Det bedste af det østlige Canada
På rejse i Canadas historie og mangfoldighed
Kør selv-ferie i Canada - og en smule tog!
Dette er rejsen til Canada til jer, der allerede har set det vestlige Canadas storslåede bjergscenerier eller jer, som stadig elsker naturoplevelser, men som også vil helt tæt på den lokale kultur og historie.
I har bil med alle nødvendige forsikringer mellem Toronto og Ottawa, mens vi reserverer plads i toget mellem Ottawa og Montréal og siden mellem Montréal og Quebéc City, begge strækninger på business class. Læn jer tilbage og nyd udsigten!
Glæd jer til
- Enestående byer: Toronto, Ottawa, Montréal og Quebéc City
- Masser af medrivende historie og kultur
- Uendelige skove, Niagara Falls og havets hvaler
- På cykel i mangfoldigheden og byvandringer med bedste guider
- Hoteller med unik stemning og beliggenhed
Højdepunkter på rejsen
Sted | Nætter | Højdepunkter |
---|---|---|
Toronto 4 nætter på Toronto | 4 Højdepunkter | Til Tops i CN Tower og guidet cykeltur rundt i byen. Til Tops i CN Tower og guidet cykeltur rundt i byen. |
Algonquin National Park 2 nætter på Algonquin National Park | 2 Højdepunkter | Fantastiske vandreruter i storslået natur. Fantastiske vandreruter i storslået natur. |
Ottawa 2 nætter på Ottawa | 2 Højdepunkter | Oplev de største attraktioner i Canadas hovedstad. Oplev de største attraktioner i Canadas hovedstad. |
Montréal 2 nætter på Montréal | 2 Højdepunkter | Guidet gåtur blandt historiske bygninger med fantastiske fortællinger. Guidet gåtur blandt historiske bygninger med fantastiske fortællinger. |
Quebéc City 3 nætter på Quebéc City | 3 Højdepunkter | Gå på opdagelse i den gamle bydel og hvalsafari i St. Lawrence-bugten. Gå på opdagelse i den gamle bydel og hvalsafari i St. Lawrence-bugten. |
Historie og kultur i Ottawa,
Montréal og Quebéc City
Jeres Canada rejse starter i engelske Ontario og slutter i franske Quebéc. Heri ligger ikke bare en forskel i de lokale sprog, men i hele kulturen, historien og stemningen i de to regioner. Da denne del af Canada samtidig er hjem for alverdens folkeslag, kan I se frem til den vildeste mangfoldighed.
I oplever Toronto på cykel og på guidede gåture i Montréal og Quebéc City. Vi har mødt guiderne og gået og cyklet med dem, så vi tør godt love unikke oplevelser. Vi inkluderer også entre til CN Tower i Toronto.
Dagsprogram
Alt på denne rejse kan skræddersyes. Vil I gerne forlænge jeres ophold, opgradere jeres værelse eller opleve noget helt særligt, som ikke er med i programmet? Tal med jeres rejserådgiver, som står klar til at skræddersy den rejse, der opfylder netop jeres drømme.
I rejser til Canada, hvor I lander i Toronto i Ontario. Vi sørger for at I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel. I har typisk god tid samme dag til at ryste pelsen oven på flyturen og se jer lidt omkring. I er klar til jeres eventyr i det østlige Canada.
Le Germain Hotel Toronto Mercer 4*, Toronto
Allerede når I tjekker ind på jeres hotel i Toronto, kan I mærke, at denne rejse til Canada hæver sig over det almindelige. I skal bo 4 nætter på Le Germain Hotel Toronto Mercer, der er en stilfuld oase i hjertet af Toronto tæt på de store attraktioner, restauranter og shopping.
Metroen ligger også i gåafstand, når I skal rundt i byen.
Toronto er New York på canadisk. Ud til Lake Ontario rejser en skyline i stål og glas rejser sig mod himlen omkring det store CN Tower, og samtidig er byen en multikulturel smeltedigel, hvor de forskellige bydele har hver deres charme og særpræg. Nyd f.eks. en pizza i Little Italy, dim sum i Chinatown og tzatziki i Greektown.
Oplev Toronto på cykel
I får et godt indtryk af byen på en guidet cykeltur til de mest spændende steder som Chinatown, irske Cabbagetown og farvestrålende Kensington Market. Senere er der tid til at udforske mere af byen på egen hånd.
Om aftenen kan I passende slappe af med en god middag på Le Germain Toronto Mercer. Victor Restaurant Bar er en af byens bedre, så husk at bestille bord.
Rejser til det østlige Canada forbindes ofte med de fantastiske byer fyldt med historie, kultur og mangfoldighed. I kommer til at opleve hele perlerækken på jeres rejse. Men det østlige Canada kan også være med, når det gælder spektakulær natur.
Niagara Falls, frokost og ice wine
I skal på en spændende heldagstur til Niagara Falls, der er et af verdens mest imponerende vandfald. Men I skal meget mere end Niagara Falls. I får en dejlig frokost med udsigt til sceneriet, og bagefter venter vinsmagning ved Niagara on the Lakes. Området er kendte for skønne ice wines.
Denne dag i Toronto kan byde på oplevelser i alle retninger. Først og fremmest opad.
Til tops i CN Tower
Vi inkluderer entré til byens vartegn, CN Tower. Tårnet er 553 meter højt og var i en årrække den højeste bygning i verden. I må "nøjes med" at komme op i 346 meter, hvor udsigtsdækket er. Har I mod på det, kan I på etagen nedenunder gå ud på et glasgulv og nyde lige dele udsigt og sus i maven.
Under jorden i Path
Resten af dagen kan I udforske Toronto, og jeres rejserådgiver er klar med masser af tips. Tag f.eks. båden ud til Toronto Islands og nyd storbyen på afstand. Eller gå under jorden i PATH i Toronto Downtown. Det er et underjordisk gangsystem på 28 km (!) med shopping og underholdning.
PATH har sine rødder tilbage i år 1900, hvor T. Eaton Co. forbandt deres butik i 178 Yonge St. med et anneks via en tunnel. Siden kom flere og flere tunneler til, og gangsystemet er i dag et betydningsfuldt transportsystem med flere undergrundsstationer som en integreret del.
Jeres rejse til det østlige Canada går nu fra storbyliv i Toronto mod fredfyldt natur i Algonquin Provincial Park.
Smukke stop på vejen
Lad evt. vejen gå et lille smut ind om Arrowhead Provincial Park, som ligger 2½ timer fra Toronto, og Oxtongue River-Ragged Falls Provincial Park, der kommer en halv times tid senere. Her får I en forsmag på den smukke natur, det østlige Canada kan byde på.
Tager I madpakke med, kan I gå ad fine vandrestier og spise ved vandfald. Den direkte vej til Algonquin er små 3½ time.
Killarney Lodge 3*, Algonquin Provincial Park
I skal bo 2 nætter på Killarney Lodge i Algonquin Provincial Park. Lodgen ligger på en halvø lige ud til bredden af Lake of Two Rivers, og I bor i en skøn træhytte. Lumberjack-stemning, når den er bedst. I er i vildmarken med egen kano!
Dagen er sat af til at nyde Algonquin Provincial Park. Algonquin var den første Provincial Park i Canada, og det er i dag en af de største med endeløs fred og idyl. Start med at lægge vejen omkring Visitor Centre, der er super informativt.
7.500 km2 storslået canadisk natur
Det meste af Algonquin Provincial Park er dækket af skovklædte klipper, hvor ahorntræernes farvespil især om efteråret er legendarisk. Rundt i Algonquin Provincial Park er strøet 1.000 søer, og vandresko og kanoer er da også den eneste vej ind i parkens indre.
Angonquin Provincial Park har mange elge, som I også kan møde, når I kører ad Highway 60. De ses tit i vejkanten, for vinterens salt er en lækkerbisken for de prægtige dyr.
Jeres rejse til Canada bevæger sig nu endnu længere mod øst. Helt præcist til dejlige Ottawa, hovedstaden i Canada. Turen tager lige over 3 timer uden stop, men den går gennem smuk natur med skove, søer og floder, så der er god mulighed for at strække benene undervejs.
Le Germain Hotel 4*, Ottawa
Der er en verden til forskel fra jeres træhytte i Algonquin Provincial Park til jeres hotel i Ottawa, Le Germain Hotel Ottawa.I skifter fra det rustikke ude i naturen til det moderne og strømlinede i hjertet af Ottawa de næste 2 nætter. I bor i gåafstand til de store attraktioner som Byward Market, Rideau-kanalen, parlamentet og byens liv med butikker, restauranter og barer.
I afleverer bilen i centrum af Ottawa. Enten på vej til hotellet eller efter, at I har været forbi med bagagen, som det nu passer jer bedst.
Ottawa emmer af historie fra det oprindelige indianske folk over franske pelsjægere, engelske kolonister og meget mere. Her er så meget at se, at det er en rigtig god idé lige at få lidt hjælp til overblikket og ekstra viden om alt det, I ser. Vi har fundet den bedste guide til jobbet!
Privat gåtur med guide i Ottawa
I går rundt sammen nogle timer og kommer til de største attraktioner. Da I kun er jer og guiden, kan I styre tempoet og komme med særlige ønsker. Glæd jer bl.a. til at opleve Rideau-kanalen og stemningen i byens parker.
På egen hånd i Canadas hovedstad, Ottawa
Resten af dagen er på egen hånd. Shopping. God mad. Hygge. Ottawa kan det hele.
Ottawa har været Canadas hovedstad og regeringsby siden 1857. I mærker, at I nu er tæt på den franske del af Canada, for næsten alle skilte er på både engelsk og fransk. Selv om Ottawa ligger engelsksprogede Ontario, skal I bare et kort smut over på den anden side af Ottawa River, før I står i fransktalende Québec.
I kunne i princippet være fortsat i bil mod Montréal nu, men hvorfor, når I kan læne jer tilbage i et komfortabelt togsæde og lade jer transportere i ro og mag. Udsigten byder på skov og landsbrugsland, og der er tid til at læse en bog eller tjekke nyheder hjemmefra via togets Wi-Fi, som er inkluderet. Turen, som foregår på business class, tager godt to timer.
Parlez-vous Français?
Togturen bringer jer ikke bare fra by til by. I kommer også endegyldigt fra det engelske Canada til det franske, Quebéc. Rigtigt mange taler dog begge sprog, så I skal nok klare jer, hvis I ikke er stærke i det franske.
Hotel William Gray 4*, Montréal
I skal bo 2 nætter lige i hjertet af Montréal, hvor stilfulde Hotel William Gray er indrettet i to historiske lagerhuse i en stille sidegade. Glæd jer til at nyde en drink på tagterrassen med vidunderlig udsigt over Place Jacques Cartier og den gamle bydel.
Montréal er nok Canadas mest pulserende storby, men her er også masser af fransk charme med brostensbelagte stræder og en overflod af cafeer og restauranter med fortrinlig mad.
Guidet gåtur i Montréal
I skal på en spændende gåtur med guide, hvor I oplever de største attraktioner og får gode tips til flere oplevelser på egen hånd. Turen tager cirka 3 timer, og I får en masse interessante fortællinger med på vejen.
I oplever bl.a. St. Paul Street, der er Montréals første brolagte gade, maleriske Place Jacques Cartier og den imponerende katedral Notre Dame Basilica.
Nu bliver jeres rejse til det østlige Canada for alvor fransk. Næste stop er nemlig Quebéc City – eller Ville de Québec, som det rettelig hedder på disse kanter.
Business class på toget
I hopper igen om bord på toget, i business class, så frokost og drikkevarer er inkluderet.
Turen tager 3½ primært gennem landbrugsland. I krydser St. Lawrence-floden to gange og også Richelieu-floden. Ofte vil I kunne læne jer tilbage i sædet og slappe af, mens I ser ud på bilerne og dem, der må køre selv. Nyd det.
Auberge Saint-Antoine 4*, Quebéc City
Jeres hotel i Quebéc City er en eminent finale på jeres rejse til Canada. I skal bo 3 nætter på Auberge Saint-Antoine, der er medlem af Relais & Châteaux. Glæd jer til den vidunderlige stemning. Hotellet ligger lige uden for den gamle bymur få skridt fra kabelbanen op til den historiske bydel.
Quebéc City emmer af historie og stemning. Det er den eneste by i hele Nordamerika, hvor fæstningen med bymur stadig er intakt hele vejen rundt, og I vil opdage, at det absolut ikke er det eneste, der er unikt ved denne dejlige by.
Quebéc City er en af de ældste europæiske bosættelser i Nordamerika. Her er betagende arkitektur, masser af charme og finurlige kunsthåndværksteder. Den gamle bydel er udråbt som verdenskulturarv af UNESCO.
Guidet gåtur i Quebéc City
I skal med en engageret guide rundt i den gamle bydel, Vieux Québec. Glæd jer til at gå på opdagelse i en spændende og dramatisk historie og til at få en forsmag på byens butikker, caféer, monumenter og parker.
Turen tager to timer, hvorefter I kan udforske Vieux Québec på egen hånd. Der er så meget at se og nyde.
Oplevelserne er virkeligt mangfoldige på rejser til det østlige Canada. Den ene dag moderne storbyer, den næste kolonitidens historie og så fascinerende natur. Dagens tema er naturens.
Om sommeren tiltrækker St. Lawrence-bugtens småfisk, kril og plankton et utal af hvaler. Hele 13 forskellige arter!
Typisk for det østlige Canada, sniger der sig dog også en masse kultur og historie ind, for I kommer til de områder, hvor de første franske nybyggere slog lejr
Tilbage på Auberge Saint-Antoine kan vi anbefale at slutte jeres rejse til Canada af med en middag på hotellets restaurant Chez Muffy, der serverer fransk-canadisk gastronomi i særklasse.
Dagen er kommet, hvor jeres rejse til Canada desværre er slut. Med mindre I vælger at forlænge f.eks. med flere oplevelser i USA, hvor New Englands idyl frister på den anden side af grænsen.
I flyver fra Quebéc City til Toronto, hvorfra turen går hjemad mod Danmark, hvor I lander dag 15 hjemlig tid.
Det skal I opleve på jeres rejse
Det østlige Canada er også vidunderlig natur, der skifter stemning året igennem. I skal opleve elgenes og bævernes (og lidt ulvenes!) Algonquin Provincial Park, hvor I bor i en skøn hytte lige ud til en idyllisk sø. I har egen kano! Også kæmpe Niagara Falls skal I opleve inkl. sejltur til faldene og vinsmagning bagefter. Og I kan glæde jer til at møde havets kæmper på hvalsafari i speedbåd.
Her skal I bo på jeres rejse
I alle byerne har vi udvalgt hoteller, som vi selv er faldet for med et brag, når vi har været på rejser til Canada. Det er oaser i storbyen fyldt med historie og stemning – og ikke mindst med perfekt beliggenhed for jeres oplevelser. Kør selv-ferie i Canada – og en smule tog! I har bil med alle nødvendige forsikringer mellem Toronto og Ottawa, mens vi reserverer plads i toget mellem Ottawa og Montréal og siden mellem Montréal og Quebéc City, begge strækninger på business class. Læn jer tilbage og nyd udsigten!
Vejledende priser
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.
Ring vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.
Inkluderet
- Fly København-Toronto / Quebéc City-København via Toronto
- Lufthavnsskatter
- Transfer fra Toronto lufthavn til hotel ved ankomst.
- 4 nætter på Le Germain Hotel Toronto Mercer 4*, Toronto. Signature room, inkl. morgenmad
- Oplevelse: Oplev Toronto på cykel
- Oplevelse: Helt tæt på Niagara Falls
- Oplevelse: Til tops i CN Tower
- 3 dages billeje: Fullsize, all inclusive fra Toronto City til Ottawa centrum, inkl. GPS
- 2 nætter på Killarney Lodge 3*, Algonquin National Park. One bedroom Cabin. Inkl. helpension
- 2 nætter på Le Germain Ottawa 4*, Ottawa. Prestige Room, inkl. morgenmad
- Oplevelse: Privat gåtur med guide i Ottawa
- Via Rail-tog fra Ottawa til Montréal på business class, morgenmad er inkluderet ombord på toget.
- 2 nætter på Hotel William Gray 4*, Montréal. King Deluxe Room, inkl. morgenmad
- Oplevelse: Guidet gåtur i Montréal
- Via Rail-tog fra Montréal til Quebéc City på business class, inkl. frokost
- 3 nætter på Auberge Saint-Antoine 4*, Quebéc City. Luxe King Room
- Oplevelse: Guidet byvandring i Québec
- Oplevelse: Safari i hvalernes kongerige
- Transport fra hotel til lufthavn i Quebéc City
- Udførligt kort, guidebog mv.
WEB - Det bedste af det østlige Canada, 16 dage | ||
Rejseperiode | Dobbelt | Enkelt |
07.05.25 ‑ 13.06.25 | 50.000‑57.000 | 78.000‑85.000 |
14.06.25 ‑ 22.09.25 | 54.000‑62.000 | 85.000‑93.000 |
23.09.25 ‑ 25.09.25 | 52.000‑54.000 | 81.000‑83.000 |
Hvorfor prisintervaller? Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. |
Ikke inkluderet
- Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
- Måltider, udflugter og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet
- Evt. enkelvejsgebyr på billejen
- Benzin
- Gebyr for eTA registrering for indrejse til Canada
Bemærk
- Mulighed for afrejse fra provinsen
- Anbefalet rejseperiode fra maj til oktober
- Afrejse fra Danmark dagligt
Vi skræddersyer jeres rejse til Canada
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Vi finder det, du ikke finder