Xl Abu Dhabi Dubai Magic Camp Bedroom View
Oplevelse i Dubai

Et arabisk eventyr – helt alene i ørkenen

Overnat i et autentisk beduintelt

Overnat i den uendelige sandørken i et autentisk beduintelt - uden en nabo i miles omkreds. I bliver kørt hertil. Teltet er rejst. Og jeres private kok står for aftenens menu. Herefter er I alene lige indtil den lyse morgen, hvor kokken står klar med morgenmad til jer.

XL Abu Dhabi Dubai Magic Camp Tents Night
Xl Abu Dhabi Dubai Magic Camp Atmosphere
Xl Abu Dhabi Dubai Magic Camp Tent

Dubai, Oman eller Abu Dhabi?

Tilsæt et strejf af arabisk eventyr til jeres par- eller familierejse i Dubai, Oman eller Abu Dhabi. I bliver hentet på jeres hotel i en privat 4WD og vinker farvel til skyskrabere, summen fra basarer og bling-bling. Køreturen går gennem bløde sanddyner, hvor kun en 4WD kan komme frem. Det er en del af oplevelsen.

Naturen er naturligvis forskellig afhængigt af, om I bor i ørkenen ved Dubai, Oman eller Abu Dhabi, men stjernehimlen er den samme og oplevelsen lige så magisk med udsigt til bjerge.

Autentisk beduinlejr og kok kun til jer

Et autentisk beduintelt med hvid teltdug rejser sig fredfyldt fra sandbankerne med en indretning, der fuldender forestillingen om 1001 nats eventyr - kombineret med komfort og pæne toiletforhold med fokus på at være så øko-venlige som muligt. Lys og el er eksempelvis solcelle-drevet. 

Foran teltet er jeres private kok i gang med at tilberede aftenens BBQ til jer, og I bliver tilbudt en kølig drink at lande på. 

Xl Abu Dhabi Dubai Magic Camp Daybed Desert Evening
Xl Abu Dhabi Dubai Magic Camp Bathroom
Xl Abu Dhabi Dubai Magic Camp Evening

Mærk tosomheden og nyd stjernehimlen

Når tusmørket falder på, tændes stearinlys og olielamper, som lyser om kap med skæret fra bålet. Men derudover er her intet lys i miles omkreds til at forstyrre den smukke stjernehimmel. Middagen nyder I ved bålet, og herfra er det bare jer. Personalet siger godnat og forsvinder bag klitterne, så I kan lade tosomheden blomstre.

Efter en god nats søvn i en komfortabel seng med puder, dyne og tæpper er kokken atter tilbage, klar til at servere en dejlig morgenmad for jer. Men oplevelsen behøver ikke at være slut endnu. I kan eksempelvis ride på kameler, tage på ørkensafari eller køre 4WD-ræs i sandbankerne.

Rejser I med børn?

Rejser I med børn, er det muligt at få en ekstra opredning, men større børn kan også overnatte i deres eget beduintelt ved siden af forældrenes.

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Dubai

Alt på denne rejse til Dubai kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Dubai.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.