Xl Indien Delhi Andaz Delhi Pool
New Delhi, Indien

Andaz Delhi by Hyatt

Skønt designhotel

Selvom Andaz Delhi by Hyatt ligger tæt på lufthavnen i Delhi, er hotellet alt andet end et klassisk lufthavnshotel - glæd jer i stedet til en gennemført, humørfyldt og afslappet oase med skønne restauranter, barer, spa og fredfyldte værelser.

Xl Indien Delhi Andaz Delhi Facade
Xl Indien Delhi Andaz Delhi Restaurant Soul Pantry
Xl Indien Delhi Andaz Delhi Andaz Lounge Library

Et lufthavnshotel ud over det sædvanlige

Andaz Delhi by Hyatt ligger kun få kilometer fra Delhis internationale lufthavn Indira Gandhi Airport. Det tager kun 10-15 minutter at komme til hotellet fra ankomsthallen og fra nogle af værelserne kan I se flyene lette og lande - men I hører ikke meget til dem gennem de lydisolerende vinduer, der alle steder lukker masser af lys ind i det moderne og hippe hotels store, indbydende rum.

Allerede i det åbne receptionsområde, vil I hurtigt fornemme, at Andaz Delhi by Hyatt på ingen måde er et almindeligt lufthavnshotel.

I stedet venter jer et moderne, ambitiøst, afslappet og aldeles gennemtænkt designhotel, der gør en dyd ud af nødvendigheden - uanset om det er en tidlig hjemrejse eller en påkrævet mellemlanding i Delhi på vej til og fra f.eks. Bhutan.

Moderne design og afslappet stemning

Hotellets venlige personale går i hvide kondisko og bluser og de store arealer er brudt ned med små halvåbne nicher og sociale områder, hvor I bl.a. finder et lille bibliotekshjørne og et åbent køkken med kaffe, te, småkager frugt og andre søde sager.

På samme måde har Andaz Delhi by Hyatt generelt en hjemlig og afslappet stemning, som samtidig har en friskhed og kreativ kant i sig, der løfter oplevelsen over det ordinære.

Hotellets stilrene indretning kombinerer smagfuldt lyse, minimalistiske flader med moderne designmøbler og etnisk eco-chic tilsat kreative indspark med indisk kunst og farverige glaspartier samt små, varme detaljer, der på forskellig vis puster Indiens ånd og sansefuldhed ind i hotellet.

Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Fredfyldt gårdhave med stor pool og palmer

I hotellets indre gårdhave finder I et luftigt udendørs areal med pool, græsarealer, palmer, have og terrasser - det en sjælden fredfyldt oase med tanke på placeringen tæt på den travle lufthavn. Hotellet har også en god spa og et topmoderne fitnesscenter, som er åbent hele døgnet.

Internationalt og nordindisk køkken

Andaz Delhi by Hyatt imponerer atter med et udvalg af originale, stemningsfulde restauranter, der serverer mad af rigtig høj kvalitet. Soul Pantry er en mellemting mellem en restaurant og en hip café, der serverer alt fra rustikke gourmetpizzaer til vegetariske Health Bowls. 

AnnaMaya specialiserer sig i det nordindiske køkken og har heldigvis åbent hele dagen, for det er ganske enkelt en skøn restaurant med farverige glaspartier, smukke klinker, traditionel service og bestik, indendørs urteskabe og åbne køkkenstationer, der tilsammen skaber en nærmest markedsagtig stemning.

Kantonesisk Cuisine og Ginbar

Maden er ganske enkelt i top og så er det hele jord-til-bord, lavet på et bredt udvalg af lokale råvarer og grøntsager gennem et samarbejde med et lokalt landbrug.

Har I mere lyst til at prøve kræfter med kantonesiske specialiteter som hummer i sortbønne sauce og dim sum, kan I finde vej til hotellets hippe og yderst populære Hong Kong Club, som også er kendt for sin cocktailbar med DJs, der spiller til sent om aftenen. Sidst men ikke mindst, venter der jer 40 forskellige, herunder lokale gin fra Delhi, i den stilfulde og afdæmpede Juniper Bar.

Fredfyldte og minimalistiske værelser

Andaz Delhi by Hyatt har udgivet en bog, “401 grunde til at forelske sig i Delhi”, og hver af hotellets 401 værelser og suiter er dedikeret til en af grundene. Alle værelser er luftige, lyse og minimalistisk indrettet med få, moderne møbler, mørklægningsgardiner, en sofa med sofabord og skrivebordplads til arbejde.

Alle værelse har komfortable badeværelser, aircondition, Wi-Fi, tv, kaffemaskiner og en minibar med snacks, øl og sodavand inkluderet i opholdet. Hør mere med jeres rejserådgiver, hvilken værelsestyper som passer jer bedst.

HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Bhutan Six Senses Paro Main Building Terrace Setup
Bhutan, Asien

Glæd jer til

Et ultimativt luksuseventyr med privat chauffør og guide

Mødet med Bhutans sprudlende kultur og lokalbefolkningen

Bhutans uberørte bjerge, magiske templer og Tiger's Nest

Sublime 5* lodges og wellness med Six Senses i Bhutan

Taj Mahal og Old Delhi med ophold på Oberoi Delhi 5* og overdådige Oberoi Amarvilas 5*+

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Indien

Alt på denne rejse til Indien kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Indien.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.