Diskobugten deluxe
7 dage fra
92.000 kr.
Glæd jer til:
Glamping i ren, uforfalsket naturskønhed
Isbjerge og krystalklart vand
Chance for at se sæler og hvaler
Arktisk gastronomi i topklasse
Helikoptertur til indlandsisen
To fredede 1700-tals huse i en lille bygd i det nordvestlige Grønland. Udsigt til Diskobugten og grønlandsk gastronomi med ”verdens bedste råvarer”. Enkelt, ydmygt og smagfuldt. Det er kort sagt opskriften på en af Grønlands mest anerkendte og populære restauranter; Restaurant Egede i bygden Ilimanaq, der ligger ved Diskobugten cirka 30 minutters sejlads syd for Ilulissat.
Her kan I glæde jer til en enestående kulinarisk oplevelse på den yderste frontlinje af det ny nordiske køkken med en kreativ á la carte-menu, der primært tager afsæt i lokale råvarer og fangster, bragt til døren af lokale jægere og fiskere i området.
Glæd jer f.eks. til dampet fisk fra Diskobugten og moskusokse med svampe, der er samlet på bjergskråningerne omkring Ilimanaq – ligesom restauranten dyrker dens egne, friske krydderurter.
Det hele serveres i Poul Egedes hus (søn af grønlandsmissionæren Hans Egede) fra 1700-tallet, der i 2017 blev færdigrestaureret sammen med bygdens historiske kolonialbutik.
Ligesom restaureringen af de fredede bygninger, er Restaurant Egede skabt med kærlighed og respekt for historien og områdets værdier – den stemningsfulde restaurant emmer af historie og naturlig varme, indhyllet i levende lys, bløde skin og rustik service, der helt ubesværet forener lokale traditioner med moderne, nordisk stilrenhed.
En sidste men vigtig detalje er huset gamle glasvinduer og terrassen – det hele med udsigt til Diskobugten og isbjergene i horisonten. Det er ganske enkelt fortryllende og med lidt held, kigger hvalerne også forbi!
Alt på denne rejse til Grønland kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Grønland.