Xl Sri Lanka Tea Picker Plantation Nature Waterfall

Sri Lanka

Templer og naturscenerier i Det Indiske Ocean

Sri Lanka adskiller sig ikke bare ved sin størrelse fra de andre skønne øer i Det Indiske Ocean. Sri Lanka byder på en markant og til tider også turbulent historie, en spændende kultur, smukke naturscenerier … og selvfølgelig også på dejlige strande.

Sri Lanka ligger ud for den sydlige spids af Indien. En gang betragtet som en billig stranddestination, men i dag et rejsemål med stor fokus på kvalitet og indholdsrige rejser. Strandene er her selvfølgelig stadig, men der kan nogle steder være en del strøm så tal med jeres rejserådgiver om mulighederne alt efter årstid. Og Maldiverne er kun 1½ times flyvning væk ...

Buddhismen er den dominerende religion med 70 % af befolkningen, mens den sidste del fordeler sig på hinduer, kristne og muslimer.

Xl Sri Lanka Galle Vendor Selling Fresh Vegetables And Fruits

Maleriske plantager

Sri Lanka er utroligt frugtbar og en stor producent af eksotiske frugter. Landet var i århundreder en stor producent af krydderier med bl.a. kanel og peber.

I dag er Sri Lanka dog mest kendt for sine mange teplantager, som englænderne etablerede i det smukke og køligere højland. Her står nu plantage efter plantage i sirlige mønstre i det maleriske bakkeland. Sri Lanka er verdens tredjestørste producent af te. Tekstiler og smykker med bl.a. Ceylon safirer er andre væsentlige indtægtskilder.

Xl Sri Lanka Close Up Of Hands And Tea Leaf

Auentisk charme

Sri Lanka var en gang et af de rigeste lande i Asien. I nyere tid har landet dog ikke udviklet sig i samme tempo som sine naboer. Som rejsende betyder det en særlig autentisk charme og en rolig puls, hvor man kan nyde en mangfoldighed af indtryk.

Her er smukke strande, unik flora og fauna samt en stor mængde af historiske og religiøse steder. Her er også vandreture, white water rafting, cykling og mange andre eventyr for de mere aktive. Og overalt vil I bemærke befolkningens gæstfrihed.

The Cultural Triangle

Når man bevæger sig fra kysten ind i landets midte venter store oplevelser primært i det område, der kaldes The Cultural Triangle. Et forholdsvis lille område, der dog huser hele 6 af Sri Lankas 8 Unesco World Heritage attraktioner.

Her møder I bl.a. 2000 år gamle byer i Anuradhapura, den berømte Sigiriya klippefæstning med kalkmalerier, tempelhuler på Dambulla, den gamle hovedstad i Polonnaruwa, det gamle kloster på Ritigale og stupaen i Mihintale, hvor buddhismen ifølge legenden blev født på Sri Lanka.

Xl Sri Lanka Dambulla Statues Monks Golden Temple Largest Cave Tempel Complex

I den kulturelle hovedstad, Kandy, venter paladser og templer med bl.a. Sri Dalada Maligaw-templet ved kongepaladset. Templet kaldes også Temple of the Sacred Tooth Relic, da der her opbevares en af Buddhas tænder, der har været betragtet som et magtsymbol i Sri Lankas historie.

Disse vidundere i den kulturelle trekant ligger kun 4 timers kørsel fra vestkysten og Colombos internationale lufthavn.

Xl Sri Lanka Sigiriya (Lion's Rock) Is An Ancient Rock Fortress And Palace Ruin
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Sri Lanka

Når I vælger at tage med Nyhavn Rejser til Sri Lanka, er I sikre på kvaliteten. Vores rejsekonsulenter har personligt tjekket og håndplukket oplevelser og hoteller, og vi har udvalgt de absolut bedste partnere lokalt. Alle vores rejser til Sri Lanka kan samtidig tilpasses jeres ønsker.

Det giver jer tryghed for den bedste oplevelse.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.