Hale Pau Hana Beach Resort
Slap af og nyd den skønne natur på Maui
Nyd udsigten over Stillehavet fra en privat lejlighed på Hale Pau Hana på Maui, Hawaii. Sandstranden nedenfor hører til Mauis bedste, og I kan møde skildpadder i det klare vand. Et perfekt sted at koble af og nyde livet.
Ferielejligheder på Maui
På Hawaiian betyder Hale Pau Hana "mit hjem, når jeg ikke arbejder". Det er ikke bare et smart slogan, for disse ferielejligheder på Maui er privatejede og de fleste gæsters andet hjem. Hale Pau Hana er da også blandt vores Hawaii-eksperters favoritter på Maui. På Hale Pau Hana handler det hverken om luksus eller mange faciliteter, men om stemning, beliggenhed og autenticitet.
Foran Hale Pau Hana er Mauis måske bedste sandstrand med mulighed for at møde skildpadder. Og stedet er fantastisk til at se efter hvaler fra december til april.
Hyggeligt lokalområde på sydkysten af Maui
I bor i lokalområdet Kihei på sydkysten af Maui med restauranter, barer og butikker i gåafstand fra jeres ferielejlighed. Servicekontoret på Hale Pau Hana hjælper gerne med at arrangere f.eks. helikopterture, snorkel- og dykkerture til f.eks. kraterøen Molokini, dybhavsfiskeri og meget andet.
Private lejligheder og smukke solnedgange
I kan vælge mellem 2- og 3-værelses lejligheder, så Hale Pau Hana er velegnet til både par og familier. Alle ferielejligheder er individuelt indrettet, men fra dem alle kan I nyde de mest fantastiske solnedgange over Stillehavet fra jeres store altan eller terrasse.
At bo i en privat ferielejlighed på Maui er forbundet med en særlig hygge. Jeres ferielejlighed har gratis Wi-Fi, aircondition og køkken. Der er ekstra soveplads i stuen og en lille pool. Her er der også en grill, I er velkomne til at bruge.
I højsæsonen kan der være krav om minimum stay
I visse perioder kan der være krav om minimum stay på 4 eller 7 nætters ophold. Jeres rejserådgiver kan fortælle jer mere om dette.
Vi skræddersyer jeres rejse til Hawaii
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Hawaii. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.