Tag en af de mest smukke kyststrækninger i verden! Tilføj en romantisk solnedgang, en katamaran og en dejlig middag. Og lad eventuelt det hele blive krydret med flyvefisk og delfiner. Så har I dette dinner & sunset cruise ud for Kauai.
Kysten er Na Pali Coast på den nordvestlige side af Kauai. De forrevne klipper stiger dramatisk op ad havet og danner nogle steder skulpturelle former, der minder om kæmpe naturskabte katedraler. Andre steder brydes kysten af små strande mellem de op til 1200 m høje klipper.
De majestætiske klippeskrænter på Na Pali Coast åbenbarer et smukt farvespil med frodiggrøn vegetation afbrudt af rødlige og mørke jordfarver fra klipperne. Et farvespil, der kun bliver endnu mere overdådigt, når solnedgangens stråler giver mere varme og dybde i gløden.
Oplev det på et dinner & sunset cruise ud for Kauai mens solen går ned.
Flyvefisk, delfiner og hvaler
Ofte slutter flyvefisk og delfiner sig til selskabet, men vi kan selvfølgelig ikke stille garantier på naturens vegne. I kan spotte havskildpadder i det klare vand, og i hvalsæsonen fra november til marts kan I være heldige at se pukkelhvaler på afstand.
I står ud fra Port Allen Marine Center. Jeres dinner & sunset cruise ud for Kauai begynder først på eftermiddagen og varer til først på aftenen. Tidspunktet skifter efter årstiden. Snacks, aftensmad og drikkevarer er inkluderet i prisen.
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.