Xl Java Mesastila Bella Vista Villa Plantation View From Pool
Magelang, Indonesien

MesaStila Resort & Spa

Luksuriøst wellness-retreat

Livet leves langsomt på dette smukke resort i Javas højland. Mærk roen og magien. I bor midt i en historisk kaffeplantage med fokus på wellness, forkælelse og en fantastisk udsigt.

Spektakulære omgivelser med en lang historie

MesaStila Resort & Spa er et luksusretreat i unikke omgivelser, der omfatter flere historiske bygninger, en togstation fra kolonitiden og traditionelle Joglo-villaer, der ligger spredt ud over en charmerende gammel kaffeplantage. Her, i et landskab af kølig højlandsluft og tropisk vegetation, kan I koble helt af med udsigt til otte vulkaner.

I er desuden kun 45 min. fra det store Unesco-beskyttede tempelkompleks Borobudur.

Xl Java Mesastila Garden Landscape Exterior
Xl Java Mesastila Yoga Woman Meditating
Xl Java Mesastila Ambar Family Villa Bedroom
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Pool, Hamam og Spa

Stor infinitypool i to niveauer

Glæd jer til resortets infinitypool, der ligger i to adskilte niveauer med fantastisk udsigt over et frodigt landskab af jungle, risterrasser og bjerge i horisonten. Måske er det fra poolkanten, at I skal smage et glas Jamu, den indonesiske juice og antioxidant-bombe af ingefær, gurkemeje, honning og citron, der serveres både varmt og koldt.

Hamam, spa og inkluderet morgen-yoga

MesaStila Resort & Spa har som noget helt unikt i Sydøstasien sin egen Hammam Spa – et tyrkisk bad – med dampbad og afkølet plunge pool, varme og kolde behandlingsrum, beauty salon samt en imponerende spa-menu, der inkluderer alt fra tibetanske ‘singing-bowl’ ritualer og massage til healing. Prøv f.eks. en velgørende Turkish Hammam Experience, der kombinerer dampterapi, hudeksfoliation, sæbebehandling, massage og hårvask med en traditionel javanesisk massage.

Der er også mulighed for at tilmelde sig gratis yoga-timer hver morgen ved Sasana Yoga Pavilion.

Villaer med udsigt på MesaStila Resort & Spa

MesaStila Resort & Spa rummer 23 villaer, der er bygget som traditionelle, såkaldte Joglo-huse fra det centrale Java med teaktræ og et karakteristisk pyramideformet tag. De ligger spredt ud over den store have med udsigt over plantagen og bjergene og inkluderer Plantation Villas og Arum Villas, der begge har privat terrasse.

Alle villaer er indrettet med lokale antikviteter og kunsthåndværk og spænder i størrelse mellem 80m2 og 135m2. Ambar Family Villas har to soveværelser og er henvendt børnefamilier, mens Ambar Villa består af en duplex i to etager. Rejser man flere familier eller venner sammen, kan Bella Vista Villa huse op mod 10 gæster – her er desuden butler tilknyttet komplekset, foruden en privat swimmingpool.

Velsmagende Java-køkken og gratis afternoon tea

Glæd jer til at spise på Java Red med en varieret menu med fokus på økologi. Man har gjort ekstra ud af de lokale egnsretter ved at opfordre resortets egne ansatte til at medbringe opskrifter fra deres landsbyer, som så er tilpasset en mere international menu. På Java Green ud til poolen serveres frokost samt indonesisk urtete om morgenen. Endelig kan I hos Club House nyde gratis afternoon tea hver dag kl. 15-17.

Aktiviteter

Junglegymnastik, power walks og kampsport

Få pulsen i vejret i fitnesscentret, der inkluderer et jungle-gym, hvor man træner TRX, en træningsform med stropper, som forbedrer din styrke, balance, smidighed – udelukkende med din egen kropsvægt. Der er også mulighed for treks i junglen og trailrunning. Resortet har også simple cykler til kortere ture.

Mod på noget mere lokalt? Prøv den indonesiske kampsport Pencak Silat, der undervises af en anerkendt lokal instruktør.

Java-dans, kaffekursus og batik

I kan også tilmelde jer hold med javanesisk dans og gamelan-musik. Eller lære alt om batik, der er mønsterfarvning af stoffer, der opstod i Orienten i 1400-tallet som en efterligning af kostbare vævede silketæpper, og som siden har udviklet sig til en selvstændig kunstart – ikke mindst i Java. Endelig kan I benytte jer af nærheden til kaffeplantagen og lære alt om processen i en Coffee Plantation Tour.

HÅNDPLUKKEDE TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Prambanan Ruins Old Nature Building Java
Java, Indonesien, Asien

Javas skatte og Balis harmoni

14 dage fra

22.500 kr.

Glæd jer til

Forunderlig solopgang over Borobudur-templet

Kulinariske vandring i Javas kongeby, Yogyakarta

Guidet cykeltur til landsbyer i Østens Have

Velvære blandt kaffetræer og vulkaner på MesaStila 4+*

Strandferie, spa og gourmet på Andaz Bali 5*

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Indonesien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Indonesien. De elsker øen og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.