Xl Canada Newfoundland Trinity Artisan Inn Flowers
Trinity, Canada

Artisan Inn

Hyggelig kro

Artisan Inn er en super hyggelig base, når I skal udforske det gamle fiskerleje Trinity og Bonavista Peninsula på rejser til Newfoundland. I er midt i fredfyldt idyl med den smukkeste natur som nabo.

De lokale hævder, at Artisan Inn ligger i den fredelige del af Trinity. Når I står i det gamle fiskerleje og ser, hvor langt der er mellem de gamle træhuse overalt, vil I nok hurtigt konkludere, at ALT er fredfyldt her. I er langt ude på landet.

Autentisk stemning på klipperne i Trinity

Artisan Inn ligger helt ud til vandet i Fisher Cove med en dejlig terrasse på klipperne. Her kan I nyde udsigten mod havet, mens I slapper af i solen med en kop kaffe eller måske en lokal øl? Hold udkig efter isbjerge, søpapegøjer og hvaler. 

I kan gå til havnen på få minutter, og aktiviteterne spænder fra vandreture på Bonavista Peninsula over ture i havkajak til hvalsafarier og indkøb af kunsthåndværk. De lokale vil nok også anbefale et besøg i teatret Rising Tide Theatre, der er en vigtig del af fællesskabet og kulturarven – ofte med teater i gaderne.

Xl Canada Newfoundland Trinity Artisan Inn Lighthouse
Det kan i se frem til

Faciliteter og services

Værelser på Artisan Inn

Hele Trinity er erklæret kulturarvsområde for sine velbevarede træhuse. Artisan Inn har 7 værelser fordelt i 3 af husene tæt på hinanden. Værelserne har en skøn historisk indretning med lige dele kro, fiskeleje og lokalstemning, men også med al nødvendig komfort som gratis Wi-Fi og privat badeværelse. 

Restaurant Twine Loft

Restauranten på Artisan Inn hedder Twine Loft og er indrettet i et gammelt fiskerskur, der er bygget over vandet og oprindeligt brugt til fiskernes redskaber. I dag er stemningen intakt, men det er fine dining og ikke fiskenet, der præger restauranten. Det er også her, i får serveret jeres morgenmad.

HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Canada Newfoundland Atlantic Puffin Bird Animal Avalon
Canada, Nordamerika

Glæd jer til

Cruise til 500.000 lunder og 50 pukkelhvaler

Cruise til vandfald i Western Brook Pond

Autentiske kroer og Bed & Breakfasts med bedste beliggenhed

3 nætter på eventyrlige Fogo Island Inn 5*

Gennemtænkt rute fra øst til vest

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Canada

Alt på denne rejse til Canada kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Canada.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.