Xl Switzerland St Moritz Alpetta Corvatsch Mountain Murtel Cable Car

Guide

St. Moritz – skiferie på første klasse

af Gæsteblogger
ST. MORITZ-CORVIGLIA DE SCHWEIZISKE ALPER

Ekslusiv stemning og 155 km pister

En skiferie i St. Moritz og skiområdet Corviglia handler selvfølgelig primært om livet på pisterne, hvor regionen har 87 pister i World Cup kvalitet. Men St. Moritz-Corviglia er meget mere end det.

Xl Switzerland St Moritz Corviglia Mountain Skier Cable Train Funicular

Først og fremmest ligger St. Moritz og skiområdet Corviglia utroligt smukt i Engadin-dalen, hvor Corvigliabjerget skuer ud over St. Moritz-søen og byerne Champfèr, St. Moritz Dorf, St. Moritz Bad, Suvretta og Celerina. Det er herfra, skiløbere og snowboardere tager op til de i alt 155 km pister og 8 km off piste.

Xl Switzerland St Moritz Corviglia Mountain Skier Woman Stand
Xl Switzerland St Moritz Paradiso Slope El Paradiso Mountain Club
Xl Switzerland St Moritz Corviglia Valentin B Kremer Unsplash

Skiløb med historie

Et sted, I helt sikkert skal nyde en drink eller en frokost på jeres skiferie i St. Moritz-Corviglia, er Alpina Hütte oppe på bjergsiden med stor udkigsterrasse. Hytten er meget mere end en restaurant, det var stedet, hvor Alpine Skiclub St. Moritz blev etableret i 1903.

Allerede i 1928 og senere i 1948 var St. Moritz-Corviglia så vært for De Olympiske Vinterlege, og i 1930 blev endnu en skiklub etableret: Corviglia Skiklub. Stifterne var ingen ringere end Coco Chanel, Jacques Cartier, Conte Rossi og Philippe de Rothschild, og stilen er holdt lige siden.

Det er ikke uden grund, at St. Moritz var stedet, hvor verdens første yoga-piste blev etableret på Paradiso-pisten i Corviglia. St. Moritz-Corviglia er simpelthen skiferie på første klasse.

Men vigtigt at bemærke: Den betegnelse handler ikke kun om champagne, men også om førsteklasses skiløb. Blandt de mange pister i regionen, lever hele 87 af dem op til World Cup-kravene. Glæd jer!

Xl Switzerland St Moritz Giardino Mountain Restaurant Hide And Seek Food

Spa, wellness og gastronomi

Med hele den eksklusive stemning og områdets jetset-publikum følger også fokus på meget andet end skiløb. Nemlig forkælelse i form af fortrinlige spaoplevelser, gastronomiske tilbud, eksklusive butikker, cafeer m.m. Ja, det siges, at mange besøgende aldrig når op på pisterne, fordi de nyder livet i byen – og man kan jo også nemt komme omkring i en Lamborghini.

Xl Switzerland St Moritz Skiers Sun Filip Zuan

Fakta om St. Moritz og skiområdet Corviglia

Når I er på skiferie i St. Moritz–Corviglia, vil de 24 lifter tage jer op til steder som Marguns Corviglia, Salastrains, Signal, Munt da San Murezzan og Piz Nair, hvor selve spidsen er regionens højeste punkt med 3057 m. Selve skiløbet foregår på 36 pister fra 1.720 m til 3.022 m.

Piste

  • Blå 42 km
  • Rød 79 km
  • Sort 34 km

Se pistekort: St. Moritz-Corviglia

Længste løb: Fuorcula Grischa - Celerina, 6 km med et fald på 1.200 m

Sværeste piste: Nr 24 Selin, 1,7 km med et fald på 477 m

Lifter

24 lifter med en kapacitet på 30.780 personer i timen

  • 2 kabelbaner
  • 2 gondoler (100 pers.)
  • 1 svævebane (6 pers.)
  • 12 stolelifte
  • 3 T-slæbelifte
  • 4 begynderlifte (træk)
  • Rullende fortove
Xl Switzerland St Moritz Tobogganing Run Sledge Winter

Action i St. Moritz-Corviglia

St. Moritz-Corviglia er for alle, når det kommer til indholdet af dagen. Her er fra de store boulevarder som Paradise-pisten (nr. 1) til de krævende sorte pister og off-piste. Og der er flere muligheder for at få et endnu større smil på læben.

Audi ski run

Drømmer I om at have en video, der viser jeres evner på de hvide pister, så prøv Audi Ski Runs 400 m lange slalombane, hvor kameraer hele vejen ned fanger jeres mindste bevægelse. I kan downloade filmen bagefter og dele den – eller gemme den alt efter, om I klarede alle portene.

Corviglia speed check

På piste nr. 15 kan I få lavet et farttjek på Corviglia Speed Check. I får et radarfoto, som var det en fartmåling på motorvejen. Blev det 50, 60 eller 70 km/t?

Togboggan-kælkebanen

Sæt jer til rette på kælken. Forude venter 20 kurver og et fald på 718 meter over 4,2 km!

Xl Switzerland St Moritz Languard Ski School

Skiferie med børn i St. Moritz og Corviglia 

I Corviglia Snowpark Crowland venter sjov og udfordringer for hele familien, og de mindste vil også nyde familieområdet Provulér. Der er beskyttet område og skiskole for de mindste i Marguns øveområde.

Xl Switzerland St Moritz Town Summer Lake

St. Moritz om sommeren

Både sommer og vinter er St. Moritz et besøg værd. Når sneen er væk, står bjergene grønne og inviterer til fantastiske udflugter ud i naturen til fods eller på Mountainbike for at hilse på sæterens køer og blomster. De store kabelbaner og gondoler kører, og det samme gør mange af de mindre lifter.

Xl Switzerland St Moritz Giardino Mountain Outdoor Terrace Summer

Hvor skal i bo i St. Moritz

Mulighederne er naturligvis mange, men Nyhavn Rejser anbefaler Giardino Mountain 5* i udkanten af byen. Det historiske hotel er opdelt i syv bygninger omkring et lille torv og byder på en gennemført og helt unik stemning.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres skiferie til Schweiz

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.