Et lille ørige på højeste niveau
4 dejlige dage på Færøerne
Oplev alt det bedste, Færøerne har at byde på – fra bådtur til de dramatiske Vestmannabjerge til privat rundtur med guide til øernes highlights. Alt sammen krydret med fantastisk gastronomi, bl.a. på ROKS, landets bedste fiskerestaurant. Glæd jer til en uforglemmelig rejse til vilde, vindomsuste og helt vidunderlige Færøerne.
Vågn op til havets brusen og den friske havluft på Havgrím Seaside Hotel, et dejligt boutiquehotel lige ved kysten i Tórshavn, Færøernes hovedstad. Her, på øgruppen midt i Nordatlanten, er der garanti for storslået natur og enestående oplevelser – fra spændende dyreliv til unik kultur. For ikke at tale om den kulinariske skatkiste, der er Færøerne.
Glæd jer til:
- Stemningsfuldt boutiquehotel ved kysten i Tórshavn
- Dyre- og marinliv på bådtur langs den farverige øgruppe
- Alle highlights på dagstur med privat guide til små landsbyer og smuk natur
- Spis middag på to af landets bedste restauranter
Natur, kultur og gastronomi
Dagene bruger I i naturen, hvor I oplever øgruppens store mangfoldighed. Fra de grønne bakker til de dramatiske klipper, der rejser sig lodret fra Atlanterhavets dyb. Det fascinerende fugleliv, der gør klippesiderne nærmest levende, de dramatiske fjorde og det omskiftelige vejr. Et betagende skue, der sætter scenen for færingernes autentiske livsstil. Færøerne er en unik, mystisk og nærmest magisk bid af det danske kongerige, som I på denne rejse kan blive en smule klogere på. Aftenerne byder på bordets glæder, når I kan nyde kulinariske skatte fra to af landets bedste restauranter.
Dagsprogram
I flyver fra København og ankommer til Vágar Lufthavn på Færøerne. Transfer til Færøernes bedste boutiquehotel, Havgrím Seaside Hotel 3*. I har dagen til at nyde stemningen på hotellet og i Tórshavn på egen hånd. Til aften skal I nyde en middag på Áarstova, Færøernes bedste traditionelle restaurant. Den ligger i et rustikt træhus i Tórshavns ældste bydel og oser af stemning.
Restauranten, der i White Guide beskrives som en smeltedigel af historie, tradition og velsmag ligger på havnen i Tórshavn. Køkkenet er lokalt, autentisk og velsmagende – en oplevelsesrejse i færøsk velsmag og kogekunst. I kan godt begynde at glæde jer.
I dag kan I se frem til til at se Færøernes highlights, både når det gælder kultur og de farverige landskaber. I er på tur det meste af dagen, oplever naturen, dyrelivet, de bedste udsigtspunkter, hører lidt om de færøske sagn og meget mere. Midt på dagen spiser I frokost på Gjáargarður, et hyggeligt pensionat. Om aftenen har I mulighed for at finde en dejlig restaurant i Tórshavn, hvor madscenen generelt er helt i top. Så her er nok at vælge imellem, og kvaliteten er høj.
Dagen i dag er sat af til en bådtur til Vestmanna. Et eventyr fuld af dramatiske klipper, flokke af havfugle, marinliv og storslåede udsigter. I sejler gennem smalle sund og ind i dybe grotter – og hvis vejret tillader det, kommer I helt tæt på de tårnhøje, lodrette klippevægge. I bliver kørt med transfer fra hotellet både til og fra bådturen.
Mens dagen bød på udforskning af marinlivet i Atlanterhavet, byder aftenen på granskning af samme – blot på tallerkenen. Middagen serveres på ROKS, der er landets bedste fiskerestaurant og søsterrestaurant til to-stjernede KOKS. Restauranten begyndte sit kulinariske eventyr i netop Tórshavn, men er p.t. lokaliseret i Grønland. ROKS er anbefalet i Michelin-guiden og serverer udelukkende frisk fisk og skaldyr, meget af det lokalt. Glæd jer til søpindsvin, jomfruhummer og grønlandsk snekrabbe – blandt meget andet.
I er nået til slutningen på jeres færøske eventyr. Med transfer til lufthavnen og hjem til Danmark. Tak for denne gang, Færøerne.
Her skal I bo på jeres rejse
Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.
Vejledende priser
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.
Inkluderet
- Fly Economy Class København-Torshavn tur/retur
- Private transfers
- 3 nætter på Havgrím Seaside Hotel, 1 x Superior Room inkl. morgenmad
- Bådtur til Vestmanna
- Privat dagstur med guide
- Middag på ROKS, ekskl. drikkevarer
- Middag på Áarstova, ekskl. drikkevarer
WEB - Et lille ørige på højeste niveau | ||
Rejseperiode | Dobbelt | |
21.11.24 ‑ 30.09.25 | 26.000‑28.000 | |
Hvorfor prisintervaller? Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. |
Vi skræddersyer jeres rejse til Færøerne
Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Færøerne. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Indien ud over det sædvanlige.