Tofinos rige natur med tempererede regnskove og havet omkring er hjemsted for store, faste bestande af sæler, søløver, delfiner, spækhuggere, ørne, søpapegøjer og adskillige hvalarter. I oplever det hele fra havgående speedbåd.
Den tempererede regnskov omkring Tofino huser ørne, bjørne og masser af andet vildt. Kysten er sælernes og søløvernes base ud i havet, som de deler med delfiner, hvaler og spækhuggere. Og i sommerhalvåret er Tofino hjemsted for både migrerende og fastboende hvaler.
På denne bådsafari er I på vandet i 2,5-3 timer og kommer helt tæt på dyrelivet til lands og vands.
Vandrende hvaler
Fra marts til maj passerer gråhvalerne forbi Tofino efter at have tilbragt vinteren på de arktiske foderbanker. De venlige kæmper har ikke travlt, men giver sig tid på vejen sydpå og gør mange holdt undervejs, og især ved Tofino, hvis rige vande er et fristende tag-selv-bord.
... Og alle de andre hvalarter
I løbet af foråret og den tidlige sommer er de migrerende hvaler draget sydpå igen. Det giver plads til fastboende hvaler såsom gråhvaler og pukkelhvaler, der trækker ind mod land for at nyde godt af den ledige plads ved buffeten.
Fastboende spækhuggere
Sammen med sælerne, søløverne og delfinerne udgør hvalerne et godt bytte for spækhuggerne, og I har rigtig gode chancer for at støde på en eller flere af de storfamilier, der holder fast til ved Tofino.
Helt tæt på i lille båd
I sejler ud i en lille, havgående speedbåd med plads til blot 10-12 deltagere. Speedbåden kommer hurtigt omkring og kan også gå ind på lavt vand, hvis I ser noget spændende på kysten. Flyverdragt, handsker mv. kan lånes inden afsejling, men husk alligevel varmt tøj, da det er koldt på vandet.
Alt på denne rejse til Canada kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Canada.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.