Xl Greenland Camp Kiattua Camp Evening Photo Stanislas Fautre
Oplevelse i Grønland

Eventyrlige oplevelser på Camp Kiattua og Camp Saqqaq

Enestående, eksklusivt, eventyrligt

Camp Kiattua og Camp Saqqaq er ikke bare sublime steder at bo på Grønland. Det er også frihed til at opleve det storslåede land i første parket, med egen guide. Og det er jer, der sætter tempoet. Det er stort. Det er spændende. Det er uforglemmeligt. 

Store oplevelser i Grønland

Alt efter om I besøger Camp Kiattua eller Camp Saqqaq, kan I opleve en lang række fantastiske udflugter og aktiviteter. Nogle af dem kan I opleve i den ene lejr, nogle af dem i den anden. Andre igen kan opleves i begge glamping-camps: 

Fang en fjeldørred med de bare næver. Svøm mellem isbjerge i en tørdragt. Tag en kajak, eller find vej op til vandfald og skjulte ruiner i nogle af verdens ældste bjerge. Et ophold i Camp Kiattua eller Camp Saqqaq er en af den slags sjældne oplevelser, der på mange måder overgår fantasien. Et fristed i et af de mest betagende og uberørte hjørner af verden. 

Vælg to enestående udflugter om dagen - alt er inkluderet

På Camp Saqqaq og Camp Kiattua bestemmer I helt selv, hvornår og hvad I vil lave under jeres ophold. I kan vælge op til to udflugter om dagen – det hele er inkluderet i opholdet og foregår med jeres private guide. 

Få et overblik over alle de oplevelser, I kan vælge imellem på Camp Saqqaq og Camp Kiattua, og husk, at I selv kan sammensætte jeres udflugter på baggrund af alle de nævnte aktiviteter. Vi kan naturligvis også arrangere helt andre aktiviteter og udflugter, hvis der er noget I savner. 

Xl Greenland Camp Kiattua Selfie On Iceberg Photo Raven Eye Photography
Xl Greenland Camp Kiattua RIB Boat Tour Photo Stanislas Fautre
Small Greenland Camp Kiattua Hiking Coffee Stop Photo Ravens Eye Photography
Vælg mellem et utal af ture

Sammensæt selv jeres udflugter

På opdagelse i et af verdens største fjordsystemer

Tag på en uforglemmelig bådcruise dybt ind i Nuup Kangerlua – verdens andenstørste fjordsystem – der regnes for en af de ældste naturområder i verden. I sejler godt 80 km og går på opdagelse langs fjordens forgreninger og forrevne klippesider, mens I passerer små bygder og spejder efter hvaler og andre dyr. Det er eventyrligt.  

Vandretur til vandfald med betagende udsigt

Tæt på Camp Kiattua ligger der et lille, smukt vandfald og vandreturen derop er en perfekt og blød start på jeres eventyr på Grønland. På denne korte tur, kan I også  Glæd jer til udsigten over Kiattua-dalen. I glemmer den aldrig igen.

Fang en fjeldørred med de bare næver

Stævn ud på fjorden og sæt kurs mod Kapisillit, der er et populært yngleområde for fjeldørreden. Prøv kræfter med at fiske, som grønlænderne har gjort det i generationer: Med en traditionel fiskestang eller de bare næver! Har i heldet med jer, kan I pakke fisken og glæde jer til at nyde den om aftenen – tilberedt af jeres private kok tilbage på Camp Kiattua.

Efter fisketuren, kan I nyde en frokost ved floden og derefter besøge bygden Kapisillit, hvor I kan møde nogle af bygdens 50 indbyggere og lære mere om hverdagen og livet i dette fjerne hjørne af Grønland.

Med kajak mellem isbjerge

Har I god erfaring med at sejle i kajak eller har I aldrig prøvet det før? Uanset svaret, kan I glæde jer til en fantastisk dag på vandet – og en enestående mulighed for at lære at sejle i kajak på selveste Grønland. Det hele foregår i trygt selskab med jeres kyndige guides, der er mere end almindelig godt øvede – og så har I også en båd med, der følger jer trofast i de fortryllende omgivelser.  

Trekking i nogle af verdens ældste bjerge

Er det i dag, at I vil vandre op til det højeste bjerg i området (1650m) eller foretrækker I en mere moderat vandretur tættere på vandet? På denne udflugt, stævner I ud i fjorden (efter morgenmad) for at blive sat af et passende sted, hvor I kan begynde jeres vandretur i de vidunderlige fjordlandskaber.

Afhængigt af jeres fysiske form, erfaring og ønsker, vil jeres rute blive tilpasset til jer, så I får den bedst mulige oplevelse i de storslåede omgivelser. Ved enden af ruten, bliver I samlet op med båden og sejler hjem til en velfortjent gourmetmiddag. Men måske I vil en tur i det varme vildmarksbad først?    

Svømmetur i det arktiske hav og verdens bedste billede

Det lyder ekstremt, men i virkeligheden er det ganske trygt. Til gengæld er det en af de oplevelser, I med sikkerhed aldrig vil glemme. På denne udflugt, får I nemlig mulighed for at hoppe i havet - lige midt i en isfjord! Men bare rolig, I har særlige svømmedragter på, som holder vandet ude og varmen inde.

Måske I også vil ud og stå på jeres helt egen isflage? Hvorfor ikke – og kan man forestille sig et mere fantastiske billede, at få med hjem fra en rejse til Grønland?

Efter jeres svømmetur i ishavet, sætter i kurs med båd mod en helt særlig gletjser og frokost i det fri, efterfulgt af en skøn vandretur om eftermiddagen.

Med helikopter over indlandsisen - tilkøb

Indlandsisen er så overvældende og uendelig stor, at den om noget fortjener at blive oplevet fra luften. Efter morgenmad, flyver I afsted med helikopter mod en af de største naturoplevelser, man kan forestille sig noget sted i verden.

Det er ganske enkelt mageløst og undervejs lander I også midt ude på isen, så I virkelig kan fornemme de store vidder og lægger hænderne på det flere kilometer tykke isskjold. En ubeskrivelig følelse.

Senere på formiddagen, drager I videre mod nogle fascinerende ruiner fra vikingetiden – vi siger ikke mere - inden I flyver til et skønt udkigssted, hvor I nyder en god frokost. Herfra sejler I hjem til Camp Kiattua med båd.

Denne udflugt er ikke inkluderet i jeres ophold på Camp Kiattua, men tilkøbes efter aftale med jeres rejserådgiver.

Håndplukkede rejser

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

Xl Greenland Camp Kiattua Camp Evening Photo Stanislas Fautre
Grønland, Europa

Glæd jer til

Dyreliv, natur og sublime udsigter

Egne hytter med udsigt til gletsjere, glamping på Grønlands mest eksklusive camp og gode hoteller

Gourmet på ”verdens mest afsidesliggende gourmetrestaurant” på Camp Kiattua

Utallige inkluderede naturoplevelser til vands eller til vands

Privat vært og unikke ekspeditioner med egen guide hver dag

Xl Greenland Ilulissat Disko Bay Whale Jakobshavn Glacier
Grønland, Europa

Diskobugten deluxe

7 dage fra

92.000 kr.

Glæd jer til:

Glamping i ren, uforfalsket naturskønhed

Isbjerge og krystalklart vand

Chance for at se sæler og hvaler

Arktisk gastronomi i topklasse

Helikoptertur til indlandsisen

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Grønland

Alt på denne rejse til Grønland kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Grønland.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.