Restauranter på Grande Bretagne
Hver eneste morgen står I op efter en god nats søvn og bliver bekræftet i, at jeres valg af hotel i Athen var det rigtige. Især, hvis I starter dagen med den overdådige morgenmad med alt hvad hjertet begærer i GB Roof Garden restaurant, hvor I både kan sidde inde og ude på terrassen med enestående udsigt til Akropolis. Synet giver et sug i maven hver gang.
Om aftenen ændrer GB Roof Garden restaurant stemning til en udsøgt fine dining restaurant. Behøver vi nævne, hvor unikt det er, når Akropolis lyser op i natten i projektørernes skær?
Afternoon tea, vine og cocktails
I den smukke Winter Garden kan I også nyde morgenmad, let frokost og ægte afternoon tea, og ved den store pool på tagterrassen venter GB Pool Bar & Grill med sunde, lette retter, autentisk græsk køkken og cocktails og drinks, når I skal hygge. Poolområdet er åbent fra april til oktober.
Grande Bretagne har også flere barer og lounges med hver deres overdådige særpræg. Nyd den kæmpe antikke gobelin i Alexander’s Bar, der af Forbes Magazine er kåret til verdens bedste hotelbar. Motivet er Alexander den Stores sejr i slaget ved Guagamela i 331.
Interesserer I jer for vine? Så er steder The Wine Library. Hvis I ønsker det, kan I deltage i wn wine masterclass.