Natureventyr i Banff sommer og vinter
Fairmont Banff Springs er til både sommerferie i Canada og skiferie i Canada. Uanset hvornår I er her, byder Banff National Park på forrygende natureventyr. Banff er Canadas ældste nationalpark og kendt for sine magiske gletsjersøer, rå bjerge og spændende dyreliv.
Fra Fairmont Banff Springs kan I tage på vandreture, ud på mountainbike, på river rafting, rideture og også nyde en fortrinlig 27 hullers championship golfbane om sommeren. Om vinteren venter snowboarding, alpint skiløb, langrend, hundeslæder, snesko, skøjteløb og meget mere. Se mere om skiløb i Banff.
Hotellet har egen bowlingbane og børneklub, og ophold på Fairmont Banff Springs giver adgang til Willow Stream Spa med varme kilder og alskens behandlinger i centrum af Banff.