Xl Italy Sicily Villa Igiea Pool
Palermo, Italien

Villa Igiea

Eventyrlig luksus og siciliansk elegance med skøn beliggenhed

Villa Igiea er meget mere end et luksushotel. Det er en levende og eventyrlig fortælling. Om adelige aner og svundne tiders romantik. Om fresco-malerier, kolonnader, kupler og civilisationens korsveje på kanten af Europa. Det er en aperitif på terrassen og den salte duft af Middelhavet, som fylder den lune aften. Det er den uforlignelige kombination af raffinement, stil og karakter, som er Sicilien.

Fredfyldt luksus i historisk palazzo

Ikonisk refugie for kongelige og kendte

Villa Igiea blev bygget i år 1900 af den indflydelsesrige, adelige Florio-familie, og skulle oprindeligt være et sanatorium – i suveræn Belle Epoque stil. Siden fik Florio-familien ombygget palæet til et luksushotel med hjælp af den berømte italienske Art Nouveau-arkitekt Ernesto Basile – og snart skulle Villa Igieas eventyrlige tropehaver, kolonnader, spejlklædte balsal, fresco-dekorerede bar, fabelagtige Sala Basile og svalende terrasser blive et glamourøst refugie for kongelige, kunstnere og Hollywood-stjerner.

Spol frem til 2021, hvor hotellets nye ejere - den eksklusive hotelgruppe Rocco Forte Hotels - åbnede dørene for det nye Villa Igiea efter en større renovering. Og lad os sige det meget kort; Resultatet er ganske enkelt mageløst og placerer det ikoniske hotel helt på toppen af Siciliens hotelscene. Vi lader billederne tale for sig selv.

Perfekt placering i udkanten af Palermo

Villa Igiea ligger perfekt placeret på den nordlige udkant af Palermo – langs en smuk klippekyst, der strækker sig fra en hyggelig lille marina og op langs foden af Pellegrino-bjerget. Med andre ord bor I fredfyldt ud til Middelhavet, omgivet af skønne tropehaver – men I gåafstand til Palermos markeder, barokke paladser, kirker, antikke ruiner og charmerende byliv. Det kan ikke gøre bedre.

Direkte fly fra Danmark

Der er direkte fly fra Danmark til Palermo, så Villa Igiea er et oplagt sted at starte eller slutte en rejse til Sicilien, og kan f.eks. kombineres med strandluksus på Verdura Resort 5* eller et ophold på vidunderlige Belmond Grand Hotel Timeo 5* i historiske Taormina.

Xl Italy Sicily Villa Igiea Terrazza Bar (5)
Xl Italy Sicily Villa Igiea Terrazza Bar
Xl Italy Sicily Villa Igiea Interior Fireplace
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Siciliansk al fresco gange tre

At træde ind i Florio Restaurant, er som at træde ind i et maleri fra en svunden tid. De prægtige spejle. De store lysekroner, der svæver højt oppe over hvidklædte borde, omkranset af palmer i enorme, glaserede vaser. Det er Belle Epoque, når det er bedst. Det hele strækker sig ud til en eventyrlig terrasse, hvor I kan nyde restaurantens fortrinlige, sicilianske køkken - ledsaget af udsøgte vine og udsigt over Middelhavet.  

På Villa Igiea finder I også de to vidunderlige barer, Igiea Terrazza Bar og Alicetta Pool Bar, der giver hver deres bud på moderne fortolkninger af det sicilianske køkken – foruden et ekstravagant udvalg af cocktails og lokale likører, der både kan nydes i stilfulde og intime, indendørs rammer eller ude på store, svalende terrasser.  

Spa, pool og fitnesscenter

Alt i Villa Igiea emmer af elegant luksus. De klassiske dyder. Underspillet og ophøjet på én og samme tid.  Hotellets pool slanger sig på en charmerende terrasse med udsigt over Palermo-bugten og en lille marina, hvor lystbådenes master vajer sagte i havbrisen. Indenfor på hotellet, kan I samtidig glæde jer til at nyde Irene Forte Spa, der byder på kropsterapier med afsæt i Middelhavets traditioner, mens I også finder et topmoderne fitnesscenter, der har åbent 24/7.

Eksklusive oplevelser i Palermo

Byzantiske mosaikker, antikke ruiner, arabisk arkitektur, jødisk historie, fresco-malerier, paladser, kirker, fontæner og farverige markeder med streetfood og lokale specialiteter. Palermo er et skatkammer for mad- og kulturelskere, og Villa Igiea har et stort udvalg af eksklusive udflugter – fra historiske og kulinariske byvandringer til vingårdsbesøg med kokkeskole, cykelture, sejlture og guidede byrundture i en vintage Fiat 500.

I kan også besøge nogle af de enestående middelalderlandsbyer og kystbyer i nærheden af Palermo, som f.eks. Cefalu, Monreale og Castelbuono. I kan bl.a. vælge at udforske området med hotellets Porsche 718 Boxster – eller hvad med en uforglemmelig helikoptertur over Siciliens hele vejen til toppen af vulkanen Etna?  Hør mere med jeres rejserådgiver, om alle de eksklusive udflugter med Villa Igiea.  

Skønne værelser og suiter

Villa Igiea har 78 stemningsfulde værelser, herunder 22 suiter, der fordeler sig på 16 værelseskategorier – fra en Deluxe Room with Sea View (31 m2) til den fabelagtige George V Suite (105 m2), opkaldt efter den britiske konge George V, der boede på samme værelse under sit ophold på Sicilien i 1925.

Alle værelseskategorierne føles rummelige og er indrettet i et gennemtænkt, moderne udtryk med respekt for de klassiske dyder og Villa Igieas unikke historie. Glæd jer bl.a. til skønne udsigter, luksuriøse senge og smagfulde badeværelser i marmor og håndlavede, sicilianske fliser.

I finder Wi-Fi, Smart Tv, minibar og aircondition på alle værelser. Hør med jeres rejserådgiver, hvilken værelseskategori, som passer jeg bedst.

Håndplukkede til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Italy Vulcano Hotel Therasia Pool Sunset
Sicilien, Italien, Europa

Glæd jer til

Michelin-gastronomi og skønne spaoplevelser

Romantik på Therasia Resort Sea & Spa 5*

UNESCO-beskyttet natur på Vulcano

Oplev charmerende Palermo på skønne Villa Igiea 5*

Verdura Resort 5*, Sicilien med strand og golf

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Italien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Italien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.