The Roayal Lahaina Resort & Bungalows har også 114 garden og ocean front cottages spredt rundt i den store, tropiske have. De har alle en dejlig terrasse eller balkon med udsigt til haven eller havet. Hver Cottage indeholder 4 værelser med plads op til 4 personer.
The Royal Lahaina Resort & Bungalows
Værelser og cottages direkte til smuk strand nord for Lahaina
The Royal Lahaina Resort & Bungalows er et hotel på Maui, hvor I får rigtigt meget for pengene. Det ligger lige ud til den smukke strand Kaanapali. Vælg mellem værelser og cottages og nyd at gå eller cykle langs stranden til Lahaina 5 km syd for jeres hotel.
The Royal Lahaina Resort & Bungalows kan ikke ligge meget smukkere omkranset af golfbane og den palmesmykkede strand Kaanapali på vestkysten af Maui. Her er blødt sand, palmer og romantiske solnedgange.
Sol, sand og shopping på Maui
The Royal Lahaina Resort & Bungalows ligger kun 5 km nord for den gamle hvalfangerby Lahaina. Det er fristende at tage bilen, men und også jer selv at gå eller cykle ad strandstien med sand og vand på den ene side og golf og hoteller på den anden kun afbrudt af klippen Black Rock. På vejen passerer I indkøbscentret Lahaina Village med 90 butikker og restauranter.
Faciliteter og services
Værelser og suiter
12-etager høje Lahaina Kai Tower har 333 smagfuldt indrettede værelser og suiter. Vælger I med hel eller delvis havudsigt, kan I glæde jer til at et smukt skue, fra I står op, til solen maler sceneriet rødt. Alle værelser/suiter indholder som minimum aircondition, fladskærm, musikanlæg, gratis Wi-Fi, mini køleskab, kaffe- og tefaciliteter, deluxe toiletartikler mm.
Afslapning og aktivitet på The Royal Lahaina Resort & Bungalows
Hotelområdet ved The Royal Lahaina Resort & Bungalows er på hele 109.000 m2, som inviterer til både afslapning og aktiviteter. For den aktive er her er bl.a. 11 tennisbaner inkl. en bane med plads til 3.000 tilskuere, hvis I er rigtigt gode. Her er også fitnesscenter, boulebane og vandsportsaktiviteter ved stranden. Og naboen er en championship golfbane! Her er også mange aktiviteter for børn.
Skal I slappe af, kan I nyde solstolene i sandet og i haven ved de to pools, der ligger med udsigt over vandet.
Cottages i den store have
Restaurant, bar og show
The Royal Lahaina Resort & Bungalows har flere muligheder for at få stillet både sult og tørst. På Royal Ocean Terrace Restaurant & Lounge kan I få morgenmad, frokost og aftensmad på den udendørs terrasse ved poolen. Om aftenen er der underholdning, mens I spiser. I Royal Scoop venter is og sandwiches. Har I lyst til en cocktail, så læg vejen forbi Beach Bar. Her er også en butik med både mad, vin og souvenirs.
Hver aften er der Myths of Maui show med sang og dans og buffet. Hvis I interesserer jeg for kulturen bag det, I opleveler på en rejse, er en traditionel luau som dette show et must på Hawaii.
Vi skræddersyer jeres rejse til Hawaii
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Hawaii. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.