Xl Italy Florence Belmond Villa San Michele La Loggia Restaurant And Garden Bar
Firenze, Italien

Belmond Villa San Michele

Luksuriøs renæssancestemning i det gamle kloster ved Firenze

Oplev Italien, når det er smukkest, og nyd forkælelse og enestående stemning på Belmond Villa San Michele, der er smagfuldt indrettet i et kloster fra det 15. århundrede med bedårende udsigt over Toscana og Firenze.

Det gamle Franciskaner-kloster i Arno-dalen

Toscanas bølgende landskaber er fyldt med skønhed. Den ene fascinerende middelalderby afløser den anden, og mellem vinmarker og olivenlunde gemmer sig unikke renæssancepalæer. I et af de skønneste palæer kun 20 minutter fra Firenze finder I Belmond Villa San Michele.

Belmond Villa San Michele er indrettet i et gammelt kloster omgivet af en ualmindeligt smuk park med citrontræer og roser i flere niveauer med masser af kroge og gemmesteder og den opvarmede pool øverst oppe. Der er en intet mindre end vidunderlig udsigt over landskaberne og Firenze kort derfra.

Når I går i parken og i bygningernes smukke søjlegange, forstår I, hvordan dette har været et sted til fordybelse for franciskanermunkene indtil Napoleon Bonaparte opløste ordenen og benyttede munkenes bibliotek – nu Michelangelo-suiten – som sit hovedkvarter i 1808.

Kunst og historie

Meget er sket siden, men også meget er bevaret. Når I træder inden for på Belmond Villa San Michele, mødes I derfor af en verden af historie og kunst fra det mest moderne skabt af lokale kunstnere til freskomalerier og udsøgte antikviteter.

Xl Italy Florence Belmond Villa San Michele Limonaia Suite Private Garden Pool
Xl Italy Florence Belmond Villa San Michele Sunset View
Xl Italy Florence Belmond Villa San Michele Winery Dinner
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Gastronomi på Belmond Villa San Michele

Vær klar til at forkæle smagsløgene fra morgenens buffet til aftenens toscanske tasting menuer på restauranten La Loggia, hvor I dels kan sidde ude på den smukke terasse med fantastisk udsigt eller inde i de herskabelige sale. Glem endelig ikke afternoon tea i Cloister Bar.

Hvis I vil kende hemmeligheden bag de gastronomiske oplevelser, er Belmond Villa San Michele kendt for sin fortrinlige kokkeskole.

Værelser på Belmond Villa San Michele

Belmond Villa San Michele har 45 værelser, hvor 25 er suiter og junior suiter. Værelser og suiter er fordelt i klosterets hovedbygning og i bygninger ude på grunden som det gamle orangeri. Indretningen er smuk og historisk, men selvfølgelig med moderne komfort og faciliteter som Wi-Fi.

Da I er i et kloster fra midt i det 15. århundrede, er størrelserne meget varierede fra 22 kvm og op. I kan få udsigt både til gårdhaven, over landskabet, Firenze eller hele Arno-dalen.

Mulighederne fortsætter med endnu mere overdådige suiter, hvor I også kan få med egen plunge pool eller slå flere suiter sammen og have en hel villa for jer selv.

Børn er velkomne

Børn er mere end velkomne på Belmond Villa San Michele. De får deres egen velkomstpakke med flere overraskelser, der er børnemenu på restauranten, kokkeskole for børn (6 – 14 år) og flere andre aktiviteter.

Xl Italy Florence Belmond Villa San Michele Junior Suite Terrace

Gratis shuttlebus til Firenzes attraktioner

Firenze har en ganske særlig aura af kunst, kultur og fornemhed, hvor man igen og igen begejstres over de mindste detaljer i renæssancens arkitektur. Man fornemmer de store mestre, og Machiavelli, Michelangelo og Dante ligger da også begravet her i kirken Santa Croce.

Belmond Villa San Michele har gratis shuttlebus til Firenze. Det tager 20 minutter, så er I klar til at udforske katedralen Santa Maria del Fiore med den markante røde kuppel, det smukke rådhus Palazzo Vecchio og vartegnet over dem alle Ponte Vecchio. Snus rundt i de små gader, drik kaffe på en af de mange pladser, kig ind til de mange guldsmede og nyd i det hele taget stemningen i den fantastiske by.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Italien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Italien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.