Xl Ras Al Khaimah Ritz Carlton Al Wadi Desert Al Sahari Tented Pool Villa Evening
Dubai

The Ritz-Carlton Ras Al Khaimah Al Wadi Desert

Unik luksus og spændende aktiviteter

I er omsluttet af total fred, og en stjernehimmel der breder sig ud over jer. På The Ritz-Carlton Ras Al Khaimah, Al Wadi Desert oplever I ørkenens rå skønhed på nærmeste hold i gennemførte luksuriøse rammer.

Jeres private naturreservat

I ørkenreservatet Al Wadi en times tid fra Dubai strækker det røde sand sig i alle retninger. Kun ét eneste resort optager et lille hjørne af reservatets i alt 5.000 hektar. Resten er øde sandørken, hvor kameler, oryxer og geder kommer og går, som det passer dem.

Det er en på alle måder intens oplevelse at træde ind på The Ritz-Carlton Ras Al Khaimah, Al Wadi Desert. Fra den krydrede luft til den larmende stilhed og den altopslugende fornemmelse af komplet isolation.

Luksus i ødemarken

Resortet har dedikeret sig til at give sine gæster en gribende og autentisk ørkenoplevelse, samtidig med, at man arbejder for at bevare ørkenens flora og fauna og påvirke de naturlige omgivelser så lidt som muligt. Det hele er pakket ind i en elegant puppe af luksus og en hjertevarm service, der tydeligt afspejler de ansattes passion for stedet.

Xl Ras Al Khaimah Ritz Carlton Al Wadi Desert Al Khaimah Tented Villa Pool Terasse
Xl Ras Al Khaimah Ritz Carlton Al Wadi Desert Al Khaimah Tented Pool Villa Bed View
Xl Ras Al Khaimah Ritz Carlton Al Wadi Desert Al Khaimah Breakfast In Villa
Det kan i se frem til

Faciliteter og services

Gennemførte luksusvillaer med egen pool

The Ritz-Carlton Ras Al Khaimah, Al Wadi Desert er anlagt som en lille landsby med flisebelagte veje. Afstandene er ikke større, end I kan gå eller cykle rundt på de cykler, der hører til jeres villa, men I kan også ringe efter en af resortets mange golfbiler. Her er i alt 101 private poolvillaer, der alle er funklende nyistandsatte med gennemført design og alle tænkelige bekvemmeligheder.

Der tilbydes to forskellige villakoncepter: De 4+-stjernede Al Rimal-villaer, hvor morgenmad er inkluderet i jeres ophold, og de 5-stjernede Al Khaimah- og Al Sahari-villaer, der er opført som permanente beduintelte, og hvor alle måltider og aktiviteter indgår i prisen.

Al Rimal-Villa

Al Rimal-villaerne er opført som murede rækkehuse, der takket være deres afstemte farvenuancer passer flot ind i det rå landskab. Med deres udskårne træpaneler og beduininspirerede tekstiler har villaerne et udpræget arabisk udtryk, der giver deres moderne elegance en behagelig varme og dybde.

Villaerne er 158 m2 og består af et stort badeværelse med kar og brus og et soveværelse, der via skydedøre er forbundet til et opholdsrum med sovesofa, hvor der kan sove to børn. Fra opholdsrummet er der udgang til jeres terrasse og pool, der vender ud mod det smukke ørkenlandskab. Nogle dog med mere ørkenudsigt end andre. Det er muligt at opgradere til halv- eller helpension mod et tillæg.

Al Khaimah- og Al Sahari-Villa

Den ultimative luksusoplevelse får I i resortets teltvillaer, der med deres spidse sejldugstage står som moderne fortolkninger af beduinernes tradtionelle ørkenboliger. Al Khaimah- og Al Sahari-villaerne er 253 m2 store, og indretningen emmer af moderne kolonitidssteming med mørke træsorter og kraftige tæpper. Villaerne har en helt åben grundplan, men de vinklede passager giver jer illusionen af at bevæge jer fra rum til rum.

Også her har I et stort badeværelse med kar og brus, og op til to børn kan sove på sovesofa i opholdsrummet, der dog ligger side om side med soverummet, så der er ikke privatliv mellem disse områder. I har væsentligt større terrasse og pool end Al Rimal-villaerne, og I har bedre udsyn over ørkenen. Dette er overnatning som i 1001-nats eventyr.

Oplevelser, der gør indtryk

Som gæst på The Ritz-Carlton Ras Al Khaimah, Al Wadi Desert er det et must at deltage i nogle af de aktiviteter, der udbydes af resortets professionelle naturvejledere. Det imponerende og utroligt lærerige falkeshow er inkluderet for alle gæster, og gæster i Al Khaimah- og Al Sahari-villaere kan frit deltage i en daglig aktivitet.

For både børn og vokse er det en utrolig øjenåbner at begive sig gennem ørkenlandskabet og høre om, hvordan de mange træer og buske formår at overleve stort set uden regn, og se de sjældne bjergantiloper og den udrydningstruede hvide oryx.

Aktivitetsprogrammet omfatter bl.a.:

  • Kamel- og hesterideture
  • Vandreture
  • Stjernekigning
  • Bueskydning
  • Fiskeri og fuglekiggeri

For børnene er der blandt andet også mulighed for at følge med en naturvejleder rundt på resortet og lære om dyrespor, fugle og planter.

Spa og hydroterapi

Resortets store spa tilbyder yoga- og meditationsundervisning, motionsrum og et stort udvalg af forskellige massager, krops- og skønhedsbehandlinger.

I kan også booke et besøg i afdelingen The Rainforest, hvor I begiver jer gennem en serie af forskellige hydroterapi- og dampbadsbehandliger.

Gastronomi med stjernekig

The Ritz-Carlton Ras Al Khaimah, Al Wadi Desert har tre forskellige restauranter, der alle er anlagt med gennemført beliggenhed og design. Om dagen kan I sidde i aircondition inden døre og nyde udsigten til de røde klitter, og om aftenen kan I rykke ud på terrassen og fortabe jer i stilheden og stjernerne, der med uset gavmildhed er strøet ud over den blåsorte himmel.

  • Hovedredstauranten Khaleela, der serverer internationale retter og arabiske specialiteter
  • Den moderne steakrestaurant Farmhouse, der ligger smukt ned til et lille vandhul, hvor antiloper og oryxer kommer for at drikke
  • Restaurant Moorish, der serverer spanske og marokkanske tapas i et trendy barmiljø

Før eller efter middagen kan I nyde den drink på Moon Bar, der ligger på en tagterrasse med sublim udsigt over resortet, ørkenen og stjernerne.

HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Dubai Desert Sand Dune 2
Dubai, Mellemøsten

Glæd jer til

Gennemført luksus og poolvilla i Al Wadi Desert

Dubais bedste strandresort Ritz-Carlton 5*

Sublim service, gourmet og fantastisk natur

Privat byrundtur i kontrastfulde Dubai

Masser af tid til at udforske Dubai på egen hånd

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Dubai

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Dubai. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Indien ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.