Xl France Megeve Ski Restaurant Onmountain Peak

Guide

Megève – fransk charme og historisk stemning

af Per Storm

Franskmændenes egen lille hemmelighed i Alperne

Megève er selvfølgelig for alle, men i højere grad end noget andet skisportssted i Frankrig er det først og fremmest franskmændenes eget sted. 445 km pister spredt ud i et smukt alpelandskab omkring en ægte landsby.

Xl France Megeve Town Medieval Church (1)

Der skal ikke lyde ét ondt ord herfra om nye højeffektive satellitbyer ude i skiterrænnet, men at være i en lille, autentisk by med al den charme, der følger med, gør alligevel en verden til forskel. Derfor er Megève ikke bare til jer, der elsker at stå på ski, men også til jer, der elsker historie, stemning og det gode liv. 

Xl France Megeve Ski Resort Ski Slope French Alps

Skiferie i De Franske Alper

Megève ligger i Haute-Savoie i De Franske Alper midt mellem Geneve-søen og Valle d’Isere og kort fra Chamonix med den smukkeste udsigt til Mont Blanc. 

På en skiferie i Megève har I ved byen adgang til tre bjerge. Fra centrum går Chamois-svævebanen op mod Rochebrune. Når I stiger ud, kan I vælge at fortsætte med endnu en svævebane helt til toppen eller tage en kabelbane til Mont d’Arbois-området. 

Mont d’Arbois, der også kan nås med shuttlebus fra centrum, er det største skiområde og spreder sig over flere dale over til St. Gervais. Det tredje bjerg, smukke Le Jaillet, kan nås med shuttlebus. Le Jaillet hænger sammen med pister ved Le Giettaz og Combloux.

De sorte pister

Her er kun 14% sorte pister, men er I øvede og søger udfordringer behøver I ikke kede jer. Pisten Émile Allais i Rochebrune falder 812 m over 3 km piste med 33 graders fald på vejen og gode bump. Kvindernes styrtløbspiste og off piste ved Cote 2000, der er forbundet med Rochebrune, kan også anbefales. Det samme kan Grand Chamois ved Mont Joly, og vil I sno jer mellem træerne, så søg til Voltigeurs og Bridans i Mont d'Arbois.

Xl France Megeve Ski Slope Ski Lift (1)

Terrænparker

Skal der ekstra smil på læben og puls i hjertet for store og små, er her flere terrænparker, blandt andet Mont Joux-terrænparken med 120 m halfpipe og ”Bag Jump”, et lille skihop, hvor I ender i en kæmpe luftpude. Hylende sjov for børn og barnlige sjæle. 

Fakta - helt kort

  • 445km pister. Inddrager I hele Mont Blanc-området runder I de 700 km. 
  • 2 kabelbaner
  • 7 svævebaner
  • 27 stolelifte
  • 39 slæbelifte
  • Højeste punkt 2.353 m
  • Sværhedsgrader: 19% grønne pister, 28% blå, 39% røde og 14% sorte bl.a. Voltigeur og fra Mont Joly

Med et Evasion Mont Blanc liftkort har I adgang til 445 km pister i Megève, Rochebrune, Mont d'Arbois, Jaillet, Combloux, La Giettaz, Saint-Gervais og Les Contamines.

>> Se liftkort og pister i Megève <<

Historien om baronessen og verdensmesteren

I slutningen af 1800-tallet var Megève stadig et lille landbrugssamfund, som tiltrak nogle sommerturister, men ski var ikke for alvor på programmet. I 1914 blev den første skikonkurrence så afholdt, og langsomt steg interessen. 

Få år senere satte baronesse Noémie de Rothschild for alvor satte gang i udviklingen. Hun var træt af St. Moritz og besluttede at udvikle Megève i stedet. Baronessen fik en arkitekt til at tegne et chalet, og det satte gang i arkitekttegnestuen, som i løbet af de næste år tegnede 200 chaleter til byen. 

Med Rothschild-familien fulgte mange af de rige, kendte og kongelige, og Megève blev en by med gourmetrestauranter og mærkevarebutikker som i dag. Megève har dog beholdt sin sjæl hele vejen og er aldrig blevet elitær. 

Émile Allais

På jeres skiferie i Megève vil I helt sikkert også høre en del om Émile Allais. Han har en væsentlig del af æren for Megèves position som seriøst skisportscentrum. Blandt Émiles bedrifter er at vinde alle tre discipliner - slalom, styrtløb og kombineret - ved VM i Chamonix i 1937. 

Bagersønnen fra Megève revolutionerede skiløb ved at gå fra plov til parallelle ski, han udviklede nyt udstyr, var med til at stifte verdens første skiskole og har været inspirator og drivende kraft også i lokalområdet. Hans den gang revolutionerende gamacher kan købes i familiens butik på Place de l’Église.

Xl France Ski Slope Skiers Sunbathing

Transport til Megève

Der går bus fra lufthavnen i Geneve, men det kan selvfølgelig også lade sig gøre at arrangere privat transport med en times køretid. Med tog står I af i Sallanches—Combloux—Megève 12 km fra byen, mens privatfly og helikoptere kan finde vej til Megève Altiport 7 km væk. Vi anbefaler at bo på Le Chalet Zannier 5*.

Xl France Megeve Le Chalet Zannier Suite 1 Living Area Fireplace (1)
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Frankrig

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Frankrig. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.