Economy Class inkluderer:
- Alle måltider om bord
- Drikkevarer (vin, øl, spiritus og kaffe/te)
- Komfortabelt sæde med god plads
- 10 mb gratis Wi-Fi
- Egen touch-screen tv-skærm samt Emirates prisvindende underholdningssystem
- 30 kg indchecket bagage
Emirates har et af verdens største og yngste flyflåder og har gennem årene modtaget utallige priser og udmærkelser. Vælg mellem Economy-, Business- og First Class.
Emirates har base i Dubai, og flyver til cirka 140 destinationer i over 75 lande på seks kontinenter. Flyselskabet har modtaget utallige priser og udmærkelser gennem årene. Blandt andet for verdens bedste luftfartselskab, bedste mad, bedste Business Class, kundeservice, kabinepersonale med mere.
Det har også et af verdens største og yngste flyflåder med over 180 wide-body fly i typerne Airbus 380, Boeing 777 samt Airbus 330 og Airbus 340. Emirates har fløjet fra København siden 2011, og fra december 2015 kan I også flyve med Airbus 380, verdens største passagerfly, som betyder mere plads, bedre faciliteter og større komfort.
Underholdningssystemet "ice" er integreret og med touch screen. Vælg mellem 100 film, 50 tv-kanaler, 350 radio- og musikkanaler og over 40 spil. Og når I rejser med Airbus 380 kan I se frem til et endnu større udvalg.
* Der er ikke First Class på flyvninger fra København til Dubai.
Check-in sker i Terminal 2 i Københavns Lufthavne. Skranken lukker 60 minutter før afgang, hvorfor der anbefales senest check-in to-tre timer før. For Business- og First Class passagerer senest 1,5 time før afgang. Det er muligt at foretage check-in online via mobil eller gennem Emirates egen hjemmeside. Dette kan gøres fra 1½-24 time før afgang.
Uanset valg af flyklasse kan I forvente god mad. I Economy Class består middagen for eksempel af en forret, én af to valgfrie hovedretter, salat, dessert og lidt ost. I Business Class kan I vælge mellem flere retter, herunder også speciallavede sunde retter.
På First Class kan bede om mad, snacks og champagne på et hvilket som helst tidspunkt. Menuen kan for eksempel bestå af kanapés, kaviar, bøf, forskellige oste, dessert og frugt.
På alle tre flyklasser får I udleveret stålbestik, så her risikerer I ikke at knække hverken kniv eller gaffel under spisning.
Emirates Airline imødekommer ønske om speciel kost, vegetarisk, glutenfri med mere. Det er gratis ved bestilling på forhånd.
Emirates fly er moderne og støjsvage. Gennemsnitsalderen på flyene er omkring seks år, hvilket er langt under det globalt gennemsnit på 14 år. Kombinationen af nyere fly og effektiv flyvningen betyder mindre udslip, og selv på landjorden har flyselskabet investeret i initiativer for genbrug og minimering af affald.
For specifikke ønsker, yderligere og mere detaljeret information om flyvning med Emirates kontakt vores rejsekonsulenter på 33 320 320.
Vi gør venligst opmærksom på, at ovennævnte informationer gælder for langdistanceflyvninger, ligesom vi tager forbehold for afvigende betingelser, ændringer og specifikke regler hos Emirates.