Xl Caribbean COMO Parrot Cay Private Estate Love Pumpkin
Turks- og Caicosøerne, Caribien

COMO Parrot Cay

Et caribisk refugie med kridhvide strande og skønne villaer

I de skønneste drømme kan I få det bedste af alle verdener. Azurblåt hav og øde strande med det fineste pulversand, så langt øjet rækker. En infinity pool. En himmelseng. Gourmetmiddage med bare tæer i sandet. Og en svævende følelse af lykke, fordi I er midt i det hele. Velkommen til COMO Parrot Cay.

Stjernestøv og sand mellem tæerne

COMO Parrot Cay er både lidt mindre og en hel del mere end et luksuriøst strandresort - på sin egen private ø. Det er fiskenes leg på koralrevet og lyden af palmer, der rasler under nattens stjernehimmel. Det er kilometerlange, øde strande, kun afbrudt af kaktuslunde og nogle få nabovillaer, der tæller ejere som designeren Donna Karan, skuespilleren Bruce Willis og guitaristen Keith Richards fra Rolling Stones.

COMO Parrot Cay er et af de slags steder, hvor du kan lade tiden gå med absolut ingenting - med den ene bare fod foran den anden, indtil du er ét med havets konstante rytme. Det er duften af dagens fangst over flammerne. Det er din egen overdådige villa på stranden. Det er morgensolens stråler, der funkler på havet. Og den magiske følelse af dagens første dukkert. Det er drømmen om Caribien, der varer hele dagen.

Xl Caribbean COMO Parrot Cay Private Estate Love Pumpkin Main House Entrance
Xl Caribbean COMO Parrot Cay One Bedroom Beach House Living Room
Xl Caribbean COMO Parrot Cay Two Bedroom Beach House Bathroom
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Smagen af Caribien, Italien og Asien

COMO Parrot Cay har to restauranter og en skøn Beach Club med soldæk, strand og pool, hvor I nemt kan ende med at tilbringe en stor del af ferien.

Lotus spreder sig ud på en enorm terrasse ved poolen med udsigt over det caribiske hav. Restauranten har en minimalistisk og afslappet atmosfære, der lader de sansefulde tilberedninger stråle endnu mere – caribisk til frokost og asiatisk om aftenen.    

Terrace træder I ind i et mere klassisk univers, der trækker tråde til kolonitidens romantik med et strejf af Middelhavet – ikke mindst på menuen, der byder på moderne italiensk gastronomi og cocktails tilberedt af restaurantens professionelle bartendere. Om morgenen kan I glæde jer til et skønt udvalg af morgenbrød, kager, friskpresset juice og sunde retter fra COMO-kædens ikoniske wellness koncept COMO Shambhala.

COMO Shambhala Retreat Spa

På COMO-hoteller er spaen ikke bare et ekstra led i oplevelsen. Med det prisvindende spakoncept COMO Shambhala har COMO gjort wellness til et bærende element for deres hoteller – og intet sted er dette mere sandt, end på COMO Parrot Cay, hvor I kan glæde jer til at nyde et uforligneligt univers af velvære, forkælelse og indre ro. COMO Shambhala Retreat byder på alt fra aromaterapi og ayurvediske behandlinger til japanske bade, et væld af massagetraditioner og en udendørs jacuzzi-have. Spaen er åben fra kl. 9 til kl. 21 alle dage og byder velkommen til voksne og unge fra 16 år.

Dykning, snorkling og et væld af aktiviteter

Cykelture gennem bananplantager og tropiske skove. Fluefiskeri eller dybhavsfiskeri. Private udflugter med en naturguide, der fortæller om øens flora og fauna. Fortrinlig snorkling, dykning langs koralkløfter, kajakture, paddelboard, tennis og meget mere. COMO Parrot Cay tilbyder et væld af aktiviteter til vands og til lands – hør mere med jeres rejserådgiver, hvis I har nogle særlige ønsker til jeres ophold.

Værelser, suiter, strandvillaer og private estates

COMO Parrot Cay har et vidunderligt udvalg af værelser, suiter, Beach Villas, Beach Houses og Private Estates, der enten har udsigt til tropehaver, palmeskove eller havet. De mange værelseskategorier strækker sig fra de skønne Ocean Facing Rooms (57 m2) og COMO Suites (120 m2) til One-Bedroom Beach Houses (101 m2) og Family Beach Houses (165 m2) med egen pool. Hør med jeres rejserådgiver om alle de forskellige værelseskategorier.

Hotellets unikke Private Estates ligger alle spredt omkring i fredfyldte hjørner af det skønne landskab – The Sanctuary (831 m2) er den største og er designet af hotellets nabo Donna Karan.

Alle værelser, suiter og villaer er lyse, rummelige og minimalistisk indrettet til perfektion. Der følger naturligvis Wi-Fi, aircondition, tv, minibar og meget mere med – uanset, hvilken værelseskategori, I vælger.

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyer jeres rejse til Caribien

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Caribien. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Indien ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.