oase i Japans tropeland

Okinawa-øerne er på alle måder et enestående hjørne af Japan. En perlerække af subtropiske øer, omkranset af hvide strande, turkis hav og koraller. 

Det her er en verden langt fra det højteknologiske og hastige liv på Japans fastland – en farverig verden med roligt tempo, stolte rødder, et skønt klima, smukke strande, fantastisk mad og verdens længst levende befolkning. For ikke at forglemme et rigt marineliv og et af verdens største akvarier. Det er ikke så mærkeligt, at Okinawa er et af japanernes foretrukne rejsemål. 

Enestående kulturarv

Okinawa gemmer også på en enestående kulturarv. Mellem 1400 og 1600-tallet gik ø-gruppen under navnet Kongeriget Ryukyu og i dag finder I stadig levn fra denne storhedstid i form af hele ni verdensarvssteder. Og så er der ikke mindst øens blodige og afgørende rolle under 2. Verdenskrig, som kan udforskes ved flere mindeparker og museer.

I dag har freden for længst lagt sig over dette skønne hjørne af Japan og på The Ritz-Carlton Okinawa, finder I et refugie, som forener det bedste af Okinawa – gastronomi, strand og ophøjet ro – med alt, hvad man kan forvente af et moderne luksushotel.

Et japansk slot med golfbane og havudsigt

The Ritz-Carlton Okinawa ligger på en bakketop med golfbane, smuk natur og skønne udsigter til Det Østkinesiske Hav. Den smukke Kise strand ligger i kort gåafstand fra resortet, der tager sig ud som et japansk slot og tempelkompleks med en fæstningeagtig sokkel og bygninger, der nærmest svæver på dekorative pools og forgrener sig mellem dem – forbundet af gangbroer, pavilloner og store terrasser. 

Traditionelle gitterpartier, trægulve, japanske skillevægge og store flader i beton og natursten danner ramme om en luksuriøs indretning, der bedst kan beskrive som moderne klassisk med japanske fortegn. 

Xl Japan Okinawa The Ritz Carlton Indoor Swimming Pool
Xl Japan Okinawa The Ritz Carlton Exterior Restaurant Rooms
Xl Japan Okinawa The Ritz Carlton Swimming Pool Outdoor
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Lokal gastronomi og prisbelønnet spa

The Ritz-Carlton Okinawa har tre restauranter samt en lounge, bar og bibliotek, der hver især serverer lette retter og snacks. Glæd jer ikke mindst til lokale specialiteter på den japanske restaurant Gusuko, som betyder slot, der regnes for en af de bedste restauranter på Okinawa-øen. 

En sti gennem smukke haver og en vidunderlig tunnel i bambus fører jer til resortets spa, Okinawa, der med åbningen i 2014 blev kåret som Japans bedste. Her kan I glæde jer til en håndfuld unikke kropsbehandlinger med rødder i Okinawas traditioner – og ø-gruppens flora og fauna.    

Værelser med udsigt til golfbane og havet

Med kun 97 værelser har The Ritz-Carlton Okinawa en ret intim atmosfære. Foruden to suites, har resortet fire værelsestyper: Deluxe Room, Bay Deluxe Room, Premier Deluxe Room og Cabana Room. De tre første har alle udsigt til bugten og havet, mens den sidstnævnte har egen gårdhave med jacuzzi.

Værelserne er enkelt og stilfuldt indrettet i lyse og luksuriøse toner. Alle værelser har eget badeværelse i marmor, tv, minibar, Nespresse-maskine, iPod med trådløse højtalere og Wi-Fi. 

Hør mere med jeres rejserådgiver, hvilken værelsestype, som passer jer bedst.

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Japan

Alt på denne rejse til Japan kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Japan.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.