En bid af Cypern for ægte livsnydere
Cap St Georges åbnede dørene i 2022 og er allerede blevet en moderne klassiker på Cypern – hvis du spørger os, er det et af bedste hoteller på Cypern, som tilmed har en beliggenhed, som er svær at overgå – lige på halvvejen mellem Aakama-halvøens natur og de historiske kongegrave og fæstninger i Paphos.
I er på vestkysten af Cypern og bor vestvendt på en bakkeskråning - i en elegant og rummelig suite med mulighed for egen pool og skøn udsigt over Middelhavet. Resortets mange faciliteter tæller alt fra fem skønne restauranter, spa, børneklub, privat strand og uendelig meget andet, som I kan nyde under den cypriotiske sol. Og så har vi ikke engang nævnt omgivelserne og de mange udflugtsmuligheder.