Stanley Park er en af verdens største og smukkeste parker. Oplev betagende udsigter over Vancouver, imponerende totempæle og gigantiske cedertræer på cykeltur i roligt tempo.
Den enorme Stanley Park er lige så stor som Vancouver Downtown og de omkringliggende kvarterer og er en forunderlig kombination af vildmark og civilisation med Vancouvers moderne skyline som allestedsnærværende bagtæppe for skovdækket. På denne halvdagstur cykler I 9-10 km i roligt tempo sammen med en lokalkendt guide, der viser vig til parkens smukkeste steder.
Bævere og gigantiske cedertræer
Den tempererede regnskov er vild og utæmmet. Enorme, røde cedertræer, Douglas-fyr, hemlock-træer, sitka-graner og et væld af andre oprindelige nordamerikanske træsorter lukker sig sammen om jer og åbner op igen for at give plads til grønne enge og snoede cykelstier. I krattet gemmer sig store kolonier af vaskebjørne, bævere, kaniner, gråegern og utallige vandfuglearter.
Oprindeligt indianerland
Området har været beboet af kystindianere siden den sidste indvandring fra Sibirien. Og de canadiske stammer lever stærkt og traditionsrigt videre den dag i dag.
Et synligt eksempel er den imponerende samling af autentiske totempæle, som I også skal se i Stanley Park. De kulørte totempæle repræsenterer områdets forskellige stammer og er samlet sammen og rejst gennem årtier, den nyeste så sent som i 2009.
Udsigt til skyline og åbent hav
Fra skoven kører I ud til udsigtspunkterne ved vandet. Herfra kan I se den ikoniske Lion’s Gate Bridge og vandflyverne, der i store buer flyver rundt om Stanley Park på vej ud med post til de små øer i Desolate Sound. Den langstrakte skyline står med sine grønlige vinduespartier som et futuristisk sidestykke til parkens grønne vildnis, og I cykler videre på grænsen mellem de to til Stanley Parks fine småstrande, indtil turen når vejs ende.
Alt på denne rejse til Canada kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Canada.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.