Six Senses Fort Barwara byder på en vidunderlig sanserejse ind i Indiens køkken – fra Rajasthans fyrstelige festbord til regionale specialiteter fra hele det enorme land. Glæd jer også til et stort udvalg af internationale indslag, der rækker fra fortrinlige club sandwiches ved poolen til japanske ramen-supper.
Hotellet benytter sig i vid udstrækning af egenproducerede og lokale, økologiske råvarer, der leveres af lokale landmænd og småproducenter.
The Cortile er hotellets hovedrestaurant og ligger i en skyggefuld gårdhave fra 1400-tallet. Her kan I nyde et inspirerende menukort, der bringer jer på tværs af Indien og Asien til Middelhavskøkkenet og videre rundt i verden.
Roohani bringer jer på en sanserejse gennem maharajaernes Indien med udsøgte flerretters menuer, der hver dag sammensættes af husets kokke. Glæd jer til at blive henført til Rajatshans kongelige og glamourøse festaftener i de mest fortryllende omgivelser.
Rani Bagh ligger ved hotellets ene pool og byder på skønne snacks, lette anretninger og grill direkte fra flammerne til jeres tallerken.
Find vej til de svalende terrasser på The Viewing Gallery, hvor I bl.a. kan opleve solnedgange med udsigt til templet Chauth ka Barwara Mandir, mens I nyder cocktails eller vinsmagninger med hotellets sommelier.
De smukke træpaneler i The Rajawat Room danner ramme om en vidunderlig lounge, der ligger I forlængelse af receptionen med bar, bibliotek og en veranda, der fører jer videre ud til en gårdhave. Det er endnu et skønt sted at nyde en cocktail inden middag – eller en kop te på vejen ud til dagens eventyr.
Six Senses Fort Barwara byder naturligvis på private middage på det sted og tidspunkt, I ønsker jer. I kan f.eks. søge op i et af ørkenfortets tårne til en romantisk middag under stjernerne – helt for jer sig.