Xl Dubai Mini Speedboat Burj Al Arab Jumeirah
Oplevelse i Dubai

Oplev Dubais ikoner fra vandsiden

Sightseeing med op til 50 km/t

Nyd halvanden time på vandet i en mini-speedbåd, der er sjov og let at styre. Havet glimter herligt under jer, håret blafrer i vinden og de store smil melder sig automatisk. Afgang morgen eller aften.

Xl Dubai Mini Speedboat Skyline
Xl Dubai Mini Speedboat Burj Khalifa
Xl Dubai Mini Speedboat Couple

Op til 50 km/t

Turen foregår i mini-speedbåde, der mest af alt minder om jetski, men som er langt mere sikre. Bådene er designet til stort set ikke at kunne vælte, så hele familien er sikret en behagelig oplevelse. Og selvfølgelig har I det rette sikkerhedsudstyr på. Der kan sidde to personer i hver båd, som skal styres af en voksen. Bemærk, at børn skal være fyldt 6 år og kan sidde i samme båd som en voksen. Efter en kort introduktion til at manøvrere, går I om bord og sejler ud på vandet i en lille gruppe og med en guide, der fører an.

Dubai skyline og ikoner

Fra vandsiden får I helt nyt perspektiv på Dubai. I ser den flotte skyline og nogle af de ikoner, paladser og strande, der gør Dubai til noget helt særligt: Kite Beach, ”Sejlhotellet” Burj Al Arab, Jumeirah Beach Resort, Logo Island og den kunstige Palm Jumeirah med dens imponerende Atlantis Hotel.

Mellem fart og smil stopper I for at tage oplevelsen ind, tage fotos og lytte til guiden, der kan fortælle vidt og bredt om ikonerne. Og herude på vandet, kan I nyde roen over en by i rivende udvikling.

Tag turen i morgentimerne før det bliver for varmt eller sejl ud i solnedgangen.

I vintermånederne (oktober-april) er I på vandet i ca 60 minutter. I sommermånederne (maj-september) er I på vandet ca 90 minutter. Efter hver tur serveres friskgrillede rejer.

Xl Dubai Mini Speedboat Couple Sunset
Xl Dubai Mini Speedboat Sailing From Harbour
Xl Dubai Mini Speedboat Atlantis The Palm
Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Dubai

Alt på denne rejse til Dubai kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Dubai.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.