XL Indonesia Raja Ampat Pacific High Senja Sailing In Raja Ampat

Paradiset Raja Ampat med egen yacht

Paradiset Raja Ampat med egen yacht

Kontakt Margit

Tlf. 33 320 320

Sejleventyr i paradiset Raja Ampat og 3 dage i Singapore

Der findes rejser, der vækker eventyret. Midt imellem det Indiske Ocean og Stillehavet rejser Raja Ampats øer sig af havets overflade. Som grønne halvkugler. Forrevne kalkstenstårne. Og svævende klippeformationer. Beboet af paradisfugle og kokoskrabber. Oplev magien her på kanten af verden og nede i det turkisblå ocean, der gemmer på alt fra fortryllende koralrev til havskildpadder og hvalhajer. Efter 8 dage på egen yacht med privat kok og kaptajn bindes sløjfen på eventyret med tre skønne dage i Singapore.

Glæd jer til

  • Oplev verdens sidste paradis med luksusyacht
  • Farverige koralrev med dykning og snorkling inkluderet i prisen
  • Paradisfugle og paradisiske bugte i Raja Ampat
  • Alle måltider af højeste kvalitet og massage inkluderet i prisen
  • Oplev pulserende Singapore - Asiens grønne storby
Det kan I se frem til

Oplevelserne står i kø

Privat cruise i paradisisk øhav

Se frem til et 7-dages luksuriøst sejlads i øriget, Raja Ampat, der med sin enestående biodiversitet og undervandslandskaber, gør det til et ideelt rejsemål for dykkere og naturentusiaster. I udforsker Raja Ampat ombord på jeres eget skib med besætning, der inkluderer en kyndig dykkerinstruktør, egen kok - og fik vi sagt - jeres helt egen massør, der står klar til at slå massagebriksen op, når som helst.

Glæd jer til skønne dage, hvor I dykker på nogle af verdens bedste koralrev, går på opdagelse på ubeboede øer, sejler i kajak og gummibåd gennem grotter og mangrover og nyder lækker gastronomi på skibets soldæk eller på en øde naturstrand. 

Storslået dyreliv i De Fire Kongers Land

"Raja Ampat" betyder De Fire Konger på indonesisk og referer til ørigets fire hovedøer: Waigeo, Misool, Salawati og Batanta. Raja Ampat er en af planetens mindst besøgte regioner, hvilket betyder at det helt exceptionelle dyreliv kan leve beskyttet i en lige så exceptionel natur, der tæller jungle, vandfald, laguner, mangrover, grotter og kridhvide sandstrande. Raja Ampat består i alt af over 1.500 små øer og holme, som skaber et eminent fristed for over 250 fuglearter, herunder sjældne arter som eks. skovisfuglen, kongepapegøjen, flere arter næsehornsfugle og de endemiske paradisfugle.

Magisk undervandsverden med alt fra søheste til hvalhajer

Det turkisblå ocean, der smyger sig omkring øtoppene, er ligeledes hjemsted for verdens største marine biodiversitet med omkring 540 typer koraller og mere end 1.000 typer farvestrålende koralfisk. På en dykkertur kan I året rundt se alt fra finurlige søheste, til stribede og prikkede tropefisk, blæksprutter, havskildpadder, manta rays og springende delfiner. Med lidt held og sæsonbevidsthed, kan I være heldige at møde nogle af havets største beboere som kaskelothvaler, spækhuggere og hvalhajer. Kort sagt, der er masser at se og udforske til lands og til vands. 

Forkælelse i Asiens grønne millionby

Jeres eventyr slutter ikke her, for nu venter jer tre dage med storbyfornøjelser, shopping og seværdigheder i Singapore. I afrunder rejsen med 3 overnatninger på det luksuriøse botiquehotel The Warehouse 5*, hvorfra I kan udforske byens spændende kvarterer som Chinatown, Little India og The Arab Quarter.

Singapore er på mange måder Asiens blændende verdensby, hvor stolte traditioner og fordums dyder lever og trives på forkant med morgendagens verden. Singaleserne har dybe rødder i flere af Asiens ældste og største kulturer, hvor 3 ud af 4 er af kinesisk herkomst. Det Britiske Imperium grundlagde byen i 1819, hvorefter den hurtigt udviklede sig til at blive en af de vigtigste byer i den ostindiske handel.  

For par og større familier - 3 forskellige Yachts

Denne rejse i Indonesien er oplagt til par og familier med større børn eller på tværs af generationer. I nyder livet ombord med fuld forplejning og personlig service fra start til slut. Pacific High Cruise har nemlig tre forskellige yachts, så vi kan tilpasse rejsen også til den lidt større familie. 

Vi anbefaler, at I bestiller i god tid

For at sikre jer plads på de fantastiske yachts, så bestil gerne rejsen i rigtig god tid. Denne rejseplan er kun et forslag og kan både folænges og forkortes. Så fortæl rejserådgiveren om jeres ønsker, så skræddersyer vi rejsen efter jeres ønsker. I i stedet for Singapore er der også mulighed for at forlænge rejsen med flere oplevelser - f.eks. på øen Bali.

XL Indonesien Raja Ampat Seaturtle
XL Indonesia Raja Ampat Coral Reef
XL Indonesia Bali Snorkling With Mantarays Girl
Det skal I opleve

Dagsprogram

Alt på denne rejse kan skræddersyes. Vil I gerne forlænge jeres ophold, opgradere jeres værelse eller opleve noget helt særligt, der ikke er med i programmet? Tal med jeres rejserådgiver, som står klar til at skræddersy den rejse, der opfylder netop jeres drømme.

På første dag flyver I fra Danmark typisk om eftermiddagen og ankommer den efterfølgende aften i Jakarta. Efter en tur gennem immigrationen, går turen videre  til Sorong, hvor I lander om morgenen på dag 3.

XL Indonesia Sorong Airport

I lander i Sorong meget tidligt om morgenen på dag 3, hvor I hentes af besætningen fra Pacific High Cruise og køres til yachten. Mens skibet klargøres, serverer jeres private kok en morgenmad i sent vil glemme, og I mærker straks eventyret suse gennem kroppen. I stævner ud og efter få timer til søs, er I fremme ved et af verdens smukkeste koralrev, hvor I kan vælge at snorkle eller dykke. 

XL Indonesien Raja Ampat Islands

De næste par dage kan I glæde jer til gastronomiske oplevelser og forkælelse ombord på skibet, mens Raja Ampats hvide sandstrande og det uendelige hav glider forbi. Måske byder dagen på en massage, eller en tur ned i det blå på et dykkereventyr i selskab med den professionelle dykkerinstruktør. Måske er det i dag I kommer helt tæt på hvalhajer eller en havskildpadde? Raja Ampat er et skattekammer af naturoplevelser. 

På dette sejleventyr er tiden og skibet jeres – og jeres alene. I kan aftale programmet løbende og gøre hold, når og hvor I har lyst. Eller I kan bare nyde livet ombord på skibet – med drinks og middag på dækket, massage og fuld frihed til at udforske øriget på egne præmisser. Det bliver ikke bedre.

XL Indonesia Raja Ampat Diver Diving Fish
XL Maldives Hotel Scubaspa Whaleshark Diving
Xl Malaysia Langkawi The Datai Great Hornbill

På dag 10 går rejsen videre til Singapore. Om formiddagen sejles I i havn og køres til lufthavnen. I flyver til Singapore lufthavn, hvor I bliver hentet og kørt til jeres hotel The Warehouse 5*. De næste par dage, kan I udforske og nyde Singapore på egen hånd. Rejserådgiveren giver gerne tips til, hvad I skal se i byen. 

The Warehouse 5* ligger på kajen ud til Singapore River, hvor de gamle handelsskibe lagde til og fra med te og krydderier. Det moderne designhotel er indrettet i et gammelt pakhus, der gemmer på spændende originale detaljer. Her går god beliggenhed og fantastisk stemning hånd i hånd. 

XL Singapore The Warehouse Hotel Waterfront View Evening Close Up
XL Singapore The Warehouse Hotel Pool
XL Singapore The Warehouse Hotel Po Food Communal 1

Singapore er utvivlsomt en af verdens grønneste og reneste storbyer. Singapore er et overflødighedshorn af muligheder, hvor I kan opleve alt fra smukke parker og promenader til historiske kvarterer og templer samt nationalmuseet og det verdenskendte ArtScience Museum. I Tanjong Pagar, står kolonitidens historiske bygninger side om side med forretningskvarterets moderne skyskrabere og i Chinatown, venter jer mange af byens mest trendy restauranter og barer – såvel som autentiske gadekøkkener. 

Xl Singapore Skyline By Night
Xl Singapore Chinatown Evening
Xl Singapore Botanical Garden Garden By The Bay

Et storslået eventyr på land og til vands er ved at være forbi. Vi har sørget for transfer i privat bil med chauffør til lufthavnen i Singapore, som I flyver fra. Ankomst til Danmark dagen efter.

Xl Singapore Airlines Stop Over Gardens By The Bay Night
Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

På denne rejse bor I på tre enestående hoteller og resorts, der alle er nøje udvalgt ud fra deres stil, stemning og det ekstra, der er med til at fuldende jeres eventyr.  

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring vedr. priser over jul og nytår.

Inkluderet

  • Fly fra København - Jakarta - Sorong t/r
  • Lufthavnsskatter
  • Transport mellem alle lufthavne og hoteller
  • Oplevelse: 7 nætter i Raja Ampat ombord på skibet Senja fra Pacific High Cruise. Alle måltider, soft drinks og udflugter inkluderet.  
  • 3 nætter på The Warehouse 5*, Singapore. Riverview room inkl. morgenmad  

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda

  • Måltider og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet

  • Drikkepenge på sejlturen (Forvent ca. 1500 kr per døgn i drikkepenge til besætningen)
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Indonesien

Flere sejleventyr i Indonesien

Ruten fra Bali til Komodo sejles mellem marts og august, og det er også muligt at sejle den modsatte rute: Komodo til Bali. Flere sejlruter og øer i Indonesien er mulige med disse skibe – fx Borneo eller Sulawesi – og badeferie på Bali før og efter kan tilføjes eller fjernes, som I ønsker det. Ring og tal med vores Indonesien-eksperter om mulighederne.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.