Første stop er jetsetternes ø
En anden fordel ved at tage en overnatning eller to i Athen er, at katamaranfærgen til Mykonos sejler om morgenen. Det tager kun et par timer at sejle til Grækenlands måske mest trendy ø, som ikke bare er ualmindelig smuk, men også er kendt for sine høje klasse - både hvad angår strande, hoteller og gastronomi.
Tip! Lej en privat yacht, find din egen stille bugt og oplev Mykonos fra vandsiden. Du bestemmer selv, hvor stor din båd skal være!
Hvis du skal vælge ét eksklusivt stop på dit øhop, må det være Mykonos. Øen har en særlig kosmopolitisk stemning, som genlyder af internationalt jetset, glamour og det chikke bohemeliv. Her har du også fantastisk shopping med alle de store internationale brands og butikker – blot indrammet i hyggelige, hvidkalkede byhuse. Og så er hotellerne simpelthen outstanding.